fredag den 27. maj 2011

Et kapitel er skrevet færdigt

Jakob er smuttet meget tidligt i skole i dag. Der er morgenbord med lærere og klassekammerater. Senere skal der uddeles (læs kastes karameller efter) til skolens yngre elever, og der skal være lidt underholdning i skolens festsal. I aften skal de hygge sig i laden hos en klassekammerat.

Efter 4 mundtlige eksamener, overrækkelse af eksamensbeviser og tale fra lærere og skolens inspektør er det slut. Et kapitel er færdigskrevet i hans livs bog. Det første store farvel er lige forude. Jeg har helt ondt i maven på hans vegne. Han glæder sig og alligevel er det vemodigt.

Sommerferien venter med en masse arbejde og 2 ferier. Den 18. august tager han hul på sit nye liv, når han begynder på gymnasiet. Så er jeg pludselig mor til 2 gymnasieelever. Så er det vel på tide at kalde sig voksen.

4 kommentarer:

  1. Det er en skelsættende dag for Jakob med et goddag til et nyt liv og farvel til andet. Ja, nu er du mor til to unge mennesker, der vist må kunne kaldes voksne.
    Jeg håber, han får en dejlig dag, han ikke glemmer!

    SvarSlet
  2. Børn, opvækst og tiden, det er bare noget der går hurtigt :)


    Kasper
    http://y-1.dk/

    SvarSlet
  3. Jeg kan huske den anden ende: Den første dag før Divaen skulle i børnehave.
    Det går så stærkt med de børn. Man ville så gerne holde fast i nuet - og det suser afsted..
    Held og lykke med ham - som gymnasieelev.
    Og NEJ du skal ikke være voksen hvis ikke du vil ;-)

    SvarSlet
  4. Dit indlæg ligner til forveksling mit, men det er jo sket før ;-)
    Tiden går hurtigt, men vi har heldigvis stadig begge et "lille" barn tilbage, selvom de med garanti selv synes de er meget store...

    SvarSlet