Fri bare fordi....

Flexkontoen er godt fyldt op. Der er ikke nogen deadlines lige nu. Vejret er fint, og jeg har 1000 ting, som jeg gerne vil have ordnet. Derfor sagde jeg farvel til kontorkatte og papirbunker og kørte hjem til middag. Nu er frokosten indtaget og resten af dagen er min. Det var slet ikke planlagt, så familien ved ikke at jeg er hjemme, og har derfor ikke nogen forventninger til mig.

Jeg tror, at jeg starter med en lille overspringshandling. Både Dodo og jeg er glad for fint vejr, så mon ikke vi bare skal gå os en tur.

Forhåbentlig skinner solen også, hvor du er....

Man er aldrig helt alene

Vores hus er en rigtig gammel sag fra år 1900. Der er ikke meget tilbage af det oprindelige. Der var ændret en del på det, da vi overtog, og vores 20 år på matriklen har også medført nogle ændringer.

Men uanset hvor meget vi laver, så ændrer det ikke det faktum, at vi bor i et gammelt hus. Og det oven i købet på landet med marker som nærmeste nabo. Her til morgen har jeg tømt fælden - igen. Jeg tror, at vi har snuppet 10-12 mus hen over sommeren nu. Det overlever jeg. De når aldrig længere end til fælden ved skraldespanden.

Ned, det er de andre beboere, jeg ikke bryder mig om. Dem med alt for mange og alt for lange ben. I går da jeg skulle sove, sad der en på væggen over min seng. Min helt og ægtemand måtte selvfølgelig fjerne den for mig. Men noget gik galt. Han tabte den, og den forsvandt. Så er det ikke i orden mere. For er den under sengen, eller er den under min dyne? Jeg har sovet, og der er ikke noget, der har vækket mig med alt for lange ben. Men bare tanken. Jeg gyser....

Kontorkattene

Simba har ikke været helt tilfreds de sidste par uger. Det har absolut ikke passet i hans kram, at han nu ikke er den eneste kontorkat. Han har været rigtig meget ude, og han har knurret helt nede fra maveregionen, når Hannibal kom for tæt på. Nu nærmer de sig hinanden. Det går langsomt, men vi kan se, at Simba tør op. En lille bid for hver dag.

At Hannibal trives som kontorkat, er der vidst ikke nogen tvivl om. Han er så kendt på stedet nu, at vi igen kan åbne havedørene. At han er en magelig lille fætter, er der heller ingen tvivl om. Man kan blive helt skæv i skuldrene af at skulle klare en stak bilag, mens han snupper en lur.

Han fik lov at sove der et øjeblik. Lige ind til det ikke var godt for min holdning og min kaffekop var tom. Behøver jeg at nævne, at jeg er solgt?

Lyng og ølkage

Der er ikke noget som en weekend, der er gået godt. Sådan en har vi haft. Bo har fået malet udhæng på den nye garage, og der er rydtet godt og grundigt op i et depothjørne (læs skrammelbunke) bagest i haven.

Jeg fik sat lyngplanterne hos Mie. Nu ser der lidt rart ud igen. Det kan jeg godt lide. Faktisk er det dejligt at komme ordne lidt hos hende. Hun har efterhånden ligget der i 13 år, så det gør ikke ondt mere. Det giver anledning til lidt tanker, og det giver et øjebliks ro. Det nyder jeg.

Og så findes der vidst ikke nogen elegant overgang til næste emne. Men sådan lidt a la Kong Mor, viser jeg lige vores søndagskage. Der er ingen traditioner her i huset. Faktisk er det langt fra hver søndag, der er kage på bordet. Når den toner frem her, er det fordi der er forespørgsel på opskriften.

Den er meget simpel:

• 500 g. mel
• 500 g. mørk farin
• 1 øl
• 1 tsk. kanel
• 1 tsk. stødt nellikke
• 1 tsk. natron

Det hele røres sammen og bages i en rugbrødsform i ca. 75 minutter v. 185 grader. Kagen er ikke køn, men den er ganske velsmagende. Og faktisk har den den charme, at den næsten bliver bedre dagene efter. En skive ølkage med en smule smør på er faktisk noget af det bedre.

