søndag den 7. august 2011

Søndag med ændrede planer


Var der en, der havde glædet sig til søndagens tur til Frilandsmuseet, så var det mig. Nu sidder jeg så her i stedet, en del oplevelser rigere. Nogle gode - andre ville jeg rigtig gerne have haft lov til at undvære.

Dagen startede ellers som den skulle, men af forskellige årsager, kom jeg lidt sent ud af døren. Jeg var stadig på landet - bare 5 minutter fra motorvejen, da jeg var sekunder fra at blive offer for frontalt sammenstød i et sving. Jeg blev så bange. Kvalme og en svedetur af værste skuffe overmandede mig, og jeg var lige ved at ringe hjem og bede om at blive hentet. Jeg fik dog samlet tankerne. Der var ikke sket noget, og det var jo dumt at have en bil til at holde derude. Så jeg meldte afbud til mødet, vendte om og begav mig hjem igen.

Den sad stadig i kroppen, så jeg besluttede mig for at gå en lang tur. Vi har en fin tur på ca. 4 km. med natur og fred.

Jeg har været over den lille bro nede på stien. Den ligger sidst på turen, hvor man næsten kan se hjem.


Solen har har været rundhåndet med strålerne i dag, så åen så fantastisk ud. Jeg så en lille fisk dernede, og jeg måtte dukke mig for en fugl, der blev lige så forskrækket som jeg.


Jeg var ikke alene på turen. Dodo gjorde mig selskab, med stor fornøjelse.

Den fornøjelse fik også en ende. En kæmpe hund kom ud af et hus og sprang på Dodo, da vi næsten var hjemme. Heldigvis ser hun ikke ud til at at være bidt, men jeg rummer ikke flere voldsomme forskrækkelser i dag.

Jeg gider ikke mere nu. Jeg overvejer, om jeg skal gå ind og trække dynen op over hovedet. Så bliver jeg ikke kørt ned, og måske også hunden overlever dagen. Jeg skal nok holde mig fra madlavningen i dag, for jeg kunne jo komme til skade på urtekniven eller slå hovedet på emhætten.

9 kommentarer:

  1. Det var dog en skrækkelig historie...både med bil og hund - så bliver man rystet. Jeg håber, at du trods alt får en stille og rolig søndag *KNUS* fra Gitte

    SvarSlet
  2. Nej, din stakkel - håber i holder dagen ud, begge 2. Sådan en oplevelse har jeg haft en enkelt gang, det var rædselsfuldt. Kram til dig (og Dodo, den lille pusling)

    SvarSlet
  3. Du GOdeste - jeg synes jo også nok, at du stod på listen. Så kan jeg da bedre forstå, hvorfor du ikke dukkede op.
    Jeg håber du er kommet dig over forskrækkelsen.

    SvarSlet
  4. Kære Susanne, det er frygteligt, hvad du var ude for, og jeg håber, du får talt det ud af systemet - igen og igen!

    Vi ses til blogtræf en anden gang, men vi savnede dig. Klem

    SvarSlet
  5. Hej Susanne.
    Puha, sikke da noget du har været udsat for.
    Både bil og hund....håber at du har det okay nu - og at du får "det ud af kroppen".
    Ha´en god søndag aften.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  6. Tak til jer alle. Jeg tror vi er landet på benene, men det kan godt være, at jeg vælger en anden rute næste gang.

    SvarSlet
  7. Pu ha - sådan en oplevelse sætter altid sine spor - og en masse tanker igang.

    I starten af ferien var ejg jo nær kørt op i 2 biler der stødte sammen på motorvejen - heldigvis havde jeg nok afstand men det var lige før... Og 2 børn bagi... Jeg var også noget rystet og det tog sin tid, førend jeg kunne køre videre.

    Håber at du er klar til at køre på arbejde?!!!
    Knus

    SvarSlet
  8. Ja Mette. Jeg læste godt om dine oplevelser. Den fylder lidt og tager lidt tid. Hverdagen er alligevel blevet angrebet i dag. Det gjorde godt.

    SvarSlet
  9. Du har da nok fået så hatten passer, Susanne. Et stort gode er at du kan skrive om det så det efterhånden ryger ned i boksen sammen med de andre minder. Jeg er glad for at du gjorde som du gjorde. :)

    SvarSlet