fredag den 1. juli 2011

En dejlig torsdag

Jeg var i selskab med de 4 skønne mennesker her hele dagen i går. Vejret på Vestsjælland var ualmindeligt vådt, så vi tog turen til hovedstaden. Nærmere bestemt Zoologisk have.

Tigrene blev lukket ud, mens vi så på det. Tre store, prægtige dyr styrede straks mod samme bold. Der var en helt klar vinder, som i den grad vogtede over sin gevinst bagefter. Det var sjovt at se på. De andre prøvede ikke at få bolden igen. Der er vidst ingen tvivl om, hvem der bestemmer.

Sortnakket stylteløber. Det er betegnelsen for de 3 fugle herunder. De havde det rigtig godt, i det nye voliere, som lige er åbnet. Jeg stod længe og iagttog dem. Ikke på noget tidspunkt satte de det andet ben ned. De stod bare der, som var de støbt fast i sandet.

Der er sket meget i Zoo, siden vi var der sidst. Og der er stadig store forandringer i vente. Blandt andet nyt areal til isbjørnene. Vi fik slet ikke set det hele, så en tur mere vil være dejligt.

Vi sluttede af med en tur på Strøget og lidt god mad, inden vi satte Sara af og kørte hjem igen. Jeg synes, at det er hyggeligt med en dag i byen, men jeg slapper først rigtigt af, når jeg kommer hjem til udkantsdanmark. Jeg bliver vidst aldrig københavner.

5 kommentarer:

  1. Det lyder som den dejligste dag, og I var heldige med vejret! Hvor er det sjovt, at se tigeren lege med en bold - de er åbenbart lige så legesyge som katte.
    Det er et par år siden, jeg var i Zoologisk Have sidst, og da var jeg også imponeret over alt det nye, fx hos elefanterne. Og lige som dig ånder jeg lettet op, når jeg kommer hjem igen - langt væk fra hovedstaden :-)

    SvarSlet
  2. Fantastisk billede af tigeren. Har to tøser, der plager om en tur i zoo, så det er med på sommerens to do liste ;-)

    SvarSlet
  3. Skønt billede af tigeren og skøn dag med hele flokken....det er helt specielt når man en sjælden gang imellem er den "gamle" kernefamilie igen. God søndag til jer :-)

    SvarSlet
  4. Madame og Trine: Haven er helt klart et besøg værd. Både for ældre og yngre. Jeg har lovet mig selv gensyn til næste sommer.

    Moster Tulle: Du rammer plet. Det var den med at pakke "vores egne", som vi gjorde en gang. Det var skønt.

    SvarSlet
  5. Sikke en dejlig dag og fine billeder! Jeg vil også lige sige hundrede millioner tak for din opbakning i den her lortetid....sorry, i den her svære tid. Vores situationer kan ikke sammenlignes, men så alligevel.....
    Et barn bliver ved med at være et barn....jeg savner stadig, jeg sørger og er ved at ved at blive v.....
    Næh, jeg bliver visvigersønnent ikke noget,jeg har en datter og et dyrebart barnebarn at passe på. og svigersønnen!

    SvarSlet