tirsdag den 5. juli 2011

Stort tillykke

I dag har vi grillet på terassen. Der er åbnet pakker, og vi har nydt ilden i det nye bålfad. Min mekaniker, anlægsgartner, byggemand og-jeg-kunne-blive-ved-Bo har fødselsdag i dag. I bedste kvindestil bliver han 39, og det for 5. år i træk. Årsagen er en ganske særlig. Da han blev 39 for første gang - altså for 5 år siden fik vi en helt særlig opringning fra min bror.

Frederikke blev født på Bo's fødselsdag. Og hermed blev stafetten givet videre. Bo mener ikke,at han har fødselsdag mere. Den er blevet Frederikkes.

Hendes fødselsdag fejrede vi i lørdags. Inde på deres adresse på Amager. Det er vidst ikke nogen hemmelighed, at hovedstadsområdet blev ramt af kraftigt regnvejr netop den lørdag. Aldrig i mit lange liv er jeg blevet gennemblødt så hurtigt, som jeg blev i lørdags. Vi skulle ud af hoveddøren, og gå noget der svarer til 2 opgange for at nå over til Poloen. I det sekund vi gik ud af opgangen var vi gennemblødte fra yderst til inderst. Bogstavelig talt. Køreturen ud af byen var absolut ikke nogen fornøjelse. Vi vidste ikke, hvad det var, vi kæmpede imod. I dag er jeg bare taknemmelig over, at vi ikke ventede bare et kvarter mere, for så skulle vi have sejlet det meste af vejen.

Men for at komme tilbage til udgangspunktet: Tillykke til Bo og Frederikke

5 kommentarer:

  1. Tillykke med mand og niece ;-)

    Godt i nåede hjem i lørdags med bil, der ikke var blevet til båd undervejs ;D

    SvarSlet
  2. Tak Trine. Ja, jeg tør slet ikke at tænke på, hvad der var sket, hvis vi havde ventet mere.

    SvarSlet
  3. Sikken en lagkage og sikken en fødselsdag! Tillykke med dem begge. :-)

    SvarSlet
  4. Tillykke med din mand, Susanne! Sikke en sød historie med Frederikke, der har fødselsdag på hans - tillykke også med hende.
    Hvor er det dog uhyggeligt at læse om jeres oplevelse med vandmasserne i lørdags - men gudskelov kom I fra Amager, inden det blev helt galt!

    SvarSlet
  5. Tak Madame og Sofie.
    Ja - Frederikkes mor kan noget med lagkager. Det er sådan nogen, man altid glæder sig til. For de smager mindst lige så godt som de ser ud.

    SvarSlet