tirsdag den 4. oktober 2011

Du er ikke alene

Madame har i et blogindlæg skrevet lidt om Chris Mc.Donalds bog "Du er ikke alene". Jeg reserverede den med det samme, og nu er den her endelig. Den er stor og den er tyk. Jeg glæder mig til at læse den, men jeg kan også mærke, at jeg frygter det lidt. Det er nu 4 måneder siden, vi flyttede far til Rørmosecenteret. Så det er også 4 måneder siden, at hans læge udtalte, at man ikke kunne udelukke, at han kunne have 3 måske 4 måneder tilbage. Han er her endnu. På ingen måde frisk, og jeg kan godt se, at det går tilbage for ham. Omvendt tror jeg altså ikke, at han er lige ved at slippe grebet.

Jeg kan mærke, at bogen kalder. Men jeg må ikke. Jeg skal først have ordnet alt vasketøjet og checket lektier med Jonas.

En dejlig aften til dig - uanset om det er bog eller vasketøj der kalder.

9 kommentarer:

  1. God fornøjelse med bogen, har ikke læst den men mon ikke den er god, han er jo en klog og indsigtsfuld mand.
    Men nok hård at læse, når man som du står lige midt i det, så omgiv dig med omsorg samtidig.

    SvarSlet
  2. Håber at du får noget ud af den. Jeg fik aldrig læst den færdig - den fængede ikke mig - var nok bare ikke som jeg havde forventet!

    SvarSlet
  3. Jeg er spændt på, hvad du synes om bogen - dejligt hvis jeg kunne inspirere. Jeg fik selv bogen anbefalet af en god ven, som læste den ud i ét stræk.
    Uha, det er så barskt, når vores kære er svage og syge! Jeg har selv haft en syg far, og jeg vidste aldrig, om han tog telefonen, når jeg ringede.
    Tanker og klem til dig! Håber du får en dejlig dag.

    SvarSlet
  4. Hej Susanne.
    Har ikke læst bogen.
    Har selv stået med en syg far, som jeg elskede overalt på jorden, han er desværre død ( 1999).
    Håber de bedste for både dig og din far.
    Knus Hanne Bente ♥

    SvarSlet
  5. Det er hårdt, når ens pårørende bliver syge. Jeg har mistet efterhånden mange skønne mennesker i mit liv, så jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker. Bogen har jeg ikke læst, men den lyder lovende. En stor krammer til dig...

    SvarSlet
  6. Trine: Jeg kan rigtig godt lide Chris, når han har været på TV, så jeg glæder mig til at komme igang.

    Mette: Når vi ses til AH, skal jeg fortælle dig, om det var noget.

    Madame: Blogland er fyldt med inspiration. Det er herligt. Det er barskt, og det værste er næsten, at der ikke er en, der kan fortælle om det tager 1 uge eller 3 måneder. Ikke for vores skyld, men for fars.
    Klem til dig.

    Hanne Bente: Vi ved jo, at det er den vej, det skal gå, men helt parate bliver vi nok aldrig. Knus...

    Gitte: Jeg har mistet mine bedsteforældre, men sådan skal verden jo gå. Ellers havde de efterhånden været nær 100 alle 4. Far nærmer sig 70, men har det rigtig skidt. Jeg skal vende tilbage, når jeg får taget fat på bogen. Kram retur.

    SvarSlet
  7. Uh, det er lidt for tidligt med din far, hvis han ikke er 70 endnu.
    Tror du, at man vil ønske sig at vide, om man har en uge eller 3 måneder at leve i? Det er svært at sige, men uanset hvad, er det en utrolig svær tid, I alle skal igennem nu. Jeg føler med jer og håber et eller andet sted, at det må gå hurtigt, hvis det alligevel er uafvendeligt.

    Chris kunne intet have gjort for at hjælpe mig i situationen; jeg får voldsomme allergiske reaktioner blot ved at høre hans stemme, og lur mig, om ikke han er så amerikansk, at alting i hans bog skal skrives fem gange, så han er helt sikker på, at man har forstået budskabet ;-) - jeg er lidt spændt på, om du kommer med en anmeldelse af bogen...

    SvarSlet
  8. Ellen: jeg tror ikke, at man selv har lyst til at kende tiden, det er nok mere min frygt for, hvordan den sidste tid må være. Jeg ønsker så inderligt, at han bare må have lov at dø i sin seng - helt uden indlæggelse og indgreb.
    Jeg er ikke begyndt på bogen endnu, men jeg vil vende tilbage, når jeg er i gang. Tak for dit input

    SvarSlet
  9. Jeg lytter den på lydbog lige nu. Den er god!

    SvarSlet