Sidste dag i november

Billedet her er ikke fra en skiferie, men fra min baghave. Jeg har fundet det i novembermappen fra sidste år. Jeg husker det godt. Vi plantede de spæde træer og dagen efter var der hvidt. Og det blev der ved med at være.

Jeg kan godt forstå Jonas, når han siger, at han savner sne. Men skal jeg være ærlig, så er jeg glad for, at der ikke ligger sne, når Bo bliver kaldt på vagt - alt for træt og på et helt forkert tidspunkt. Og når jeg selv kører på arbejde, så gør det altså heller ikke noget, at vejen er sort.

Nu skal vi kun sove en gang til, så er vi i årets sidste måned. Jul og nytår er lige om hjørnet. Jeg kan godt se på kalenderen, at sådan er det. Men altså. Jeg har jo lige været i Sønderjylland, og det er ikke ret lang tid siden, vi havde travlt med årsregnskaberne på arbejdet. Det der liv kører hurtigt lige nu.

I dag er det onsdag, og onsdag er lidt kaosdag i familien Hansen. Det er dagen, hvor aftensmaden næsten skal lave sig selv. For lige så snart vi har spist, kører jeg til effekttræning. Når jeg kommer hjem er der stille. Så er Bo og Jonas kørt til musikskolen, så Jonas kan tromme.

God onsdag til dig...

Gode råd modtages med tak...

Her lige inden jul kom vi til at tale om næste sommerferie. Meningen er, at vi skal udforske nyt land, og børnene har samstemmende bedt om at komme til Italien. Vi er på helt bar bund, for vi har aldrig været der.

Derfor modtages gode råd med tak. For selv om der er lang tid til, så skal vi ikke for langt på den anden side af jul, hvis der skal bookes noget.

Hip Hip Hurra

Dette indlæg skal ikke handle om stormen, der lige nu raser over os. Heller ikke de små sjove kogler, der sidder i min adventskrans. Nej - det skal slet ikke handle om noget. Faktisk skal det bare stå helt for sig selv.

Vi taler nemlig om indlæg nummer 500 på min blog. Det er da vildt. Og mere end halvdelen af dem er fra i år. Faktisk var det Sofies juleleg fra sidste år, der fik mig sådan rigtig igang. Nu er det en indgroet del af min hverdag, og jeg kan slet ikke lade være.

Familielørdag

Vi har tilbragt dagen hos mor sammen med søster og fætter Viktor. Mor er en sand mester i små lækre retter, så vi har ikke lidt nød.

Jakob er først kommet hjem i dag, så der er gensynsglæde. Sara hentede ham hos Signe, så de har haft god tid til en bror/søster-snak på vej hjem. De er rigtig glade for hinanden, og jeg er ikke i tvivl om, at de også skal dele gode timer i deres voksenliv. Sammen med Jonas, for han skal jo ikke glemmes, bare fordi han ikke er med på billeder.

Nu står den på suppe og afslapning i aften. Vi skal bare snakke og nyde, at flokken er samlet. I morgen skal der bages æbleskiver og tændes adventskrans. Livet er slet ikke så tosset lige nu.

Langsom fredag med fart på.

Og så tænker du måske. Gad vide, hvem der sidder der bag døren med det lille hjerte. Hvis du er kendt med vores familie, så er du ikke et sekund i tvivl. Han er til årlig tilbagevendende glæde.

Og så er det nu, at jeg undskylder mit ordbrug for forhånd. For han har jo sit eget navn. Han har haft det fra dag 1, og det kan bare ikke være anderledes. Skidenissen er kommet frem. Du må selv gætte, hvor han står henne.

Jeg sidder og nyder en langsom morgen, inden der kommer fart på dagen. Det er min frifredag, og denne gang skal den holdes. Der skal jules, handles ind, pakkes gaver ind, og far skal hjælpes lidt med penge og indkøb. Jeg skal nok nå det meste.

Julen er lige rundt om hjørnet, og jeg har aldrig været så lidt forberedt, som jeg er i år. Til gengæld er jeg fyldt med ro og en tro på, at det hele nok skal flaske sig.

