tirsdag den 27. september 2011

En hund efter druer

Vi har for første år overflod af de lækreste små blå vindruer. De har vokset på friland, og jeg havde faktisk ikke regnet med, at vi skulle komme til at spise ret mange. Det har undret os lidt, at de nederste klaser forsvandt fuldstændig, da de var modnet. Nu er mysteriet løst. Vi har set, hvem der plukker dem. Hun er lille, hvid og usandsynlig sød.

Hun må i øvrigt være godt tilfreds med, at hun ikke som til verden som labrador. Så havde det ikke været muligt at dele lørdag morgen og reklamerne med sin far på denne måde.

12 kommentarer:

  1. Hvor er hun sød....men jeg har læst at druer og rosiner (og chokolade) er giftigt for hunde....ikke.det ved hun nok :-)

    SvarSlet
  2. se bare her http://www.netdyredoktor.dk/sw58264.asp

    SvarSlet
  3. Hej Susanne.
    Du må ikke lade Dodo spise vindruer det kan hun dø af - den rene gift for hunde.
    Kan se at der er indsat det link jeg også ville sætte ind, så det undlod jeg.
    Ønsker dig en god dag.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  4. Tak til jer begge. Hun er heldigvis ikke blevet syg, og det er mere end en uge siden, at der var nogen, hun kunne nå. Næste år vil jeg fjerne de nederste, så de ikke bliver fristende.

    SvarSlet
  5. Hahaha hvor skønt!
    Lille vaps - hun ser virkelig lækker ud!
    Jeg vidste godt det med chokolade - men ikke vindruer.. GYS.

    SvarSlet
  6. Hihi, en hund der spiser druer - det har jeg ikke hørt om før :-) Godt der var nogen, der vidste, at druer er giftige for hunde.
    Jeg havde en kat, der spiste ærter. Hvor er hun smuk, som hun ligger der og nyder livet!
    Klem og en dejlig dag til dig!

    SvarSlet
  7. Godt at der ikke skete noget med hendes mavse, den lille dejlige hvide pelstot...hehe sikke en gavtyv..;D

    SvarSlet
  8. Kong Mor; jeg anede det heller ikke. Faktisk syntes vi, at det var lidt sjovt. Den lille blonde med drueblåt skæg.

    Madame: min mors hun delte chokoladekalender med min bror år efter år. Den blev 14 år og anede ikke, at chokolade kunne slå ihjel. Klem til dig.

    Annemarie: jeg har læst om akut nyresvigt inden for et døgn. Puh ha. Det havde ikke været til at bære.

    SvarSlet
  9. Nårhhh hvor er hun sød som hun ligger der og hygger.. Godt hun ikke blev syg af vindruerne, jeg anede ikke hunde ikke kunne tåle den slags lækkerier..

    SvarSlet
  10. Århh... en labrador er bare en lidt større skødehund, men det kan skam godt lade sig gøre. Jeg har selv set det ;-)

    Det er heldigvis ikke alle hunde, der ikke kan tåle mosten, så at sige, kunne jeg se i artiklen, og det kunne tyde på, at jeres hund er en af dem, der kan tåle det. Men det kan man jo ikke vide på forhånd - men man kan i det mindste sørge for, at maxdosis ikke nærmer sig :-)

    SvarSlet
  11. Inge: Nej - jeg er også blevet klogere. Og vi er da lykkelige for, at hun ikke blev syg.

    Ellen: Hun har ikke vist det mindste tegn på ubehag. Hun er trods sine 5 kg. jo også en voksen og robust hund. En ting er sikkert. Hun får ikke flere :-)

    SvarSlet
  12. Uha, godt der ikke skete Dodo noget....Hvis vindruer er ligesom chokolade, så er det umuligt at sige hvor lidt (eller meget der skal til). Iflg. vores dyrlæge kan man opleve at 2 hunde af samme race, samme vægt osv, der kan den ene "tåle" chokolade, men den anden kan ikke. Og jo, vi ved desværre lidt for meget om chokolade og hunde, da vores ene er en bølle, der 2 gange med kort mellemrum fik fat i chokolade (Hvorfor skal coton'er også være sådan nogle cirkushunder, der kan hoppe højt og nå chokoladen?). Da vi havde været der 2. gang foreslog dyrlægen at vi gik over til lys chokolade, da det ikke er så farligt ;-) ....Gi' Dodo er kram, ikke?

    SvarSlet