Gårdhaven tager form

Havemuren er færdig. Helt færdig med tegl. Det er blevet rigtig flot. Der er indkøbt lamper og min private håndværker er i fuld gang med at sætte dem op. I går var vi en tur i Bo Grønt i Kalundborg og købe planter til vores hjørnebed.

Lavendler og en syrisk rose i en fantastisk flot blå. Nu må det godt blive forår igen, så jeg kan se, hvordan det bliver.

Mit lørdag står i nydelsens tegn. Jeg har planlagt lidt lækker mad, så vil jeg tro, at vi flader ud foran lørdagens underholdning i form af det store indsamlingsshow. Vi er nemlig trætte. Husets teenager blev hentet i byen i nat, og så har jeg ligget og lyttet til et gevaldigt tordenvejr. Jeg tror, at jeg overgiver mig til de 3 S'er. Sofa, Strik og lakridSkonfekt.......

Hvad sker der lige for mig.

Jeg sidder med det nye nummer af Familie Journalen. Jeg plejer ikke at købe det, men i denne uge, er der før og efterbilleder af min fars mad- og plejedame på centeret. Tillægget er også fyldt med lækre opskrifter på mad, som skal hjælpe med af få livvidden til at blive rimelig igen. Men jeg er også lige kommet hjem, og det er jo fredag og alt det der. Så jeg har altså lige været inde på depotet og finde lidt af den lækre lakridskonfekt, som vi købte i grænseshoppen på ferien. Der er vidst noget her, der ikke helt passer sammen.

Billedet af Sara her er fra sommerferien. Det skal på, fordi min store dejlige datter har bestået køreprøven idag, og nu er kompetent til at køre i polo sort og polo blå.

Jeg håber, at der er en dejlig fredag aften i vente til dig.

Ny hund - eller?

Jeg har længe lagt stort arbejde i at holde Dodos pels. Hun er udstyret med en kraftig en af slagsen, så børsten skal helst frem hver anden dag. Det gik rigtig godt indtil sommerferien. Vores hundepasser har ikke magtet opgaven. Ingen bebrejdelse i dag, for det er et stort arbejde, og skal gribes an på den rigtige måde.

For at gøre en lang(håret) historie kort, så har var Dodo hos frisøren i fredags. Der var ikke noget at gøre. Når en Coton filtrer rigtig op, gør den det indefra. Den kan hverken vaskes eller klippes, hvis ikke totterne er redt ud, og i dette tilfælde var det umuligt. Dodo er hverken til avl eller udstilling, hun skal bare have det godt og nyde. Derfor en full-body-hair-cut.

Hun er meget lille nu, men skøn alligevel. Og bedst af alt. Hun er glad. Totterne krammer sammen og kan gøre ondt, når de bliver for slemme. Hun er skøn - vores lille blondine.

Lagersalg

På vores sommerferie kom vi forbi Estate mæglerne i Gråsten. Jeg ved godt, at der er trange kår for ejendomsmæglere lige nu, men ligefrem lagersalg...

Hvis ret skal være ret - og det skal det jo, - så stod der spande med maling i bunden af vinduet.

Tirsdag morgen fra stuevinduet

Nogle morgener ser bare bedre ud end andre. I dag er en af de bedre. Billedet er taget ud af min havedør for få minutter siden. Tågen ligger tykt over marken, men giver alligevel lov til at skimte træerne ovre fra den gamle sportsplads. Lyset ændrer sig minut for minut lige nu, og varsler en rigtig fin dag.

Aftenen i går var også en af de bedre. Hos os var vejret fantastisk, så Dodo og jeg stak af efter aftensmaden. Vi har en lille fast rute, som leder os rundt i byen og ind omkring kirken. Bare lige for at se. Der er blevet lidt bart nu. Jeg tror, at jeg vil finde et par lyngplanter på vej hjem fra job i dag. De vil sikkert gøre mit lille sted fint igen.