Jeg glæder mig, til Bo kommer hjem i eftermiddag. Det gør jeg nu altid, men i dag glæder jeg mig ekstra. For han kommer ikke alene i dag. Jeg har ikke set Sara siden hendes fødselsdag sidst i oktober, men i dag skal hun have et kæmpekram og en stor hjemmelavet burger. Jeg ved, at hun kan lide begge dele.

Plusser og minusser

På en ferie til Frankrig afsluttede vi dagene med at snakke om, hvad der havde været de 3 bedste ting i dag. Hvis der havde været dumme ting, blev de ikke nævnt her. De var vendt på stedet og skulle ikke bruges mere. Jeg ved egentlig ikke, hvordan det opstod, men det gav anledning til mange gode snakke ved sengetid.

Vi har taget den lidt med os. Ikke sådan, at vi tager den hver dag, men det ligger i baghovedet, at der er fokus på de ting, der var gode i dag.

Min chef har været på et netværksmøde, hvor der blev delt små bøger ud til samme formål. Bortset fra, at negativsiden også skulle med her. Skriv 3 gode ting hver dag, og noter de ting, der har drænet dig. Også på arbejdspladsen giver sådan noget anledning til snak. Både fagligt og personligt. Vi er gode sammen på kontoret. Vi griner - gerne højt og længe, og vi passer på hinanden.

Jeg er godt klar over, at vi ikke selv er herre over mængden af plusser og minusser. Men jeg har lavet en aftale med mig selv. Jeg vil se plusser frem for minusser. Når minusserne dukker op, tager jeg dem op, kigger på dem, og forholder mig til dem. Så forsøger jeg at lægge dem igen, så plusserne kan komme foran. Og jeg prøver ihærdigt at lære mine unger at gøre det samme. Ind imellem dukker der et minus op, der er så sejt, at man må tage det op og forholde sig til det mange gange. Sådan er tilværelsen nu engang skruet sammen.

Om lidt skal jeg afsted og møde pigerne og kontorkattene på min arbejdsplads. Det er et af plusserne i min hverdag. Jeg føler mig heldig.

Har De sovet godt Fru Hansen?

Hvem mig? Jo tak. Jeg har sovet ganske udemærket. Gik i seng klokken 22.00 og vågnede med vækkeuret klokken 04 et eller andet. Har vidst nok lige konstateret, at klokken var omkring 02.00 i nat, men det gør jeg tit.

Faktisk har jeg også sovet lidt for længe (for jeg glemte jo at stå op, da Bo kørte), så jeg må hellere smutte igen, mens jeg glæder mig over, at det allerede er onsdag, og at torsdag er sidste arbejdsdag i denne uge. Fredag kommer Sara hjem, og i weekenden vågner nisserne.

Jeg håber, at du er frisk til at møde din onsdag.

Selvmedlidenhed

Det synes jeg er i orden, når man kravler ud af sengen efter nat nummer 3 med elendig søvn. Hvad pokker sker der? Jeg ved da godt, at jeg ind imellem har haft for meget at tænke på, og så er nætterne gerne tiden, hvor det hele kommer. Sådan er det bare ikke nu. Tingene kører, og når jeg lægger mig er jeg klar. Der findes ganske enkelt ikke en god forklaring på, at denne nat også smuttede i forkert retning. Jonas har ikke hostet, jeg har ikke hørt snorken fra herren ved siden af, og hunden har sovet fint i sin kurv.

Men for at vende tilbage til mine skriverier tidligere på ugen, så er der glæde på Ønskeøen. Samtalen i tirsdags gav udslaget. Et enigt udvalg har peget på ny medarbejder til jobbet, der gør livet lettere i den lille familie. Jeg har været spændt sammen med dem, og nu glæder jeg mig lige så meget.

Ikke mere herfra. Jeg vil sætte Polo Blå på autopilot og se, om den kan finde til Høng for nogle timers beskæftigelse.

Mit billede har ingen kobling til mine ord. Det er fra vores forrige tur ved Bildsø.

