Det slog mig lige en gang i formiddags. I dag er det 30 år siden, at jeg blev konfirmeret. Siger og skriver tredive år. Jeg havde lang hvid forklædekjole a la "Det lille hus på prærien" og en praktisk hvid skjorte, som ville kunne bruges bagefter. Min drøm var ellers en kjole i cowboystil med et par smarte støvler, men det måtte jeg ikke. Gaven fra mine forældre var en cykel. Ikke den jeg rigtig gerne ville have, men en grøn praktisk model fra Harald Nyborg. Det skulle senere vise sig, at der var en grund til at den var billig. Jeg husker også nogen penge, et kamera og en lille blå toilettaske. Sangene ligger inde i skuffen endnu og jeg tror faktisk, at kjolen ligger oppe i skabet.
Jeg havde en god dag. For selv om pengene ikke var store, og cyklen derfor ikke kom fra den lokale cykelhandler, så formåede mine forældre alligevel at give mig en god dag. Jeg ved, at der ligger nogen billeder et sted i en kasse. Hvis jeg skal have den frem, skal jeg have hylderne ud af det store skab ovenpå, så det bliver altså ikke i dag.
Jeg håber du viser billeder en dag, når du har fundet kassen frem. Ja, det er sjovt at tænke tilbage på - jeg fik også en cykel af mine forældre i konfirmationsgave.
SvarSletDet værste var, at frisøren havde klippet mig heeelt forkert ... :-)
Ja jeg vil også gerne se nogle billeder!
SvarSletDet sjove er at dage hvor man måske blev lidt skuffet - så husker man dem og forstår dem på en anden måde som voksen.. Og så gør det knapt så ondt at sige nej til sine egne børn.