Weekend med blandede følelser

Det har været lidt af en sej weekend. Jeg har børn, der er kede af det, tingene er bare ikke blæst i vores retning. Det er hårdt. Jeg kunne godt tænke mig at opfinde det store morplaster. Det man sætter på, når børnene har ondt. Bare sådan for at fjerne det værste. Det findes ikke, det ved jeg - så i stedet lytter jeg, når de åbner og snakker med dem, når de har behov for det. Ind imellem har jeg tørret mine øjne. For selv om jeg efterhånden er langt fra den alder, så kan jeg altså godt huske, hvordan det er at være teenager og have ondt i kærligheden.

Det har nu ikke været trist alt sammen. I dag var Jonas, Dodo og jeg en tur rundt om stien. En rask travetur på omkring 4 kilometer. Den går forbi vores gårdbutik, som også var målet i dag. Jeg skulle bare ind og have en pose af deres nyopgravede kartofler. Men som billedet af min kurv antyder, så kom der mere end kartofler på regnskabet.

Nu venter en ny uge. En lidt speciel en af slagsen. Der er en fødselsdag, der skal fejres, og der skal kun jobbes mandag og tirsdag. Jeg glæder mig.