Jeg er ikke sur

Hvis du møder mig i dag, og jeg ikke hilser, så må du altså ikke blive sur. Det handler i virkeligheden bare om, at jeg sover indvendig. Klokken var 20.18 i går aftes, da vi slukkede og sagde godnat til drengene. Der var ikke mere at komme efter. Det hele gik også meget godt, indtil klokken et eller andet i nat. Så begyndte Jonas at hoste. Det har han gjort lige siden. En nat uden søvn sætter spor, men kan lige klares. To nætter uden søvn - det er ganske simpelt for meget til en ældre model som mig.

Jeg vil køre på arbejde og finde bunken med lette opgaver. Forhåbentlig finder jeg lidt energi derovre, for fætter Viktor skal hentes i eftermiddag, og vi skal hygge mens han mor bliver klog på lærerseminariet. Nå ja, og så er der også lige en frisørtid, der skal passes.

Godnat - nej, jeg mener God dag til dig....

Langsom søndag

Selv om klokken blev næsten midnat, inden jeg nåede i seng, og jeg måtte op igen klokken 02.00 for at hente husets teenager, ja så var den ikke mere end 7.30, da jeg åbnede øjnene i morges. Der er ikke noget at gøre - når først de er åbne, er det slut med at sove.

Vi har nydt formiddagen. Langsom morgenmad og 3 kvarters rask gang ude ved stranden. Der er ingen billeder, for det foregik i dis. Nu er Bo landet på sofaen med Dodo, og ældste er ikke stået op endnu. Jonas er til skydeturnering, så jeg har det hele for mig selv lige nu. Ikke en lyd forstyrrer mig.

Det skulle måske lige være lyden af spionnisser, der pusler. De 2 små trip trap, som jeg fik i fødselsdagsgave, er på mystisk vis hoppet ud af æskerne, og har placeret sig i det store vindue. Og Bette Inger fra samme familie sidder i vinduet ind mod hækken. Det er vidst noget med, at de skal give grønt lys for adventsnisserne. De kommer kun frem, hvis huset er juleklar. Jeg lover, at det bliver det ikke i dag. Nu vil jeg hoppe i sofaen med strik, og jeg letter mig ikke før, jeg skal ud og lave suppe.

Jeg håber, at din søndag bliver, som du ønsker.

Travlhed lige nu

Jeg fløjter rundt. Ordner badeværelse og lægger tøj sammen. Stuen skal lige støvsuges og fladerne tørres af. Jeg skal nok nå det hele. Og så er der maden. Flødekartofler og broccolisalat, når det er bedst. Det bliver ordnet lige om lidt, så jeg er på forkant med det hele. Køddet ryger på weberen, og er dermed ude af mine hænder. Som i så mange andre hjem, er det herren i huset, der er grillmester.

Dodo får også besøg i dag. Hun ved det bare ikke. Fie er en herlig frøken - en King Charles Cavalier. De har været sammen før, så det skal nok blive hyggeligt. Fie kan egentlig godt være alene hjemme, men begge hunde har godt af at socialisere lidt, som det så fint hedder på hundesprog.

Jeg er løbet igen. Der var jo lige det med badeværelset. Jeg blev vidst ikke helt færdig.

Dækket for vinteren

Jeg var på kirkegården i dag, og kunne konstatere, at Pia - vores søde graver - har lagt gran til vinteren. Så jeg kørte forbi vores gårdbutik på og købte de små juletulipaner, der ligger så fint mellem grankvistene og et hjerte med små æbler. Det lille hjerte med æblerne har Charlotte lavet. Det giver stor mening, for netop Charlotte kunne rumme mig, da det hele var svært.

Vi gik til syning sammen, da jeg ventede Mie og hun ventede sin yngste datter. Da Mie døde, var det Charlotte, der tæt på at skulle føde selv, lavede det flotte hjerte, vi købte til Mies kiste. Charlotte ville.... I nogle år var hun i andet erhverv, men nu har hun åbnet sit eget lille hjørne i gårdbutikken, hvor vi køber frugt og grønt. At det også er hende, der træner os til effekttræning, og sørger for, at det gør ondt i mavemusklerne, når jeg nyser om fredagen - ja, det er en helt anden sag.

Jeg er weekendklar nu. Der er handlet til gæster. I morgen får vi gæster. Lone og jeg har kendt hinanden siden før børnehaveklassen og har delt hverdag og fest lige siden. Det skal blive dejligt at se hende og familien.

