torsdag den 25. august 2011

Ny hund - eller?

Jeg har længe lagt stort arbejde i at holde Dodos pels. Hun er udstyret med en kraftig en af slagsen, så børsten skal helst frem hver anden dag. Det gik rigtig godt indtil sommerferien. Vores hundepasser har ikke magtet opgaven. Ingen bebrejdelse i dag, for det er et stort arbejde, og skal gribes an på den rigtige måde.

For at gøre en lang(håret) historie kort, så har var Dodo hos frisøren i fredags. Der var ikke noget at gøre. Når en Coton filtrer rigtig op, gør den det indefra. Den kan hverken vaskes eller klippes, hvis ikke totterne er redt ud, og i dette tilfælde var det umuligt. Dodo er hverken til avl eller udstilling, hun skal bare have det godt og nyde. Derfor en full-body-hair-cut.

Hun er meget lille nu, men skøn alligevel. Og bedst af alt. Hun er glad. Totterne krammer sammen og kan gøre ondt, når de bliver for slemme. Hun er skøn - vores lille blondine.

11 kommentarer:

  1. Hej Susanne.
    Hvor er hun sød, hvilken lille skøn hund, lige til at kramme.
    Jeg ELSKER hunde.
    Ha´en god torsdag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  2. Hvor er hun dejlig også i korthårsudgave :-) Ja, jeg kan tænke mig, at pelsen skal holdes hele tiden, og den radikale løsning var helt sikkert det bedste, I kunne gøre for hende.
    Klem og en dejlig dag til Dodo og dig!

    SvarSlet
  3. Hvor er hun bare dejlig!!
    En miniblondine ;-)

    SvarSlet
  4. Nårhhh hvor er hun sød, en rigtig lille krammehund. :-)

    SvarSlet
  5. Hanne Bente: Hun er en lille skønling. God dag til dig også.

    Madame: Ja, det må ikke være en lidelse for hende at være langhåret. Nu må vi se, hvordan det går, når det vokser ud igen. Klem til dig.

    Kong Mor: Ja - en ægte miniblondine. For få år siden ville vi have sagt, at sådan en lille en, da ikke er en rigtig hund.

    Inge: Dodo er altid god for en krammer. Så putter hun sig og lægger hovedet på vores skulder. Jeg ved ikke, hvem der så nyder mest.

    SvarSlet
  6. Hvor ser hun flot ud osse uden pelsen... Fantastisk - og så er hun glad tilligemed.
    Ha' en god weekend

    SvarSlet
  7. Hun ser altså skøn ud også med kort pels og jeg må jo erkende, jeg forstår dig godt. Hvis hun har så kraftig pels, som du beskriver, så ER det et stort arbejde at holde pelsen. Og faktisk viser de helt tydeligt, at de ikke er glade for filterne. Vores Dina forsøgte konstant selv at bide i sine da hun havde pelsproblemer, så hellere en klipning. Jeg skal på pelspleje kursus i Århus d. 11/9, mon ikke den slags også findes på Sjælland?

    God weekend:-)

    SvarSlet
  8. Mariane: Tak. Hun er vores glæde.

    Charlotte: ja, du ved jo - om nogen - hvad det kræver. Dina er usædvanlig flot at se på.

    SvarSlet
  9. Hvor er hun dejlig..Min datters svigermor har 5 af slagsen de er bare kære...;)

    SvarSlet
  10. Annemarie: jeg bliver helt svedt ved tanken om 5 pelse, der skal holdes, og 5 munde, der kan bjæffe i skøn forening.

    Sofie: Carl og Ingrid ville nok nyde selskabet.

    SvarSlet