mandag den 20. juni 2011

Skygger fra fortiden

I dag måtte jeg overgive mig og en tur forbi lægen. Jeg har stadig bøvl med skulder og området der omkring. I nat kunne jeg mærke det, når jeg trak vejret. Det fik mig til at panikke en anelse. Jeg har derfor været en tur omkring lægen i dag, og fået målt infektionstal og lyttet på lungerne. Der er intet at påtale. Det er mine dumme muskler, der driller. For meget tastatur og for lidt motion. Jeg ved det. Jeg burde også....

Lige nu er det 19 år siden, at spiren for min lungepanik blev grundlagt. Jeg var gravid med Sara og havde fået en lungehindebetændelse. Den blev behandlet og jeg holdt op med at have ondt. Til gengæld blev jeg mere og mere forpustet. En nat gjorde det rigtig meget ondt omkring lungen, så jeg kørte til lægen næste morgen. Bare lige for at få at vide, at nu var alt okay. Det var alt bare ikke. Der gik 3 uger før jeg så mit hjem igen. Min højre lunge var klappet sammen. Først en uge på Slagelse Sygehus. Herefter to uger på Rigshospitalet. Jeg har aldrig haft mén af det, men jeg husker, og det kommer ikke til at ske igen. Det gør så umanerligt ondt at få lagt de lungedræn. Jeg snupper hellere et døgn med veer, end jeg lægger krop til et dræn.

Heldigvis skal jeg ingen af delene. Ikke flere veer til mig, og i særdeleshed ikke flere lungedræn.

Jakob er på arbejde, Jonas hos mormor, og Bo har lagt sig mellem det hæklede tæppe og sofaen. Nu vil jeg spørge hunden, om hun vil med ud på en lille tur. Jeg tror, at jeg kender svaret.

7 kommentarer:

  1. Pyha, det må have været en barsk oplevelse for dig, men det var godt at læse, at der ikke var noget galt med dig i den retning i dag!

    God bedring med musklerne, der driller. Nogle gode ture med hunden er sikkert rigtig godt for jer begge.
    En dejlig aften til dig, Susanne!

    SvarSlet
  2. Puha det lyder godt nok fælt. Kan godt forstå den oplevelse stadig spøger. Godt at høre at der intet var galt denne gang.

    SvarSlet
  3. Uhhh altså - det lyder væmmeligt.. Håber ikke det er det samme igen.

    Sådan som det lyder for mig - er det en ryghvirvel der er hoppet ud.. Kan du komme i nærheden af en osteopat?

    SvarSlet
  4. Hvorfor kommer mine kommentarer altid to gange???????
    MARJED mystisk

    SvarSlet
  5. og nu kom den så kun en gang.. SÆRT..
    og undskyld at jeg spammer.. Bare slet dem!!

    SvarSlet
  6. Madame: Det sjove (hvis man kan sige sådan) er, at alle omkring mig var enormt bekymrede. Den lille baby i maven og hvad kunne der ikke ske. Jeg var super naiv og troede på alt det gode og glædede mig bare til at få det hele overstået og komme hjem til Bo og min kat.

    Tak Sofie. Jeg er også glad.

    Kong Mor: Det er da dejligt med lidt hilsner fra dig :-) Jeg skal nok rydte lidt op. Det lyder lidt voldsomt med sådan en ryghvirvel. Jeg vil tro, at det finder ro, når jeg går på ferie i næste uge. Ellers vil jeg have din anbefaling i husketanken. tak.

    SvarSlet
  7. Det lyder meget værre end det er. Det sker tit for mig. SÅ tager First man og løfter mig op lige så forsigtigt og så "triller" de på plads igen!

    SvarSlet