Og jo - billedet her er fra i går. Jeg har mit lille nye kamera med stort set over alt, og jeg elsker det.

Færdig - igen

Jeg har aldrig pralet af at være hurtig, og man må da også sige, at dette lille projekt har taget sin tid. Den har været pillet op fra lige under ærmerne og til nederste kant, kun for at blive strikket igen, men med nogle flere masker på omgangene, så den har fået mere bredde. Udelukkende dumhed fra min side, for opskriften er klokkeklar. Men nu kan jeg altså endnu engang erklære Frederikkes vest for værende færdig. Og denne gang er det alvor.

Nu må den afsted til Amager sammen med den turkise til Augusta. Jeg håber, at pigerne kommer til at bruge dem. De flytter ind i deres nye hus idag, så mon ikke jeg skal forbi og se i næste weekend. Det tror jeg.

Jeg leger lidt med mit nye kamera, og er efterhånden ved at blive dus med macrofunktionen. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet.

Søndagen er min

Jeg er træt. Viktor nåede at vække mig 5 gange, da han sov her, og i nat skulle husets teenager hentes fra fest. Det kan mærkes. Nu er dagen skudt igang. Ugens vasketøj er lagt sammen og på plads i skabene, støvet er væk fra vindueskarme og reol, så nu mangler jeg bare en tur med støvsugeren. Herefter er søndagen min.

Jeg skal have sat knapperne fast på Frederikkes vest igen, og jeg skal have nyt på pindene. Jeg skal drikke te, og hvis sofaen kalder på mig, så smider jeg mig under tæppet og lukker øjnene en halv times tid. Jeg skal ikke lave mad, for der står kyllingelasagne i køleskabet. Der blev lavet mere end rigeligt i går. Alt i alt er der lagt op til en dejlig søndag.

Jeg håber, at du må nyde din dag.

Formiddag ved Loch Ness

Fætter Viktor og jeg har haft en rigtig hyggelig formiddag i dag. Vi skulle bruge nogle timer i Kalundborg, mens hunden var til frisør. Vi valgte at køre til Loch Ness og se os lidt omkring. Vi var heldige, Loch Ness uhyret stak hovedet op af vandet da vi kom.

En vigtig ting at huske, når man besøger Loch Ness, er brød. Og hvis man ikke har noget med selv, så er der heldigvis en fin selvbetjeningsbod. En stor pose koster bare 2 kroner. Og man har brug for rigtig meget brød, når man går tur i området.

Området er lavet rigtigt fint. Der er svømmefugle, som vi sjældent ser andre steder. De er bag hegn, men på nogle store områder, der både rummer land og vand. Hegnet er ikke højere, end at en 5 årig kan fodre og glæde sig over, at de kommer helt over til hegnet og snakker lidt. Andre steder går der ænder frit med deres ællinger. De kommer også, når de hører posen med brød. Rundt omkring på pladsen er der bålsteder, naturlegepladser og fine borde og bænke, hvor man sagtens kan side og nyde sin madpakke.

Der var støvregn over Loch Ness i dag, så da vi havde gået rundt en time og købt 4 poser brød, havde vi lyst til at varme os lidt. Derfor kørte vi på café i Kalundborg. En varm kakao og en lækker bolle med små chokoladestykker er ikke af vejen. Viktor udtrykte det meget klart: "Moster, hvor er det hyggeligt, at du har inviteret mig i byen"

Vi har nydt formiddagen, Viktor og jeg. Nu er jeg trådt et trin ned af popularitetens stige. Drengene er kommet hjem, og de er altså bedre selskab end en gammel moster.

Bladspisende larver

Sidste efterår købte vi træer til haven. De blev sat og støttet op på en fridag. Næste dag faldt sneen og efterår blev til vinter. Alle træerne kom flot i foråret og har set ud til at trives rigtig fint, men her på det sidste er det midterste begyndt at blive lidt tyndt i toppen.

