De der fugle

Jeg ved ikke, hvor det stammer fra, men jeg har altså noget med fugle. De er søde, når de sidder i de øverste grene i mit store træ og fylder luften med skønne lyde. Men dem som kender mig, ved også, at jeg absolut ikke kan se det søde i en due, der lander lige ved siden af mig på en eller anden plads. Så flytter jeg mig gerne frivilligt, så kræet kan være der. Jeg kan ikke lide dem.

Vores tur i Zoo i torsdag bragte os blandt andet gennem tropehuset. Her er fuglene frie, men jeg fortæller mig selv, at de må se så mange gæster, at de ikke gider at være onde ved mig. Denne lille gule og sorte flyver havde sin frithængende rede lige over vores hoveder. Den havde meget travlt - mon der er unger på den anden side?

Ham her er noget større. Men han stod i passende afstand, så jeg bare kunne bruge mit zoom. Densuden virkede den alt for majestætisk til at tage notits af familien, der lige var kommet ind fra landet.

Det var lige før, at jeg kunne gå der inde og glemme, at fugle er onde og at jeg slet ikke kan lidt dem. Det gik dog over helt af sig selv, da vi kom ud i den åbne den af haven igen. Prøv lige at se her. Foden er på størrelse med en lille underkop og øjnene stikker. Så var vi tilbage til udgangspuntet og mit forhold til fugle var som det plejer at være.

Det var dagens overspringshandling. Bo er startet på arbejde efter ferien i dag, og jeg føler mig forpligtet til at tage mig lidt af omgivelserne. Der er en støvsuger, der har stået stille lidt for længe og noget tøj, der må stryges. Jeg håber, at din mandag er lidt mere underholdende.