tirsdag den 26. juli 2011

Feriestatus

Ferien er godt i gang nu, og det gode vejr er kommet til os. Forhåbentlig for at blive. Jeg slapper af. Så meget at det ses alt for tydeligt omkring mig.

Mie er lidt mere nærværende lige nu. Sikkert fordi, der er tid til det, og fordi jeg som tidligere nævnt lige har modtaget Stjernen. Jeg føler altid lidt, at jeg efterlader hende, når vi tager på ferie. Det er i bund og grund noget pjat, for det er ikke sikkert, at jeg var kommet på kirkegården i den periode alligevel. Faktisk kommer jeg der ikke så meget mere.

Drengene nyder ferien. De står lidt for sent op og kommer lidt for sent i seng. Sådan skal det være. Jeg kan mærke, at Jakob er ved at være klar nu. Der er ikke mange weekender tilbage, så tager han hul på sin nye tilværelse. Gymnasiet kalder. Han har ønsket musiklinien og guitaren er fundet frem igen. Han spiller vidunderligt. Jeg elsker, når han tager fat på John Lennons "Imagine".

Jeg håber, at du stadig nyder sommeren.

2 kommentarer:

  1. Ha' en dejlig ferie, Susanne - det var smukt at læse. Du er heldig at have mulighed for at høre guitarspil i dit hjem!
    Klem

    SvarSlet
  2. Jeg håber, at jeres ferie bliver dejlig varm og solrig.

    Et smukt indlæg...tak for det.
    *KNUS* fra Gitte

    SvarSlet