onsdag den 31. august 2011

Man er aldrig helt alene

Vores hus er en rigtig gammel sag fra år 1900. Der er ikke meget tilbage af det oprindelige. Der var ændret en del på det, da vi overtog, og vores 20 år på matriklen har også medført nogle ændringer.

Men uanset hvor meget vi laver, så ændrer det ikke det faktum, at vi bor i et gammelt hus. Og det oven i købet på landet med marker som nærmeste nabo. Her til morgen har jeg tømt fælden - igen. Jeg tror, at vi har snuppet 10-12 mus hen over sommeren nu. Det overlever jeg. De når aldrig længere end til fælden ved skraldespanden.

Ned, det er de andre beboere, jeg ikke bryder mig om. Dem med alt for mange og alt for lange ben. I går da jeg skulle sove, sad der en på væggen over min seng. Min helt og ægtemand måtte selvfølgelig fjerne den for mig. Men noget gik galt. Han tabte den, og den forsvandt. Så er det ikke i orden mere. For er den under sengen, eller er den under min dyne? Jeg har sovet, og der er ikke noget, der har vækket mig med alt for lange ben. Men bare tanken. Jeg gyser....

7 kommentarer:

  1. Ja jeg bryder mig heller ikke om ottebenede dyr i nærheden af min seng...;)..

    SvarSlet
  2. awww NEJ altså.. Det er så ækelt med de kryb.
    kan godt forstå det var svært at sove. GYS

    SvarSlet
  3. Er det edderkopper, du ikke kan lide? Så skal jeg nok lade være med at fortælle dig, hvad vi fangede i går :-))
    Klem og god regnvejrsdag til dig!

    SvarSlet
  4. Den slags kryb skal ikke være i soveværelset.. men udenfor hvor de laver flotte spind synes jeg de er helt OK.. :-)

    SvarSlet
  5. Ufff, jeg forstår dig, jeg lærer aldrig at acceptere at der findes ottebenede dyr i denne verden:-)

    SvarSlet
  6. Tak for kommentarer. Jeg indrømmer, at jeg har et noget anstrengt forhold til de 8-benede. Og især når de betræder væggen i mit soveværelse.

    Jeg håber, at den blev så fornærmet over at blive tabt, at den gik ud på marken :-)

    SvarSlet
  7. Jeg kan nu godt lide de dyr. De er de eneste husdyr der får lov at bor her :-)

    SvarSlet