mandag den 11. juli 2011

Jeg mærker liv

Dette kunne godt have været overskriften på den gode historie, om kvinden på snart 44, der lige måtte prøve en gang mere. Men sådan er det heldigvis ikke. Sandheden er vel nærmere den, at det er livet, jeg mærker. Og det på den måde, som jeg holder aller mest af.

Når dette syn møder mig en tidlig morgen. Lige uden for mit vindue, så bliver jeg fyldt op af et eller andet. Jeg nyder og jeg elsker det. I dag er der mosekonebryg i bølger der ude, men dem magter mit kamera ikke at fange. Smukt er det.

Jeg ved ikke, om det har noget med alder at gøre, eller om det er mine oplevelser i tilværelsen, der gør, at jeg ind imellem suger mere til mig. Jeg mærker og jeg nyder. Jeg elsker de her stille sommermorgener. Bo kører allerede klokken lidt i 5, og så har jeg næsten et par timer i hundens stille selskab, inden jeg finder vej til arbejdet. Jeg behøver sikkert ikke at fortælle, at jeg sjældent (læs aldrig) har selskab af børnene om morgenen her i deres sommerferie.

Der er lagt op til en smuk dag. Jeg vil gå ud og nyde den. Først med dejligt selskab og feriestemning på kontoret, og senere hjemme med det meste af familien omkring mig.

Jeg håber, at solen må skinne på din dag.

3 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå, du nyder dine stille morgener! Men det var da forrygende tidligt, I må stå op. Om sommeren er det ikke så slemt - men på en vintermorgen, må det være en overvindelse :-) Jeg stod selv op 4.45, da jeg arbejde på Amager.

    Ønsker dig en dejlig solskinsdag!

    SvarSlet
  2. Det er sådanne stunder man husker...Kl. 5, ja det er lidt lettere om sommeren må jeg sige.
    Jeg håber, at du også har nydt det dejlige vejr i dag ;o)

    SvarSlet
  3. Ja, Madame. Det er helt klart sommertimerne, der er bedst at stå op til. Heldigvis er der nogen stykker tilbage endnu.

    Tak Gitte. Vejret er nydt i stor stil på vores terasse. Min farvoritplet.

    SvarSlet