onsdag den 4. maj 2011

Sovende tæppe

Kan et tæppe være sovende? Er det i så fald et slumretæppe? Jonas mener jo, at det ender med at blive et lumretæppe, for han er overbevist om, at herren i huset vil elske det, når han smider sig på sofaen til en lille lur.

Den fulde sandhed er, at der ikke sker en fløjtende fis. Jeg er på pause, dvale, stilstand. Tæppet består af 14 baner med 9 lapper i hver. Jeg satte bane nummer 6 på plads i lørdags. Siden har det stået der i den fine hvide kurv.

Jeg er ramt i denne uge. Ramt af en travlhed på arbejdet, som kommer til at være tirsdag med. Jeg laver periodeopgørelser og momsafstemninger, så jeg er helt krydset i hovedet. Vi har mange kunder på vores kontor, og SKAT har givet alle firmaer deadline for indberetning og indbetaling på en og samme dag. Så here we go. Der skal arbejdes, og det bliver der.

I weekenden tager jeg fat igen. Så skal der samles lapper. Jeg længes efter at se det færdige resultat, og der ligger garn oppe på det lille værelse og råber efter mig. Det vil på strikkepindene. Jeg har lovet mig selv, at det må råbe, til tæppet er færdigt, for ellers ved jeg godt, hvad der sker. Man kender vel sig selv og sine svagheder.

Nu vil jeg forlade blogland og gå ud i arbejdsland. Rigtig god dag til dig.

5 kommentarer:

  1. God ide men en ting af gangen, så du ikke bliver stresset af det, sådan har jeg det også.

    Synd du har så meget på arbejde, men håber weekenden hjælper og du når en smule længere.

    Kram Marlene

    SvarSlet
  2. Pyha, det lyder som om, det er lidt vel hårdt på dit arbejde i øjeblikket, Susanne. Men dit tæppe kan sikkert sagtens slumre videre, til du har tid. Jeg er spændt på at se det færdigt :-)

    SvarSlet
  3. Det er alligevel næsten færdigt altså! Det er faktisk gået stærkt når man sådan tænker efter!
    Glæder mig stadig til at se det færdigt!

    SvarSlet
  4. Ting tager tid søde Susanne - og man skal lige have tiden til det!

    SvarSlet
  5. Rigtig god arbejdslyst og skønt at man har sit strikketøj/hækletøj at glæde sig til:)

    SvarSlet