mandag den 25. juli 2011

Udsigten fra stuevinduet

Jeg har tit stået om morgenen og prøvet at fange stemningen, når mosekonen brygger og solen lige så stille løfter sig langt ude i horisonten. Nu er det ferie, og jeg er slet ikke oppe, når solen tager hul på dagen. Billedet her er ikke symbol på mit humør - heldigvis. Nej det er taget lige der, hvor jeg plejer at fange den smukke udsigt.

Den er lidt sløret i dag. Man kan lige ane trampolinen og det gamle drivhus. Den smukke udsigt og alle markerne må man vidst drømme sig til.

Jeg skriver lister og tænker. Det varer ikke mange dage, før turen går mod Sønderjylland. Egentlig skulle vi have nydt syden i år, men på grund af fars sygdom, har vi valgt at blive hjemme. Han trives for tiden, og der er ikke nogen grund til at tro, at vi skal kaldes hjem under ferien, men det var ikke til at vide, da vi bookede en gang i januar mens sneen stadig lå tykt i haven.

Min beslutning er taget. Ferien skal nydes uanset vejret. Jeg nægter at lade mig kue. Jeg vil gå ture under min parably, og jeg vil besøge steder, jeg ikke kendte. Jeg vil hygge mig sammen med min familie og jeg vil finde mine små frirum og være helt alene med hunden. Kort sagt - jeg vil leve og nyde. Det skal sådan en smule regn og manglende varmegrader ikke få lov at forhindre mig i.

7 kommentarer:

  1. Rigtig god ferie til dig, min en nu billigt til salg:)

    SvarSlet
  2. Skøn holdning du har - vi skal nemlig nyde, selv om vejret ikke viser sig fra sin bedste side. Der er så meget man kan i ferien alligevel, og så er det danske vejr jo Gajol-vejr, ikke?

    God regnvejrsdag til dig!

    SvarSlet
  3. Hejsa.
    Jeg fandt dig inde ved Pia ( Pigen fra landet)- og har læst lidt på din blog.
    Jeg har tilføjet mig som følger.
    Håber at I får en god ferie uanset vind og vejr.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  4. Det er den rigtige indstilling at have, jeg er sikker på du får en fantastisk ferie..
    Du må have en rigtig god ferie :-)

    SvarSlet
  5. Charlotte: Tak. Jeg kan se på dine fotos, at jeres ferie har indeholdt meget godt.

    Madame: Nemlig. Vi skal bare finde mulighederne. Brætspil og lidt for meget slik kunne være en af dem :-)

    Hanne Bente: Dejligt at du kigger forbi og giver dig til kende.

    Inge: Tak og i lige måde. Jeg kan se, at du forbereder noget med London. Det er på min ønskeseddel.

    SvarSlet
  6. Hvis bare man er klædt på efter vejret, så kan man godt nyde det i silende regn. Regntøj og gummistøvler er en god investering :-)

    SvarSlet
  7. Pia: Du har ret. Vi bestemmer selv.

    SvarSlet