mandag den 14. november 2011

Indgået aftale

Der er ting i det her hus, der sover. Ting, der ikke flytter sig, og ting, der ikke rigtig bliver til noget. I perioder er det okay, men lige nu bliver jeg sådan lidt øv over det. Derfor har jeg indgået en aftale. Der er ikke nogen, der kender til den, for jeg har aftalt med mig selv.

Nu skal det være slut med bunken på køkkenbordet. Jeg gider ikke at se den mere. Aviserne er båret ud i kassen, hvor de bør være, og papirerne er sat i mappen. Det tog få minutter og var slet ikke anstrengene, så hvorfor lå der lige?

Og så er der den med gæsteværelset. Det skulle være sådan et sted, hvor man har lyst til at være. En lille hule, der skulle rumme mine nørklerier og små depoter, men også et sted, hvor der med tiden skulle blive plads til et lille sybord, så jeg kan bruge nogle af de timer, som jeg ikke har.

Nu skal det altså være. Skeen må over i den anden hånd eller sådan noget. Jeg ved godt, hvor jeg skal tage fat. Jeg vil starte med at lægge min telefon på disken i køkkenet, når jeg kommer hjem. Der kan den passe sig selv, med mindre den ringer, eller der tikker en sms ind. Den er blevet en tidsrøver. Jeg skulle alligevel have holdt på mit, dengang jeg prøvede at fortælle manden i huset, at det var noget pjat at skulle have en dyr Iphone, når min gamle Nokia altid havde dækket mit behov.

Nu har jeg brugt lidt af de tidlige morgentimer på planlægning. Maden til de næste dage er på plads - i hvert fald i tankerne.

Når jeg har fået vendt min tilværelse på hovedet og rydtet op i alle skufferne, skulle gæsteværelset gerne stå lyst og venligt, og der skulle blive mere tid til det her:

Hygge og bevægelse ved skov og strand. Jeg elsker det, men når det alt for lidt. Men nu skal det også være anderledes...

Er det bare mig? Indgår du også aftaler med dig selv, for så at opdage, at alt er nøjagtigt som det plejer at være? Jeg vil forlade tastaturet og vække drengene, så vi kan få en god morgen - en god indgang til en ny uge, hvor jeg skal overholde aftalen med mig......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar