onsdag den 28. september 2011

En lettet guitarist

Oppe på første sal til højre har jeg en træt men glad guitarist. Han tog bussen klokken 07.00 i morges, og vi er lige kommet hjem klokken 21.00. Det er sejt at gå på gymnasiet og være en del af det hele. Jeg fik besked på at være fremme i god tid, så jeg var på gymnasiet 18.45. Vi fik snakket lidt, og jeg skal love for, at der blev gnedet hænder. Der var helt fyldt op, da vicerektor bød velkommen og gav en masse praktisk information. Herefter var det de unge menneskers tur.

Ham den lækre i den stribede t-shirt er min søn. Guitaren er hans egen. Man skal jo ikke gå ned på udstyr - heller ikke når det er musikken, der er i højsæde. De gjorde det rigtig godt. Det var lidt svært at høre koret, men det hele summede af rytme og glæde. Bagefter har vi hørt om fagplaner, studietur, klassekultur og en masse andre ting. Jeg må tage hatten af for hele arrangementet. Det kørte rigtig fint, til trods for, at vi var på den anden side af 1000 mennesker.

Nu kalder dynerne. Det er allerede sent, og vækkeuret kalder meget tidligt her i huset.

5 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at høre, at det gik godt! De unge mennesker må være stolte af sig selv, og det er jo den slags oplevelser, der gør, at man vokser lidt, og selvtilliden bliver stivet af. Tak fordi vi må se et billede - det var rigtig dejligt!
    Klem og go' torsdag til dig!

    SvarSlet
  2. Man bliver bare så glad og stolt når de unge mennesker viser engagement og glæde Godt gået af sønnen. :-)

    SvarSlet
  3. Dejligt at høre at det gik godt, og han ser da sød ud som han står der og spiller guitar..Godt gået..;D

    SvarSlet
  4. Dejligt at høre at det gik godt.
    Godt gået af din søn.
    Ønsker dig en god dag.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  5. Madame: Det kunne ikke have været bedre. Han var fint tilfreds, da vi kørte hjem.

    Inge: Nemlig. Det er lige ordene. Glad og stolt.

    Annemarie: Ja - sød ser han ud. Og det er lige, hvad han er.

    Hanne Bente: Tak og god dag til dig også

    SvarSlet