I dag var Bo og Dodo ude for at se til haven, og ved nærmere eftersyn viste det sig, at der var noget i træet. Træet var fuldt af larver. Da vi fik kigget rigtigt efter sad de på stort set alle grene og var i gang med et gigantisk tag selv bord.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad man gør ved sådan nogen. Vi fandt ud af, at de falder ned, når de får af haveslangen med brusehovedet på. Det regnede med larver. Nu holder vi øje med de små lådne fyre. De skulle helst ikke tage livet af det unge træ. Ved du, hvad man gør, når træet er invaderet?

Fridag med fætter Viktor

Om lidt skal jeg angribe ugens sidste arbejdsdag. Momsen er overstået for denne gang, så nu trækker vi igen vejret i passende tempo. Jeg skal småhandle lidt på vej hjem, og så er der ellers tidlig weekend til mig.

Fredagen er planlagt - næsten til sidste minut. Det gør ikke noget, for det bliver en god dag. Dodo og jeg skal til frisøren (og lad mig lige understrege, at vi ikke bruger den samme), og så skal jeg bruge dagen sammen med Viktor. Det er meget længe siden, vi har haft fornøjelsen af at have ham er længere tid og uden mor. Denne gang skal han sove her. Jeg ved, at han glæder sig grænseløst til at skulle hygge med sine fætre og Dodo. Jeg håber, at han også får tid til mig.

På billedet ses han i en kroketduel med Jakob og Jonas. Han kunne ikke sejre over dem begge, men fik en fin andenplads.

Og for så at tale om noget helt andet. Et lille egern har lige kigget ind af mit køkkenvindue. Jeg har ingen beviser, for inden jeg fik set mig om, var det væk igen. Bortset fra jeg blev forskrækket som sjældent set, så var det en hyggelig måde at starte dagen på.

Jeg håber, at du får en god torsdag.

Kontorkatten Hannibal

Her er han så, min nye ven. 12 uger gammel og usandsynlig lækker. Jeg vil gerne have lov at præsentere jer for kontorkatten Hannibal. Vi er allerede gode venner. Han spinder, bare man kigger på ham, og tager man ham op, kan man være helt sikker på, at han putter sig og nyder. Om det er ham eller mig, der nyder mest, er vidst svært at sige.

Vi havde selv kat for mange år siden. Trisse var som et barn for os, og sorgen var stor, da vi måtte af med hende. Vi havde ikke noget valg, for Jakob viste sig at have kraftig allergi for katte og en lang række fødevarer.

Jeg har savnet lige siden. Katte er helt specielle dyr. De er deres egne og lader alligevel os mennesker blive deres ven. Jakob har fået det meget bedre som årene er gået, men han reagerer stadig kraftigt, når han bliver testet for katteallergi, så den er sandsynligvis livslang.

Nu vil jeg gøre mig klar til at køre ud og møde dagen - Ja og Hannibal.

Journalen afsluttet

Jakob og jeg har været på sygehuset i dag. Han skulle til kontrol efter stritøreoperationen i foråret. Der var tilfredshed med det endelige resultat, og der blev taget billeder til journalen. Vi har aldrig set hans stritører som et problem, og han er aldrig blevet drillet med det. Beslutningen om at få det ordnet var helt hans egen. Jeg synes, at han er blevet en flot fyr, men jeg er jo også drengens mor.

Turen frem og tilbage blev som altid brugt til en god snak. Han glæder sig til at starte på gymnasiet på torsdag, men samtidig har han en sværm af velvoksne sommerfugle i maven. Hvor skal man lige gå hen? Og dag vide, om man kommer i klasse, med nogen man kender?

Vi har talt planlægning og lektier, struktur på hverdage og alt det der, der følger med. Han er klar over, at folkeskolens sløvsind skal lægges væk, men han er i sagens natur ikke helt klar over, hvad det kommer til at indebære.

Til sidste forældresamtale i 9. klasse, fik vi at vide, at Jakob kan, hvad han vil. Nu håber vi rigtig meget, at han vil, så han får det bedst mulige udbytte ud af sine 3 år på gymnasiet.

