Jeg var en gang til blogtræf med en flok dejlige piger. Jeg adskildte mig lidt fra gruppen, for jeg var den eneste, der ikke havde en blog. Vores fællesnævner var en helt anden, nemlig det, at vi alle var mødre til døde børn. Det kan lyde både trist og sorgfuldt, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ind imellem har gjort ualmindeligt ondt. Men vores møde den dag lå flere år fra vores tab for de flestes vedkommende, og det gør, at der både er plads til dybe samtaler, gode grin, og ganske almindelig hverdagssnak, som når man mødes generelt.
Da mødet var overstået, kørte jeg hjem og oprettede min blog.
De første par år, har det været så som så med indlæggene. Jeg kan se, at det ikke er blevet til mange på en måned, men sådan var det bare. Sidste år i december skød Sofie en leg i gang. Sådan en slags julekalender, hvor hver dag skulle have sit nye billede. Den hoppede jeg med på, og pludselig kom der gang i det hele.
Nu skriver jeg stort set hver dag, og jeg nyder det. Det har sneget sig ind i min hverdag på en god måde. Jeg er nok ikke lige sådan en krea-blogger. Jeg får ikke lavet ret meget, og det der med faktabokse om pindetykkelse og løbelængde på garnet er heller ikke min stærke side. Jeg har en enkelt gang flashet en god opskrift på kanelboller, men det gør mig ikke til madblogger. Jeg er vidst bare mig. Bo's kone og ungernes mor.
Jeg har en stribe blogge, som jeg dagligt lige må besøge, og ind imellem bliver det også til en længere tur ud i det ukendte blogland, fordi det ene klik tager det næste med sig. Der var en god debat om blogge hos Kong Mor for et par dage siden. Og her gik det op for mig, at jeg altid læser kommentarer, men at jeg ikke er sød til at svare på dem. Jeg tror, at jeg vil prøve at finde ud af, hvordan man får svarfeltet koblet på. Man finder det både hos Madame, Kong Mor og Liselotte.
Den virkelige verden står også på spring nu. Job og skole kalder. God tirsdag derude - både i blogland og i fysiske verden.
Sig til, hvis du finder ud af om vi kan få "svarbox" i Blogspot...så er jeg også klar :)
SvarSletDet var dejligt at læse om, hvordan du begyndte at blogge, Susanne! Jeg har også fulgt med hos Sofie, fordi vi har fælles og meget svære oplevelser med i vores livs bagage.
SvarSletFor mig giver det en god rytme at skive lidt hver dag - det behøver vi selvfølgelig ikke - men jeg nyder denne udveksling af tanker, som bloggen giver.
Rasmine har et gratis kommentarsystem, der opfylder det, du har brug for. Mit er pludselig blevet noget, man skal købe.
Det var da dejligt at høre om hvordan du begyndte at blogge!
SvarSletJeg nyder også dine daglige indlæg!
Jeg har faktisk en blogspot blog og der er altså kommentarfelt sat fast nedenunder hvert indlæg..
Men spørg mig ikke hvordan!
Anne: det vil jeg huske. Der er 2 uger til første sommerferie. Der vil jeg prøve, om jeg kan finde noget.
SvarSletMadame; det er lige præcis det blogland gør så fint. Verden bliver lille og man kan følge der, hvor man føler for det. Sofie skriver så fint. Jeg er så heldig at vi som regel ses en gang om året.
Kong Mor: dejligt at høre, at jeg kan give lidt den anden vej. Det glæder mig. Og hvis du finder hemmeligheden bag din blogspot, så sig endelig til.
Hej igen.
SvarSletNu da jeg har fundet din blog, har jeg lige siddet og kigget både på det ene og andet indlæg.
Jeg syntes at din blog er en rigtig skøn blog at læse, men en masse dejlig indlæg, om hvad der lige netop røre sig.
Personligt har jeg selv kun blogget i knap 4 måneder, men syntes at det er rigtig hyggeligt.
Knus Hanne Bente