Gaver her og der

Og hvorfor så alle de gaver? Nej - det er ikke fordi Kong Mor har fødselsdag i dag. Det hænger vidst mere sammen med, at mit hoved er fyldt med gaver. Gaver jeg skal købe, og gaver jeg skal ønske. Gaverne på billedet er pakket op for længe siden, og de gjorde lykke hos modtageren. De er fra Saras fødselsdag i oktober.

Jeg har opdaget, at det er første søndag i advent lige om lidt. Og så vågner de jo. Ungernes store nisser. Anton, Julius og Juliane. Og hvis de skal holde tonerne fra tidligere år, så er de klar med gaver. Der er bare det, at de ikke selv har noget dankort, så jeg må hjælpe dem. En anden lille detalje er, at de heller ikke fortæller mig, hvad jeg skal købe.

Og så er der de andre gaver. Dem jeg må ønske mig. Bo spørger mig dagligt, hvad jeg ønsker mig til jul. Vidst mest for at drille. Jeg har bedt ham slappe af, for statistisk set, så skal han ikke ud at handle før den 23. december. Er det ikke det, mænd gør? Men næh, nej. Han vil gerne være i god tid. Og for at være ærligt - så aner jeg ikke, hvad jeg ønsker mig. Det er da skræmmende.

Dagen i dag er gavefri. Det er ganske almindelig fredag med alt hvad det indebærer. Jeg håber, at fredagen må have godt med til dig.

Helt stille

I går, da jeg kom hjem fra effekttræning, var der ingen hjemme. Huset var helt stille. Mere stille end der er i skoven på en fin efterårsdag. Jeg besluttede mig for at være lidt i det, for faktisk er det sjældent, at det sker. Hvis ikke radioen eller TV'et er tændt, så snurrer vaskemaskinen i baggrunden.

Og så er der jo husets beboere på første. Specielt Jakob er forbundet med stor lyd. Han kan ikke gøre noget stille. Når han ikke buldrer eller hører musik ovenpå, så synger han hernede. Verden blev en lyd rigere, da Jakob blev født.

Jeg tror, at jeg vil ønske mig den der stilhed på CD. Når drengene spiller højt på hver deres værelse, vil jeg sætte den på - og så vil jeg skrue så højt op, at min stilhed overdøver deres larm.

Fredagsfri på en onsdag

Jeg har fredagsfri i dag, og det bliver nydt. Jonas skulle til tandlægen sidst på formiddagen, så dagen ville have været skåret over, hvis jeg var taget afsted. Det kan lade sig gøre, fordi jeg har planlagt fri hver anden fredag. Men i perioderne op til momsen og årsregnskaberne arbejder jeg gerne igennem, for jeg ved, at fleksibiliteten går begge veje. Jonas har også nydt, for hans dag var også brudt op, så vi kørte til Slagelse og fik købt bukser til ham. Nogle af dem, der kan nå helt ned til skoene.

Da poloen og jeg fandt hjem i går eftermiddags, var lyset helt specielt ind over vores lille by. Faktisk var det så fint, at jeg måtte stoppe og finde det lille kamera frem fra tasken. Det kom der dette fine billede ud af.

Kan det betale sig?

Jeg kender en kvinde i den sidste del af 40'erne, som har valgt at afslutte det parforhold, som hun gik ind i som 15 årig. Det var en moden og velovervejet beslutning, og man kan nu se 2 mennesker blomstre. En gang imellem er det rigtigt, når folk går hver til sit.

Reaktionerne har været mange i det lille samfund, men specielt en bemærkning har slået sig fast. En mor i skolen kvitterede med bemærkningen: "Kan det betale sig?" Vi har talt meget om det, og også grinet lidt af det. Det handlede nemlig ikke om penge, men om tid. Når man nu har delt mere end 30 år, skal man så ikke bare fortsætte?

Min holdning er klar. Selvfølgelig kan det betale sig. Jeg er selv næsten midt i 40'erne, og jeg regner da med at have mange gode år endnu. Hvis mit ægteskab var dødt, ville jeg da foretrække at finde nyt liv fremfor at blive.