Billet er fra vores sommerferie. Det er taget i et af de tyske supermarkeder, der ligger lige på den anden side af grænsen. Hvor der er danske nummerplader på alle bilerne udenfor, og hvor prisen bliver sagt i kroner af en sød dansktalende kassemedarbejder. Den store nutella blev sat på plads efter fotograferingen. Den rummer 5 kg. Det er lige i overkanten til familien Hansen.

Nu er det nok - med opfølgning

Jeg er træt af uheld. Sidste weekend var det hunden og mig - i går fik Jakob en voldsom oplevelse. Han var ude at køre med sin kammerat. Som så ofte før, havde de byttet knallert. Uheldet skete på en helt lige strækning ikke så langt herfra, hvor der kun var de 2 på vejen. Jakobs oplevelse var, at kammeraten pludselig var væk. Han vendte tilbage og fandt sin ven i vejkanten. Han var uden varsel væltet på Jakobs knallert med et brækket håndled til følge. Han er bundulykkelig, fordi han har skadet Jakobs knallert, og Jakob er ulykkelig, fordi kammeraten har brækket hånden. Knallerten er i elendig forfatning, så vi er kun lykkelige over, at der ikke er sket mere.

Nu venter vi bare på, at han kommer hjem fra sygehuset, så vi kan høre, hvordan det går.

Lidt opfølgende: Kammeraten er kommet hjem. Hånden er sat på plads uden operation. De har haft et positivt møde med det danske sygehusvæsen. Ikke 2 minutters ventetid, til trods for, at de kom ind lørdag aften. Nu håber vi bare, at det ikke kommer til at gå for meget ud over hans uddannelse. Han er lige startet på grundforløbet som mekaniker. Lærepladsen er i hus og alle planer er lagt.

Jeg overvejer, om jeg skal rette henvendelse et eller andet sted. Vejen som uheldet skete på, er så ødelagt af de sidste vintres frost og sne, at man virkelig skal tage sig i agt for store huller og alt for høje kanter. Selv når man kører bil.

Fortsat god søndag

Mad og svære ord

Mad! Ind imellem er det hurtigt overlevelse, men det skal helst være noget, vi har lyst til at spise, og som samtidig bringer sundhed og velvære i familien. I perioder går det rigtig godt, men ind imellem kører vi fast.

Jeg har en masse bøger og tidsskrifter om mad. Faktisk er der en hel hyldefuld ude i køkkenet. Jeg har bestemt mig for at flytte det hele ind på spisebordet. Der skal bladres, og der skal findes ønskeretter. Vi skal nyde gamle kendinge, og vi skal prøve nyt. Hvis vi bare kan få puttet en ny ting ind om ugen, vil jeg være tilfreds. Vores madplaner bliver gerne lavet fra et kig i fryseren, for jeg køber gerne kød, når det ligger til god pris. Mit mål er - igen - at der skal lidt mere struktur på hverdagen, og at der så vidt muligt kun skal handles en gang om ugen.

Og når vi taler om mad, så har jeg lige modtaget det nye nummer af TÆNK fra forbrugerrådet. På forsiden står der, at hver dansker smider 63 kilo mad ud om året. Det vil sige 252 kilo spild i en familie som vores. Det vil jeg helst ikke lægge navn til. Jeg skal læse artiklen, men jeg har aftalt med mig selv, at jeg ikke må, før badeværelset er gjort rent.

Og for at vende tilbage til svære ord: Jeg har lige hørt i radioavisen, at det er rigtig svært at sige epidemiologi. Der måtte et par forsøg til, og jeg måtte grine, så kaffen var ved at ryge i den gale hals.

Stille fredag morgen

Jeg vil gøre mig klar til ugens sidste arbejdsdag, mens jeg sender tankerne tilbage til Fiskenæs og vores tur til Jylland. Den sidder stadig i kroppen, som en god og minderig ferie.

