Husker du hjelmen?

Dette indlæg får ikke noget billede. Der findes godt nok et, men det er stadig for mit indre, og jeg har absolut ikke lyst til at dele.

Bo og jeg var ude at gå tur på vores ferie. Vi så chancen for at luske af helt uden børn. Bare mor og far hånd i hånd. Vi kom ud af døren og første syn, der mødte os, var en mand der var såret i hele ansigtet. Han var tydeligvis omtumlet, og vi fik hurtigt registreret, at der var folk omkring ham, og at der var en, der allerede var i kontakt med 112. Vi gik derfor vores tur med god samvittighed. Da vi senere kom tilbage, kom ambulancen. Han blev behandlet længe på stedet og derefter kørt afsted med blå blink og larm.

Billedet af det forslåede ansigt forfulgte mig massivt. Vi fortalte børnene, hvad vi havde set og snakkede længe om vigtigheden af hjelmen. Manden var nemlig styrtet på sin cykel, og havde hjelmen været der, ville skaderne ikke havde været nær så omfattende.

2 dage efter så vi manden igen. Han kom gående sammen med sin kone over mod receptionen. Hele hans ene side af ansigtet var pakket ind i plaster og gage, men han var dog gående, og så ud til at have det ganske godt. Jeg blev faktisk glad langt inden i, da jeg så den ukendte mand igen.

Enden på historien. Ingen cykeltur uden hjelm til mig. Og jeg er i den grad også efter ældste søn. Han kunne ikke drømme om at køre på knallerten uden hjelm, men på cykel er det en ganske anden snak. Husker du din hjelm, når du cykler. Pas godt på dig selv derude.