Jeg skal måske lige understrege, at jeg ikke går i skilsmissetanker. Herren i huset og jeg har aftalt, at vi skal blive gamle sammen, og indtil nu går det godt. Og så kan det jo godt betale sig :-)

Guf og figner

Når man ikke spiser slik og kage mere, må der andre ting til, så denne anretning landede på sofabordet den anden dag. Posen med figner er fra Netto. De er små og lækre, og jeg har anskaffet et par poser mere. Hvis du er til figner, så kig forbi netto. Og ikke et ord om jul, men det lugter da lidt af julemusik og granduft.

I dag sender jeg alle mine positive tanker afsted mod ønskeøen, hvor der skal finde en vigtig famtale sted. Noget i nærmeste familie og drømmejobbet, der kan ændre tilværelsen til noget lidt lettere. Jeg håber virkelig....

Indgået aftale

Der er ting i det her hus, der sover. Ting, der ikke flytter sig, og ting, der ikke rigtig bliver til noget. I perioder er det okay, men lige nu bliver jeg sådan lidt øv over det. Derfor har jeg indgået en aftale. Der er ikke nogen, der kender til den, for jeg har aftalt med mig selv.

Nu skal det være slut med bunken på køkkenbordet. Jeg gider ikke at se den mere. Aviserne er båret ud i kassen, hvor de bør være, og papirerne er sat i mappen. Det tog få minutter og var slet ikke anstrengene, så hvorfor lå der lige?

Og så er der den med gæsteværelset. Det skulle være sådan et sted, hvor man har lyst til at være. En lille hule, der skulle rumme mine nørklerier og små depoter, men også et sted, hvor der med tiden skulle blive plads til et lille sybord, så jeg kan bruge nogle af de timer, som jeg ikke har.

Nu skal det altså være. Skeen må over i den anden hånd eller sådan noget. Jeg ved godt, hvor jeg skal tage fat. Jeg vil starte med at lægge min telefon på disken i køkkenet, når jeg kommer hjem. Der kan den passe sig selv, med mindre den ringer, eller der tikker en sms ind. Den er blevet en tidsrøver. Jeg skulle alligevel have holdt på mit, dengang jeg prøvede at fortælle manden i huset, at det var noget pjat at skulle have en dyr Iphone, når min gamle Nokia altid havde dækket mit behov.

Nu har jeg brugt lidt af de tidlige morgentimer på planlægning. Maden til de næste dage er på plads - i hvert fald i tankerne.

Når jeg har fået vendt min tilværelse på hovedet og rydtet op i alle skufferne, skulle gæsteværelset gerne stå lyst og venligt, og der skulle blive mere tid til det her:

Hygge og bevægelse ved skov og strand. Jeg elsker det, men når det alt for lidt. Men nu skal det også være anderledes...

Er det bare mig? Indgår du også aftaler med dig selv, for så at opdage, at alt er nøjagtigt som det plejer at være? Jeg vil forlade tastaturet og vække drengene, så vi kan få en god morgen - en god indgang til en ny uge, hvor jeg skal overholde aftalen med mig......

Lørdag i Hillerød

Café København i Hillerød dannede rammen om nogle hyggelige timer i går. Jeg nåede Hillerød i god tid og fik fundet et p-hus til den sorte polo. Herfra gik turen til cafeen ved den smukke sø.

Efter frokosten var det oplagt at tage en tur rundt om søen. Med det vejr, vi havde i går, var det en helt unik oplevelse. Både at få talt en masse, men også at suge alle billederne til sig. Mit lille kamera har fanget flere smukke billeder.

Mit favoritbillede fra i går, må være dette af slottet. Lyset er rigtig fint, og det står lige præcis, som jeg husker det.

Tak for en dejlig dag til Ditte, Bente, Jens, Donald, Britt, Kisser, Rejen, Anette, Kari, En mand af betydning og ikke mindst Madame, som have taget initiativ til den skønne dag.

En smuttur til Hillerød

Polo sort er klar. Selv har jeg lige et par småting, der skal ordnes først. Klokken 11.00 starter vi, og sætter kursen mod Hillerød. Jeg glæder mig og har lidt sommerfugle i maven. Jeg skal mødes med et par skønne kvinder, som jeg efterhånden synes, at jeg kender, og så skal jeg hilse på folk, som aldrig har krydset min vej før.