Det var været godt at starte på arbejde igen. Vi er jo styret af Skats deadlines, så ugen har været travl, ligesom første halvdel af næste uge vil være det. Rigtig travl. Vi kender turen, men den er som altid en anelse vanskeligere, når det er lige efter ferien. Jeg har sat mig mit mål i dag. Jeg skal have gjort en forretning helt færdig, så jeg ved ikke, om jeg har fri klokken 14.00 eller måske først kl. 17.00. Det må dagen vise. Jeg skal lige understrege, at dette ikke er en klagesang. Jeg elsker mit job og er rigtig glad for både omgivelser og kolleger. Ja, og kontorkatten.

Hvad weekenden skal bringe, er der ingen, der ved. Der er ingen planer (bortset fra lidt vasketøj og sådan). Men jeg ved, at jeg vil nyde den.

Den der printer

Egentlig var det ikke meningen, at vi skulle have en nu multifunktionsrobot i huset. Den gamle printer skrev ikke så pænt mere, den kunne ikke scanne, og farvepatronerne til den kostede en mindre formue. Manden i huset er teknisk interesseret, så der er studeret et utal af hjemmesider og læst en masse tekniske specifikationer, og han endte med at vælge denne her fra Canon. Den findes i en lidt lettere udgave, der ikke kan scanne negativer. Den koster i sagens natur lidt mindre.

Printeren har fået sin plads oppe på gæsteværelset. Den er trådløs, så drengene kan også udskrive deres opgaver på den uden at skulle gå tur med de bærbare, som vi hidtil har gjort. Og for at det ikke skal være løgn, så kan jeg også udskrive på den fra min Iphone. Jeg tror, at vi bliver rigtig glade for den.

Ellers er det ugen, hvor jeg har taget fat på arbejdslivet igen. Og det ganske massivt. Kunderne skal have gjort deres moms op inden d. 17., så vi giver den fuld gas. Bo og drengene holder stadig ferie. Det er fint nok, for det gør, at der er ting, jeg ikke skal hjem og lave, og at smagen og stemningen af ferie stadig er at finde i huset. I næste uge er det for alvor hverdag. Jonas starter i 6. kl. på tirsdag, og Jakob tager hul på en helt ny tilværelse på torsdag, hvor han starter i 1.G på Slagelse Gymnasium.

Jeg håber, at din dag er god - regnvejret til trods.

Vi tester

Hvis vi ikke tager telefonen, når den ringer, så er det fordi, vi har travlt. Der bliver installeret og testet, og ting tager jo tid. Sådan er det bare.

Vi har været lidt i gemmerne. Vi har fundet lidt negativer frem og scannet over. Herefter har vi printet billedet og sammenlignet med det gamle. Resultatet er forbløffende. Bortset fra, at vi havde spejlvendt det hele. Det er ikke ligegyldigt, hvilken vej man får vendt strimlerne.

Jeg var i gemmerne og fandt billedet, der stod hjemme på farmors hylde, da hun levede. Jeg er lidt i tvivl, om vi er tilbage til 71 eller 72. Men jeg ved, at billedet er taget på den lille ø Musholm, der ligger ud for Reersø, hvor min søster og jeg er vokset op.

Mit nye legetøj

Når man har lidt vådt pandehår, er der ikke noget bedre end en lur i tæppebunken. Billedet er taget i en temmelig mørk stue uden brug af blitz, men på aftenprogram. Jeg leger og prøver mig frem.

Til min fødselsdag i sidste uge fik jeg mit lille kamera. Det er lige til at stikke i lommen og faktisk har det allerede prøvet at være blevet væk i et hjørne af tasken. Vi snød lidt, for jeg fik det på ferien. Jeg prøver at lære mig selv, at det skal være hvor jeg er, og ikke hjemme i skabet.

I morgen kommer endnu en lækker ting til huset. Jeg fik også penge i fødselsdagsgave, så jeg kan købe printeren, der også kan indscanne gamle billeder og negativer. Der skal rodes i den store kasse på loftet, og jeg har lovet vores mødre, at jeg kommer og kigger i gamle album. Det bliver helt sikkert en ægte tidsrøver. Jeg glæder mig.

Mor - kend din plads

I går aftes, da vi endnu engang fik talt om dagens begivenheder (se evt. forrige indlæg), tog Jakob hunden op. Følgende ord kom fra ham:

Jeg er så glad for, at jeg fik lov at beholde min Dodo. Ja - og at min mor ikke blev kørt ned..... Så sidder man der. Først hunden så mor, men det vidste jeg jo.

