I går aftes, da vi endnu engang fik talt om dagens begivenheder (se evt. forrige indlæg), tog Jakob hunden op. Følgende ord kom fra ham:
Jeg er så glad for, at jeg fik lov at beholde min Dodo. Ja - og at min mor ikke blev kørt ned..... Så sidder man der. Først hunden så mor, men det vidste jeg jo.
De kære børn ;)
SvarSletHihi, den var god :-) Ha' en dejlig dag Susanne!
SvarSletHihi.. ja af børn og fulde folk.. :-)
SvarSletGodt du ikke kørte galt Susanne, blogtræf kommer der flere af..
Sikke da en slem oplevelse, kan godt forstå du tog hjem igen og godt der ikke skete hverken DIG eller hunden noget:-)
SvarSletBarnet har jo ret :-)
SvarSletGodt der ikke skete mere, selvom det var en slem forskrækkelse du fik.
Hvis man ellers skulle tro at man var noget hos sine børn, bliver man virkelig revet ud af den vildfarelse. hehe.. Dejligt med børn. Så møder man virkeligheden næsten dagligt.
SvarSlet*stort internet krammer til dig Susanne*
Ja - de kære børn. Jakob er nu også en kærlig dreng, der ikke går af vejen får et kram eller et kys på kinden.
SvarSlet