fredag den 15. juli 2011

Fredagstanker.

Solskin, knapt så meget regn. Faktisk slet ikke nogen regn. Det er ren ønsketænkning lige nu. Men hvis nu jeg tænker længe nok.... Og hårdt nok..... Og beder om lidt hjælp....

Sara har fået sin lejlighed. Og endda den hun aller helst ville have. Den er klar til indflytning den 1. oktober. Hun indretter og planlægger i tankerne, og jeg kan ikke lave være med at lade småting falde i vognen, når jeg er ude på handel. Jeg håber, at hun falder rigtig godt til, så hun kan få ro på til at gennemføre sidste år på gymnasiet.

Der lurer også en køreprøve om hjørnet. Jeg ved ikke præcis hvornår. Det foregår i Vejle, så det er let at holde hemmeligt for os herhjemme. Jeg er ved at revne. Jeg kunne rigtig godt lide at vide, hvornår det er. Nu ved jeg jo ikke, hvornår jeg skal krydse fingre.

2 kommentarer:

  1. Tillykke - det lyder vel nok dejligt for Sara, at hun har fået den lejlighed, hun allerhelst vil have! Og det må være hyggeligt at gå og planlægge, hvordan den skal indrettes.

    Ha' en rigtig god aften, Susanne!

    SvarSlet
  2. Tak Madame. Jeg kunne godt ønske, at det havde været lidt tættere på, men sådan skulle det ikke være.

    SvarSlet