Søndag med ændrede planer

Var der en, der havde glædet sig til søndagens tur til Frilandsmuseet, så var det mig. Nu sidder jeg så her i stedet, en del oplevelser rigere. Nogle gode - andre ville jeg rigtig gerne have haft lov til at undvære.

Dagen startede ellers som den skulle, men af forskellige årsager, kom jeg lidt sent ud af døren. Jeg var stadig på landet - bare 5 minutter fra motorvejen, da jeg var sekunder fra at blive offer for frontalt sammenstød i et sving. Jeg blev så bange. Kvalme og en svedetur af værste skuffe overmandede mig, og jeg var lige ved at ringe hjem og bede om at blive hentet. Jeg fik dog samlet tankerne. Der var ikke sket noget, og det var jo dumt at have en bil til at holde derude. Så jeg meldte afbud til mødet, vendte om og begav mig hjem igen.

Den sad stadig i kroppen, så jeg besluttede mig for at gå en lang tur. Vi har en fin tur på ca. 4 km. med natur og fred.

Jeg har været over den lille bro nede på stien. Den ligger sidst på turen, hvor man næsten kan se hjem.

Solen har har været rundhåndet med strålerne i dag, så åen så fantastisk ud. Jeg så en lille fisk dernede, og jeg måtte dukke mig for en fugl, der blev lige så forskrækket som jeg.

Jeg var ikke alene på turen. Dodo gjorde mig selskab, med stor fornøjelse.

Den fornøjelse fik også en ende. En kæmpe hund kom ud af et hus og sprang på Dodo, da vi næsten var hjemme. Heldigvis ser hun ikke ud til at at være bidt, men jeg rummer ikke flere voldsomme forskrækkelser i dag.

Jeg gider ikke mere nu. Jeg overvejer, om jeg skal gå ind og trække dynen op over hovedet. Så bliver jeg ikke kørt ned, og måske også hunden overlever dagen. Jeg skal nok holde mig fra madlavningen i dag, for jeg kunne jo komme til skade på urtekniven eller slå hovedet på emhætten.

Jeg kører om lidt

Jeg har glædet mig længe til i dag. Det er dagen, hvor Kong Mor holder audiens på Frilandsmuseet. Jeg har meldt mig sammen med en række andre bloggere. Lige overvejer jeg fodtøj og beklædning i øvrigt. Jeg har ikke den store tid til at overveje, for som beboer i udkantsdanmark, må jeg påregne en del transporttid.

Lørdagen var skøn. Vi fik holdt min fødselsdag. Vi var tidligt oppe og bagte kringle og 2 slags boller. Det blev rigtig godt modtaget, og nu ligger der brød i fryseren til den kommende uge.

Det er nemlig ikke kun dagen for blogmødet. Det er også min sidste feriedag.

Rigtig god søndag til dig.

Husker du hjelmen?

Dette indlæg får ikke noget billede. Der findes godt nok et, men det er stadig for mit indre, og jeg har absolut ikke lyst til at dele.

Bo og jeg var ude at gå tur på vores ferie. Vi så chancen for at luske af helt uden børn. Bare mor og far hånd i hånd. Vi kom ud af døren og første syn, der mødte os, var en mand der var såret i hele ansigtet. Han var tydeligvis omtumlet, og vi fik hurtigt registreret, at der var folk omkring ham, og at der var en, der allerede var i kontakt med 112. Vi gik derfor vores tur med god samvittighed. Da vi senere kom tilbage, kom ambulancen. Han blev behandlet længe på stedet og derefter kørt afsted med blå blink og larm.

Billedet af det forslåede ansigt forfulgte mig massivt. Vi fortalte børnene, hvad vi havde set og snakkede længe om vigtigheden af hjelmen. Manden var nemlig styrtet på sin cykel, og havde hjelmen været der, ville skaderne ikke havde været nær så omfattende.

