Dette indlæg får ikke noget billede. Der findes godt nok et, men det er stadig for mit indre, og jeg har absolut ikke lyst til at dele.
Bo og jeg var ude at gå tur på vores ferie. Vi så chancen for at luske af helt uden børn. Bare mor og far hånd i hånd. Vi kom ud af døren og første syn, der mødte os, var en mand der var såret i hele ansigtet. Han var tydeligvis omtumlet, og vi fik hurtigt registreret, at der var folk omkring ham, og at der var en, der allerede var i kontakt med 112. Vi gik derfor vores tur med god samvittighed. Da vi senere kom tilbage, kom ambulancen. Han blev behandlet længe på stedet og derefter kørt afsted med blå blink og larm.
Billedet af det forslåede ansigt forfulgte mig massivt. Vi fortalte børnene, hvad vi havde set og snakkede længe om vigtigheden af hjelmen. Manden var nemlig styrtet på sin cykel, og havde hjelmen været der, ville skaderne ikke havde været nær så omfattende.
2 dage efter så vi manden igen. Han kom gående sammen med sin kone over mod receptionen. Hele hans ene side af ansigtet var pakket ind i plaster og gage, men han var dog gående, og så ud til at have det ganske godt. Jeg blev faktisk glad langt inden i, da jeg så den ukendte mand igen.
Enden på historien. Ingen cykeltur uden hjelm til mig. Og jeg er i den grad også efter ældste søn. Han kunne ikke drømme om at køre på knallerten uden hjelm, men på cykel er det en ganske anden snak. Husker du din hjelm, når du cykler. Pas godt på dig selv derude.
For pokker hvor kan det hurtigt gå galt.. Jeg er en af dem der ikke husker hjelmen hver gang.. og jeg ved det.. det er så DUMT.. :-)
SvarSletTak for påmindelsen og god weekend
Nej det gør jeg ikke! Jeg ved da godt, jeg kan falde på min cykel, men jeg vil selv have lov at vælge, om jeg vil have hjelmen på. Og det vil jeg ikke!Jeg er så kun væltet en gang i HELE mit liv (som efterhånden har eksisteret nogle år) og det var da nogle ubetænksomme teenagepiger kørte lige ud foran mig. Man kan jo også tage beskyttelsesdragt på, og pakke os ind i vat. Nej der må være grænser i min bog.
SvarSletInge: God weekend til dig også
SvarSletDeborah: Ingen løftede pegefingre, selvfølgelig har vi et valg. Jeg har selv drønet rigtig mange kilometer uden hjelm. Faktisk fik jeg den først for et par år siden. For jeg mente ikke rigtigt, at jeg kunne punke ungerne, hvis jeg selv kørte uden. Nu er den lige så naturlig som sikkerhedsselen i bilen.
Sikke en historie.
SvarSletJeg huske har aldrig haft en cykelhjelm - DUMT......
Tak for påmindelsen.
Ha´en god fredag.
Knus Hanne Bente
Nej jeg husker den ikke, men den ligger i skabet. For på længere ture (udenfor byskiltet) så kommer den på. Og det gælder os alle 4.
SvarSletMen det er dumt ikke at tage den på, selv på småture. Især når cyklen er det eneste transport middel vi har her i nr. 16
God weekend
Cykelhjelm. Hver gang. Og jeg mener, at det burde være lovpligtigt som hjelm til motorcykel og knallert eller sikkerhedssele i bilen.
SvarSletJeg arbejder et sted hvor vi dagligt får en masse hovedtraumer ind og over halvdelen af dem kunne være undgået ved brug af hjelm.
Uha, det var dog en frygtelig historie! Nej, jeg må indrømme at jeg cykler uden cykelhjelm, men nu vil jeg alvorligt overvej at købe en.
SvarSletJeg så en motorcyklist styrte for nogle år siden, og det syn har forfulgt mig lige siden ...
Har du se at vejrudsigten for Lyngby ser fin ud for i morgen? Ha' en dejlig lørdag!
Tak for tilbagemeldinger:
SvarSletFrederikke, jeg ved, at cykelhjelmen er en af dine mærkesager. Jeg tror også, at min entusiasme forstærkes af, at en af vores venner for nogle år siden blev kørt ned på cykel. Han brækkede kæben og cykelhjelmen revnede.
Vi bestemmer selv, og heldigvis går det også godt. Jeg har cyklet de fleste kilometer i mit liv uden hjelm. Jeg tør bare ikke mere.
Se evt. denne film om cykelhjelm før I overgiver jer til frygtkulturen: http://is.gd/DPcaLs
SvarSletOg for guds skyld sæt jer ind i videnskaben om cykelhjemle før kommer med påstande: http://is.gd/BLoQh3