torsdag den 6. oktober 2011

Mit indre jeg er blevet lidt ømt

Jeg er kommet i kontakt med mit indre jeg. Eller måske skulle jeg sige, at jeg er kommet i kontakt med noget inde i mig. Sådan i musklerne. Jeg var til effekttræning i går. Charlotte, som er instruktør, havde advaret mig. Man kan godt blive lidt øm, og man kommer til at få varmen.

Jeg skal love for, at jeg fik varmen. Efter et kvarter dampede jeg, og jeg kæmpede det bedste jeg har lært for at få noget ud af det. Da jeg vågnede i morges, kunne jeg ikke mærke noget. Men her op af dagen. Av, siger jeg bare. Ikke nyse og ikke hoste. Det tager nemlig fat i en muskel i den øvre del af maven. At sætte sig ordentligt på stolen. Det kommer af sig selv, for ellers gør det ondt bag på låret og i ballen. Jo, jo. Jeg har fået noget for pengene.

Der skal smugtrænes lidt, for jeg fandt ud af, at jeg er mega dårlig til selv de simple og mest skånsomme armbøjninger. Det kan jeg ikke have hængende på mig.

Denne aften skal tilbringes på sofaen. De eneste muskler jeg vil bruge, er dem, der kræves, når koppen med te skal føres fra bord til mund. God aften til dig.

5 kommentarer:

  1. Uha, ja du har da fået noget for pengene :-) Men jeg håber, ømheden hurtigt fortager sig, for det er jo ikke sjovt at være øm.

    Jeg har spist på Café København i dag, og jeg tror, I bliver tilfredse, når vi mødes til blogtræf i næste måned :-)
    Ha' en dejlig aften, Susanne, klem!

    SvarSlet
  2. Jamen dog, har jeg en allieret her ;-) Ømhed skal der til, fortalte jeg mig selv, efter en times spinning i mandags. I mine tanker fik jeg lige pludselig et billede af disse baderinge kvinder kan benytte efter fødslen *HA HA*
    Rigtig dejlig aften til dig Susanne, må ømheden snart fortage sig *KNUS*

    SvarSlet
  3. Åh din stakkel, håber ømheden fortager sig...God aften til dig..;D

    SvarSlet
  4. Hvor er det skønt!! :)
    Man føler virkelig man har lavet noget.
    Ømheden fortager sig - især ved indtagelse af en enkelt aspirin!

    SvarSlet
  5. Madame: Jeg glæder mig til at mødes på Café København. Og ømheden. Den er da bare taget til :-)

    Gitte: Hvor er det herligt at vide, at man ikke er alene. Jeg krydser fingre for, at det er helt overstået i morgen.

    Annemarie: Tak, men den udviklede sig i uheldig retning. Det gjorde ondt at gå på trapper i går aftes. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af det, og så gør det bare ondt i maven. Fnis

    Kong Mor: Ja - i virkeligheden er det jo herligt. Så har jeg da fået noget ud af anstrengelserne.

    SvarSlet