Som barn var jeg på ferie hver sommer. Turen gik til Jyderup, hvor jeg boede en uge hos mormor og morfar. Jeg har tusinder af minder i mit indre, og jeg savnede aldrig noget andet. Ikke før jeg blev voksen. Det gik op for mig, at jeg kun havde besøgt hovedstaden få gange i mit liv, og at jeg stort set ikke kendte andet end vores egen lille kommune.
Senere har jeg fået indhentet en del. Mens børnene har været små, har vi kørt rundt i Danmark. Vi har set mange sommerhuse indefra og hygget os - også de år, hvor det har foregået i lange bukser og regnjakker.
I går aftes sad jeg foran fjernsynet, og oplevede - trods sommerens endeløse genundsendelser - at blive fanget af et rigtig godt program. DR's Danmark kyst til kyst var nået til Bornholm. Vi har holdt ferie der ovre 2 gange. Jeg skal derover igen. Der er ikke planlagt noget, men et gensyn må der til. Jeg kan ikke få nok af de små kunsthåndværkere, af havnemiljøerne og den helt særlige natur. For slet ikke at tale om den ro, vi har fornemmet, der er. Også selv om det er midt i sommerferien, og man godt kan mærke, at alt summer.
Jeg har en gammel kollega, der griner lidt af mig, for der er ikke grænser for, hvor hun har været, og hvor mange flysæder, hun har siddet i. Men hvorfor vælge Bali frem for Bornholm? Ja, jeg spørger bare.
Lige sådan har jeg det også..heller Bornholm end Bali..hellere Roskilde en Rom...og så videre..
SvarSletOgså min familie har rejst Danmark tyndt, især jylland..fyn er blevet lidt overset...det må der rådes bod på:)
God tur til Bornholm, hvis og når engang I smutter dertil :)
Jeg går helt ind for Bornholm frem for Bali :-) Åh ja, som barn har jeg også nydt de helt enkle sommerferier, og det var gerne camping i Danmark. Børn behøver slet ikke alle de dyre rejser.
SvarSletØnsker dig en dejlig dag, Susanne!
Anne: Det er lidt sjovt, for vi har også taget hele vejen og sprunget Fyn over. Hvorfor ved jeg ikke. Det er bare blevet sådan. I år går turen til Sønderjylland, og til næste år ønsker ungerne så inderligt at komme lidt længere syd på. Men måske vi mødes på Bornholm i 2013...
SvarSletMadame: Spørger man Sara til hendes bedste ferie, så foregik den i Gilleleje. I et ikke særlig godt sommerhus, men vi havde en forrygende uge, og gik med begge unger på barnevognen, så hjulene var skæve, da vi kom hjem igen. Nøgleordene er tid og nærhed.
Fordi jeg ikke har set Bali, men jeg har set Bornholm tre gange ;-)
SvarSletJeg ville så gerne se hele verden - ved godt, at det er totalt urealistisk, men jeg har da lov at at have drømmen...