Søndag med ændrede planer

Var der en, der havde glædet sig til søndagens tur til Frilandsmuseet, så var det mig. Nu sidder jeg så her i stedet, en del oplevelser rigere. Nogle gode - andre ville jeg rigtig gerne have haft lov til at undvære.

Dagen startede ellers som den skulle, men af forskellige årsager, kom jeg lidt sent ud af døren. Jeg var stadig på landet - bare 5 minutter fra motorvejen, da jeg var sekunder fra at blive offer for frontalt sammenstød i et sving. Jeg blev så bange. Kvalme og en svedetur af værste skuffe overmandede mig, og jeg var lige ved at ringe hjem og bede om at blive hentet. Jeg fik dog samlet tankerne. Der var ikke sket noget, og det var jo dumt at have en bil til at holde derude. Så jeg meldte afbud til mødet, vendte om og begav mig hjem igen.

Den sad stadig i kroppen, så jeg besluttede mig for at gå en lang tur. Vi har en fin tur på ca. 4 km. med natur og fred.

Jeg har været over den lille bro nede på stien. Den ligger sidst på turen, hvor man næsten kan se hjem.

Solen har har været rundhåndet med strålerne i dag, så åen så fantastisk ud. Jeg så en lille fisk dernede, og jeg måtte dukke mig for en fugl, der blev lige så forskrækket som jeg.

Jeg var ikke alene på turen. Dodo gjorde mig selskab, med stor fornøjelse.

Den fornøjelse fik også en ende. En kæmpe hund kom ud af et hus og sprang på Dodo, da vi næsten var hjemme. Heldigvis ser hun ikke ud til at at være bidt, men jeg rummer ikke flere voldsomme forskrækkelser i dag.

Jeg gider ikke mere nu. Jeg overvejer, om jeg skal gå ind og trække dynen op over hovedet. Så bliver jeg ikke kørt ned, og måske også hunden overlever dagen. Jeg skal nok holde mig fra madlavningen i dag, for jeg kunne jo komme til skade på urtekniven eller slå hovedet på emhætten.