2 dage efter så vi manden igen. Han kom gående sammen med sin kone over mod receptionen. Hele hans ene side af ansigtet var pakket ind i plaster og gage, men han var dog gående, og så ud til at have det ganske godt. Jeg blev faktisk glad langt inden i, da jeg så den ukendte mand igen.

Enden på historien. Ingen cykeltur uden hjelm til mig. Og jeg er i den grad også efter ældste søn. Han kunne ikke drømme om at køre på knallerten uden hjelm, men på cykel er det en ganske anden snak. Husker du din hjelm, når du cykler. Pas godt på dig selv derude.

Dagens fødselar

Dagens fødselar er her fotograferet i sin tidlige barndom. Sådan lige omkring sin første fødselsdag. Det var dengang små børn godt måtte blive lækkerbrune og nyde solens stråler. Billedet er måske lidt dårligt i farverne, men det var faktisk den brune farve, der var dominerende, og ikke en indianerrød, som det måske kan se ud til.

Senere hoppede dagens fødselar ud af kravlegården. Hovedbeklædningen røg, og jeg skal love, at kjolerne er blevet lidt længer. Den brune farve er aldrig blevet den samme igen, for dagens fødselar foretrækker skyggen frem for den brændende sol.

Fødselaren har ingen vilde planer for dagen. Den ene søn er taget til sommerland med fætter og kusiner, og den anden søn er taget på arbejde. Senere på dagen kommer datteren hjem fra Jylland. Så skal der grilles og hygges - hele familien.

Og hvorfor ved jeg så alt det her om dagens fødselar. Det er da fordi den lille tyksak på billedet er mig. Det er min fødselsdag i dag, og jeg bliver kun 44.

Jeg vil prøve, om jeg kan få solens stråler til at nå ud til alle. Nyd din dag....

Ude er godt

Men hjemme er altså bedst. Jeg frydede mig, da jeg trådte ind i min store lyse stue i går. Jeg tilbragte flere timer på sofaen med det rene ingenting. Jeg skulle lande, og det foregik altså på langs og med lukkede øjne en del af tiden.

I dag er startet tidligt. Morgenmaden er indtaget på terassen sammen med ham, som jeg aller helst vil være sammen med. Han er allerede i gang ude i garagen. Der kom gipsplader hjem i går, og de sætter sig jo ikke på væggene af sig selv.

Jeg har overført billeder. Der er godt nok taget mange. Nu skal jeg sortere lidt og måske slette nogle enkelte.

Billedet her er fra Fiskenæs, hvor vi tilbragte vores dage. Sara og jeg var ude på en lille gåtur. Bare os to. Det røde hus i baggrunden er vores. Husene ligger tæt, men rigtig fint. Der er indendørs svømmeland og restaurant i den store bygning med receptionen. Her kunne drengene også spille bordtennis og andre sjove ting. Der var også fitness og wellness, men det nåede vi slet ikke at se.

Nu skal der handles ind og bages lidt, så vi kan få os pejlet ind på hverdagen igen. Bo har lige lavet den gode gamle røremaskine for mig. Den har rundet de 35 år tror jeg, men ælter boller som en drøm. Jeg skal gerne nå at besøge både far og mor og fortælle dem lidt om vores feriedage.

Hvis jeg skal slutte hvor jeg startede, så må jeg understrege, at det er skønt at være hjemme igen.

Så krydsede vi Storebælt

Turen over Storebælt er noget af det smukkeste, når bare vejret vil. Og man må sige, at vejret har villet os det bedste. Vi er lige vendt hjem efter 6 dage i Sønderjylland - nærmere bestemt Gråsten.

Vaskemaskinen er i gang og alt er stort set pakket ud. Nu mærker vi bare en træthed, der næsten ikke kan beskrives. Vi har været afsted med begge biler, så vi har hver kørt knapt 800 km. uden chance for aflastning.

Der er taget rigtig mange billeder, og oplevelserne har været af de gode. Men mere om det senere. Lige nu vil jeg smide mig på sofaen med min hund. Hende har jeg nemlig savnet.