Kender du Fru Hansen?

De er alle steder. Fru Hansenerne. Måske ikke så mange mere, som der var engang. Faktisk er jeg selv en af dem.

Jeg er selv omgivet af 3 af slagsen. Den ene har dog en helt speciel plads i min tilværelse.

Jeg lærte hende at kende ved et tilfælde. Vi havde samme arbejdsplads, og da hun kørte forbi mit hjem, fandt vi hurtigt ud af at dele transporten. Da vores begrænsede ansættesesforhold udløb var vi begge gravide og var enige om, at vi skulle holde kontakten. Jakob kom til verden 2. februar 1995, og Fru Hansens søn så dagens lys d. 24. april samme år. Jakob var sund og frisk, men Fru Hansens søn var født med en kompliceret hjertefejl. Han var en dejlig dreng, som bare fik 9 måneder hos sine forældre.

Senere blev vi selv forældre til et sygt barn, der ikke magtede verden. Fru Hansen og hendes mand var uvurderlige. De vidste hvad det betød, at der lige var nogen, der kiggede ind. Også selv om man tilbragte dagene på hospitalet 100 km. fra hjemmet.

Siden har Fru Hansen født 2 sønner mere. De er sunde og raske og har det dejligt. Vi har heldigvis fundet mænd, der også taler godt sammen, så der er skabt grundlag for mange timers hyggeligt samvær.

Hun er stærk, min Fru Hansen. Hun holder sammen på familien, når det er svært, og da ældste skulle konfirmeres i foråret magtede hun at lave mad til alle gæsterne. Fordi hun kan lide det og fordi hun kan.

Ind imellem går der alt for lang tid, hvor vi ikke får talt sammen. Så savner jeg. Men jeg ved også, at næste gang vi mødes, så tager vi fat, hvor vi slap.

Og til dig Fru Hansen. Jeg ved, at du kigger med en gang imellem. Og skulle du læse dette, så ved du, at jeg mener det hele.