onsdag den 22. juni 2011

Ud i et

Overskriften her er ikke en beskrivelse af en eller anden fantastisk klædedragt. Nix. Det er en beskrivelse af mine dage lige nu. Der er egentlig ikke så mange punkter i kalenderen, men alligevel føler jeg at jeg står op, og efter at have blinket med det ene øje 3 gange, så finder jeg mig selv igang med at tage af efter aftensmaden. Nu skal det ikke lyde værre end det er. Jeg har nogle gode dage. Jeg kan bare ikke følge med.



















Et af mine forsømte punkter er min indkørsel. Der hvor hækken stod sidste år, står nu naboens fine plankeværk. På min side af plankeværket står selvsået ukrudt. Men som billedet her viser, er det ukrudt af skønneste slags. Jeg har faktisk besluttet mig for, at det må blive stående, så længe de røde blomsterhoveder hilser mig velkommen, når Polo Blå og jeg finder vores plads i på grunden.

2 kommentarer:

  1. Valmuerne er noget af det dejligste lige nu - ukrudt kan være meget smukt! Uha ja, man kan let komme bagud. Håber du får en rolig dag.

    SvarSlet
  2. Valmuer er da en okay form for ukrudt!!
    De er så smukke og sarte og flygtige!

    Pas nu på dig selv.. Ikke for hurtigt!!!

    SvarSlet