Rundt omkring i blogland bliver der vist gamle billeder for tiden. Det fik mig til at tænke på det her.
Jeg fik jo børn dengang da digitale foto stadig var fremtid. Vi havde et stort kamera, som far havde haft med hjem fra Grønland. Jeg blev aldrig rigtig dus med det. Det manglede den er auto, tryk og tag et godt billede funktion.
Da Sara var 10 dage købte vi en sort-hvid film og knipsede løs. Vi brændte hele rullen af på et par timer og håbede, at pletskuddet var hjemme. Samme år fik jeg billedet forstørret i ramme af Bo i julegave. Det hænger stadig fremme og er nok et af de eneste billeder af mig selv, som jeg har lært at holde af.
Hvor er det smukt! Så fint et motiv, og jeg synes også, sort/hvide billeder ofte har et stærke udtryk, end farvebilleder. Jeg kan godt forstå, du holder af billedet!
SvarSletEt smukt billede...jeg er vild med sort/hvid motiver.
SvarSletBilleder fra gamle dage, er altid en fornøjelse at se på...