Jeg ved, at vi skal være i smukke omgivelser, så mit lille kamera er selvfølgelig med på turen. Måske der bliver lidt at vise frem senere.

Vi ses....

Morgenstille

Vi har fri i dag - Dodo og jeg. Eller også skal jeg bare ikke på arbejde, for jeg har planer om gulvvaske og ting i den genre. Og så må jeg også hellere forbi min gamle far med hans blad og lotto til lørdag. Selv om livet er ved at rinde ud, så skal hentes 2 lotto hver uge. Han har ikke en chance for at bruge nogen af pengene, hvis han vinder, men så mener han, at han kan nå at sprede lidt glæde.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har det altså med at fotografere fra ryggen. Om det er fordi, jeg er den i familien, der er langsom, ved jeg ikke. Billedet er er fra Bildsø sidste lørdag. Vi havde taget vores tur ved stranden og var på vej tilbage gennem skoven. Jakob kigger ned, han er ellers klart højere end de 2 andre. Lidt løs cowboybag og hænderne i lommen - det er lige Jakob.

De er store - mine drenge. Her til morgen har jeg lige læst en boganmeldelse, Jonas har skrevet på engelsk. Jakob laver lektier, som jeg er ude af stand til at hjælpe ham med, samtidig med at han får tid til at passe sit job og at være sammen med Signe.

Jeg føler mig heldig for tiden. Drengene trives og har det godt, og de klarer sig godt. Og selv om vi 2 gamle snart har tilbragt 28 år sammen, så hygger vi os også. Vi har fundet vores nye tilværelse med store børn og mere tid. Det er godt for os.

Nå - men det var den rengøring. Jeg må hellere komme igang, så der også bliver lidt fredag til mig. God dag derude..

Dovne hund og god service

Selv om man har fin stamtavle og egentlig er en dame, kan man da godt gøre ligesom ham den grå kontorkat, og vise hvad man har. Dodo lever en god del af sit liv på ryggen. De første par år af hendes liv lå hun også på ryggen, når hun gnaskede tyggepinde. Hun er en skrap dame, når det gælder om at bruge forpoterne til at holde fast med.

I går var polo sort til service. Den har allerede rundet 30.000 km. og skulle have det obligatoriske for at holde garantien og alt det der. Og man må sige, at der var service for pengene. Vi fik en bil hjem, der ikke bare var blevet efterset og havde fået skiftet olie. Nej - den var også nyvasket og støvsuget inden i. Nu overvejer jeg at sende polo blå til service, for helt ærligt, så kunne den også godt bruge mødet med en støvsuger.

Nu er jeg landet

Sådan mentalt. Landet lige midt i efteråret, fyldt med farver og inde-i-huset tid.

Efteråret ramte mig hårdt i år, men jeg synes, at jeg har fundet formen igen. De gamle støvler i visne blade har gjort sit. At klæde sig varmt på og invitere hunden på en travetur er godt. Og Dodo er altid med på idéen.

Herinde er der rykket lidt rundt i vindueskarmene, så der er blevet plads til lidt lys (faktisk mener Jonas, at jeg allerede har gjort plads til nisserne). Julen sniger sig ind på mig. Den forstyrrer mine tanker, for der er jo den med adventsnisserne. Anton, Julius og Juliane ligger deroppe. De vågner 1. søndag i advent, og der er de jo som regel allerede forberedt. De har det med at komme frem med gaver til husets børn. Sara har valgt, at Juliane stadig bor her. For som hun siger, så er det vidst kun her i huset, hun virker.

I dag skal jeg hverken jule eller tænke. Jeg har trukket stikket i håbet om, at trykket letter inden weekenden. Jeg skal have min brors 2 små piger på overnatning på fredag, og Madames blog-træf trækker på lørdag.

God onsdag hos dig.

Hvem vil ikke gerne være kat.....

I dag gider jeg godt at indtage Hannibals afslappede holdning. Dog ikke på skødet af personalet og med skrivebordet som hovedpude. Det skulle være i en lidt mere værdig udgave. På sofaen og med det hæklede tæppe til at dække dele af min krop.

Dagens gennemgående tema bliver momsafstemninger blandet med kleenex, vicks blue og zovir til det angreb af forkølelsessår, som jeg kan mærke komme snigende i den ene side af min underlæbe. Vores alle sammens SKAT flytter nemlig ikke deadlines, bare fordi der er en regnskabsassistent, der sidder derude og snøfter lidt.

Jeg har aftaler både fredag og lørdag, som jeg glæder mig til, så kryds fingre sammen med mig. Ikke noget med sygemelding lige nu. Vel?

At mødes og at mindes

Jeg har været i rigtig godt selskab i dag. Mette, Heidi, Rikke, Frederikke og Sofie. Første søndag i november, er dagen, hvor vi mødes. Vi plejer at være lidt flere, men ikke alle havde kunnet få kalenderen til at passe i år. Vores fællesnævner er vores døde børn. De små skønne skabninger, som ikke fik lov at blive hos os, men som alligevel kom til at betyde så meget for vores tilværelse.

Vi har indtaget brunch på en café i indre by. Vi har grinet og vi har snakket. Både om de børn, der ikke er der, men også dem, som vi alle har fået efterfølgende. Der er plads til det hele, når vi er i det selskab.

Efter vores brunch byder traditionen på en tur til Søstrene Grene for at købe decemberpakker. Jeg er vild med deres butikker og indtager dem, så snart jeg har chancen.

Klokken 14.00 ringede klokkerne i Vor Frue kirke i København. Det er Landsforeningen, der afholder mindesgudstjeneste. Vi tænder lys for vores børn og har et øjeblik tid til fordybning. Det kan ind imellem mangle lidt i hverdagen.

Hvis du ikke har været i Vor Frue Kirke i København, så kig ind, når du får chancen. Der er et helt fantastisk kirkerum. Omkring alteret, var der lagt sand. Og i sandet brændte lys for alt, alt for mange børn under gudstjenesten. Nogle sidder der få uger efter at have mistet og er fuldstændig i opløsning. Andre er kommet der år efter år.

Vi kom tidligt, så der er ikke mange lys på billedet. Det har været en dejlig dag, men nu er jeg brugt. God søndag aften hos dig.

Opskriften på en god lørdag

I dag er planerne nu lagt for en lørdag af de bedre. Vi har sovet lidt længe (den var næsten 9), for der var 2 unge mennesker, der blev hentet i byen i nat. Morgenmaden har taget lang tid, og der er læst reklamer og hygget.

Om lidt kører vi en tur til Bildsø. Der parkerer vi den blå polo i skovkanten og tager turen hele vejen ind gennem skoven og ned til stranden. Det er en tur, vi har brugt rigtig mange gange, men som vi aldrig bliver trætte af. Skoven ændrer sig måned for måned, og det er altid godt at være ved vandet. Og så får jeg en smule af den der motion i dag.

Og så til det, der næsten er det bedste. Jakob og Signe har lige annonceret, at de nok skal tage sig af aftensmaden i dag. Pandekager med kødfyld og en god salat. Jeg behøver vidst ikke at sige højt, at jeg er godt tilfreds med den lørdag, jeg har i vente.

Billedet er taget torsdag aften, hvor Jonas og Dodo delte dagens oplevelser. Lige midt på stuegulvet.

Jeg har vundet

Jeg havde ikke været hjemme mange 10 minutter den anden aften, før telefonen ringede. Det var fra Den Gamle Kirke. Af alle kunderne tirsdag aften havde de trukket mig ud som vinder af en julekurv.

Jeg har lige hentet den på vej hjem. Jeg skal nok finde anvendelse for zinkbakke og de små skåle. De er faktisk rigtig fine.

Nu har jeg lige deltaget i en konkurrence om en spritny Polo. Der er jo noget med, at man skal holde sig til, mens smeden er varm....

Jeg håber, at fredag aften har noget godt med til dig.

Kirkebesøg

Min nabo og jeg var en tur i kirke i går aftes. Gørlevs gamle valgmenighedskirke blev nedlagt som kirke sidst i 90'erne og har siden fungeret som udstilling og butik. Jeg husker kirken fra min barndom, for mine bedsteforældre boede lige omme på den anden side. Det var lidt specielt, når klokkerne ringede, for det var jo kun dem, som hørte til, der kom deromme.

