Da Mies gravsted skulle anlægges for snart mange år siden, fandt vi det fineste lille piletræ. Podet, så det ikke blev højere og med lyserøde blade på. Det kom til at stå og skærme lidt for hendes fine sten. Noget tid efter fandt vi et træ af samme sort. Noget højere og perfekt til hjørnet hjemme i gården. Det blev plantet et par uger efter Mies lille træ, og der opstod hurtigt en symbolik. Herefter har det hele tiden været Mies pil.
Vi er nu i gang med projekt gårdhaven. Det har betydet, at der skulle rokeres og at Mies pil kom i vejen for garagemur og gravemaskine. Den blev derfor gravet op og flyttet sidste efterår. Vi har passet på og sat den på et godt sted. Alligevel er skaden sket. Mies pil er død. Helt død.
Vi har snakket om at købe en ny. Men jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg har lyst. Et nyt træ vil ikke være Mies, men bare det nye træ.
Øv....jeg forstår dig, det vil aldrig være det samme, men det er et tab, som er svært for "udenforstående" at forstå. De få minder....de skal helst bevares intakte. Måske Mie kan få en ny plante, som er hendes - en smuk slyngrose f.eks.?
SvarSletØv for en dum oplevelse. Det er trist når sådan noget ske – især når man føler at man selv lidt er skyld i det. Jeg føler det stadig som en stor sorg når jeg kommer ned på kirkegården og ser Elisabeths træ som var en gang. Tænker lidt som Moster Tulle at I måske kan finde en anden Mies plante eller træ?
SvarSletNej et nyt træ ville aldrig blive Mies træ - og for mit vedkommende ville en ny plante nok heller ikke udgøre det. Men måske du kan finde netop dén plante som du synes hører til?!!
SvarSletKnus
PS: Da Elisabeth levede fik vi foruden hendes dværgsyren, som nu står og pryder hendes grav, også en pil som Mies. Vi havde den længe stående i en potte men glemte nogen gange at vande den. På et tidspunkt gik det galt og den var helt død. Heldigvis (fristes man næsten til at sige) går tingene ikke altid så hurtigt herhjemme, så vi fik den ikke smidt ud sådan lige med det samme. Og som den stod der og ventede på at blive smidt ud, begyndte den lige pludselig at sætte små spæde skud. Nu står den i vores have og gror på livet løs. Måske I skulle give den lidt tid? Tænk hvis I var lige så heldige som os. :-)
SvarSletUha, det var trist, og jeg kan forestille mig alle de tanker, der kan fare genem hovedet på én. Hvis det var mig, ville jeg nok vælge at plante en ny og smuk lyserød pil - som et symbol.
SvarSletGod solskinsdag til dig!
tak for din hilsen....han blev 35 år - jeg fik lov at have ham meget længe. Måske vil jeg plante et træ eller måske endnu bedre - en rose for ham..
SvarSletHvor trist.
SvarSletOg nej et nyt ville aldrig blive det samme.
Men hvad om I alle 5 fandt en fin busk som kunne være "JERES" Det ville være noget nyt som I alle sammen var fælles om - ikke et træ men en busk for jeres familie!
Bare en idé..