tirsdag den 30. august 2011

Kontorkattene

Simba har ikke været helt tilfreds de sidste par uger. Det har absolut ikke passet i hans kram, at han nu ikke er den eneste kontorkat. Han har været rigtig meget ude, og han har knurret helt nede fra maveregionen, når Hannibal kom for tæt på. Nu nærmer de sig hinanden. Det går langsomt, men vi kan se, at Simba tør op. En lille bid for hver dag.

At Hannibal trives som kontorkat, er der vidst ikke nogen tvivl om. Han er så kendt på stedet nu, at vi igen kan åbne havedørene. At han er en magelig lille fætter, er der heller ingen tvivl om. Man kan blive helt skæv i skuldrene af at skulle klare en stak bilag, mens han snupper en lur.

Han fik lov at sove der et øjeblik. Lige ind til det ikke var godt for min holdning og min kaffekop var tom. Behøver jeg at nævne, at jeg er solgt?

10 kommentarer:

  1. Han er vel nok dejlig, jeres lille nye Hannibal! Ja, katte er nogle sære starutter, og Simbas opførsel er vist helt normal - det tager tid at få to katte til at acceptere hinanden.
    Klem og hils de små yndigheder :-)

    SvarSlet
  2. Madame: Jeg skal klø dem begge lidt fra dig. Klem og dejlig dag til dig.

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig var du solgt! Det ville jeg også være. Jeg havde kontorkat i mange år, og det er bare så hyggeligt med en snorkende kat i gæstestolen... ;-)

    SvarSlet
  4. Hihi, hvor er de herlige, kan godt forstå at du er solgt, han er dejlig...;)

    SvarSlet
  5. Hvor må det være dejligt at arbejde et sted, hvor der er kontorkatte.. Håber ikke nogen af jer har allergi.. eller får det. :-)

    SvarSlet
  6. Det er første gang jeg oplever at se katte på et kontor....... DET er da bare pragtfuldt, Skønt Susanne at det kan lad sig gøre.
    Foruden at det er nuttede og dejlige at se på har de jo også en and funktion og det er at stressen skulle blive mindre. Men jeg ved ikke om det er rigtigt.

    Tak for at du deler det med os.

    SvarSlet
  7. Mia: velkommen forbi. Ja, det er ren hygge.

    Annemarie: jeg nyder dem, for det kan ikke lade sig gøre hjemme.

    Inge: det er der heldigvis ikke tale om. Det er derimod det, der gør, at vi ikke har kat hjemme.

    Mariane: de giver et ophold i opgaverne, og det er vel i grunden sundt.

    SvarSlet
  8. Hej Susanne.
    Hvor er han sød - kan godt forstå at du er solgt.
    Tror at det er bedst at jeg ikke ser en killing LIVE. Min "gamle kat" Middi på knap 17 år måtte aflives pga sygdom, for ca. 2 mdr. siden.
    Ha´en god tirsdag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  9. Hanne Bente: Det gør mig ondt at høre. De bliver jo som en del af familien. Hvis jeg kunne, så var han også snuppet med hjem i tasken.

    SvarSlet
  10. De er sjove, de katte. Vores skulle altid ligge oven på den avis, vi var ved at læse. De er ikke i tvivl om, hvordan de henleder opmærksomheden på sig selv :-)

    SvarSlet