Nu er kirken fyldt med brugskunst og delikatesser. Lækker chokolade og de flotte dåser med Kusmi te. Der er smykker og usædvanlig lækre lædervarer. Både tasker, jakker og bukser. Lavet af så blødt skind, at man lige må have det op mod kinden for at mærke.

Denne smukke ring er i virkeligheden en servietring, men min nabo mener selv, at hun er lidt royal, så en ring som denne ville passe fint på hendes hånd.

Når man går ovenpå, får man en helt fantastisk fornemmelse af det gamle kirkerum, som er fint bevaret. Der mangler bare bænkene.

Kirken har normalt kun åbent fredag, lørdag og søndag, men en gang imellem kommer der en mail om ekstraordinær åbning. Denne gang selvfølgelig fordi kirken nu er juleklar. Jeg synes, at det er rigtig fint, at man har fundet anvendelse til den gamle skønne bygning, når nu den ikke fungerer som kirke mere. Og selv om der er ting alle vegne, så synes jeg alligevel, at man fornemmer en ro, når man træder ind. Hvis du har lyst til at se mere om kirken, så se her.

Mit lille kamera var med i lommen. Jeg er vildt imponeret af, hvad det kan fange. Billederne er taget på aftenprogrammet, så der ikke er brug for blitz.

Da jeg kom hjem fra kirken, fik jeg en særlig opringning. Mere om den engang i morgen......

Det smager lidt af barndom

Jeg fik årets julemærker med posten i går, og jeg blev faktisk rigtig glad, da jeg så dem. De smager lidt af barndom. De ligner jo de kravlenisser, jeg husker hjemmefra og fra mine bedsteforældre.

I følgebrevet står der, at årets nisser er tagnet af Frederik Bramming, som døde i 1991. Han er ifølge brevet kendt og elsket for sine kravlenisser. De små på julemærkerne er nisser, der ikke tidligere har været udgiver som kravlenisser.

Da Sara blev født tænkte jeg over, om der var noget, jeg kunne samle til hende. Årets frimærker, nye mønter eller lignende. Jeg endte med at vælge julemærket. Derfor ligger der nu julemærker for de sidste 19 år inde i en skuffe. Da drengene kom til udvidede jeg vores abonnement, så jeg nu får et ark til dem alle. Samtidig kommer der et lille hæfte, så jeg også selv har lidt at bruge af. De sidste par år har jeg foruden købt mærket til min e-mail.

Hvordan er det lige med de julekort? Jeg får ikke gjort ret meget mere. Da børnene var små, sendte vi med billeder til både nær og fjern, men det er gået lidt i sig selv. Måske man skulle tage det lidt op igen.....

Novembertanker

Jeg synes, at efteråret rammer hårdt nu. Min energi er nedadgående, og jeg skal passe på mig selv. Det er der egentlig ikke noget nyt i. Jeg bliver stort set ramt hvert år. Med tiden er jeg blevet god til at mærke efter og gøre, hvad der er godt for mig.

November er kommet og byder på flere gode aftaler, som jeg glæder mig til. Jeg har også aftalt med mig selv, at jeg er nisseklar 1. søndag i advent. Så håber jeg bare, at nisserne også er klar til mig.

Jeg plejer at købe adventsgaver til ungerne, men det er altså blevet rigtig svært. Drengene bruger ikke ret meget, og de ønsker de har, er ikke noget, der matcher en nisses budget. Jeg må i tænketank.

Der er indgået små aftaler. Sådan nogle helt interne nogen mellem mig og Fru Hansen her i huset. Det drejer sig mest om små ting, som jeg skal have ordnet i stedet for at skubbe det videre foran mig.

Og så lige et billede mere af de kager, som jeg ikke spiser. Sara bagte cupcakes til sin fødselsdag, med icing på. Hvad er der lige blevet af muffins med glassur? Ja, jeg spørger bare.

Tirsdagens program kalder. Der er et job, der skal passes og en polo, der skal have skiftet frontrude. God dag til dig.