Så er her stille igen

Den sidste lille nisse sidder nu og nyder udsigten. Han må hellere suge til sig, for det varer ikke mange dage, før han ligger i kassen igen. Helt inde bagest i det store skab ovenpå.

De sidste 3 dage har vi været 8 om bordet herhjemme. Det er gået forbavsende godt. Alle har hygget sig, og de har også fundet ud af at trække sig tilbage til værelserne, så vi har kunnet være lidt os selv. Nu er Sara og Morten taget tilbage vil Jylland, og Jakob har sendt Signe hjem til sine forældre for et døgns tid. Alle drengene er ovenpå, og Bo er i fuld gang med at bare kransekage. Det efterlader mig helt alene i stuen. Og tro mig - lige nu nyder jeg det bare.

I morgen kommer vores gode venner og fejrer årets sidste dag med os. Vi skal have en stille og rolig nytårsaften med god mad og hvad der ellers hører til. Jeg bliver altid lidt højtidelig ved nytåret, for det var jo den dag, det hele startede. I år er det 27 år siden, vi blev kærester. Jeg kunne stadig ikke tænke mig, at det skulle være anderledes. Jeg tror faktisk, at jeg er en heldig kvinde.

Øv, øv og øv....

I dag blev jeg overmandet af en hæftig trang til at røre mig. Derfor skiftede jeg tøj og kørte til zumba for første gang i snart 4 uger. Desværre var der kun 4 andre, der havde fået den samme gode idé, så det blev ikke til noget. Øv, øv og øv.....

Helt stille

En dag med planer om gæster er lige blevet ændret til en dag med ingen planer. Sneen forhindrer nogen i at komme, og her i huset har kvalmen holdt sit indtog. Sara har været syg i nat, men har det bedre. Jeg krydser fingre for, at det ikke udvikler sig, eller får fat i resten af familien. Så her sidder jeg helt stille med en kop kaffe og nyder, at der ikke er hastværk på alligevel.

Jeg skal strikke lidt i dag. Jeg har et projekt på pindene, som jeg ikke er helt tilfreds med. Jeg tror, at jeg ender med at droppe ærmerne og lave en fin afslutning, så det bliver sådan en uden-på-en-langærmet ting, som jeg er sikker på, at jeg vil blive rigtig glad for. Det har ligget stille længe, da min arm og skulder har være helt tosset. Nu prøver jeg stille og roligt at starte op igen, for jeg har virkelig savnet rigtig at have gang i noget.

Nu tror jeg, at jeg vil være huslig en halv times tid, og så ellers nyde dagen, der pludselig er blevet helt min egen.

Dagens billede 24 - en skøn juleuglegave

Se lige min fantastiske julegave. Det er da sådan en, som man bliver i godt humør af at møde. Den er hjemmelavet og designet til at sidde i vores sofa. Når vi så savner Sara, kan vi kramme uglen lidt og tænke lidt på hende. Hun undskyldte med, at hun ikke havde nogen penge, og derfor har lavet julegaven selv. Jeg behøver absolut ikke nogen undskyldninger. Jeg elsker min fantastisk ugle og kunne ikke forestille mig en bedre gave fra hende.

Juledag er stille her. Bo er kaldt, så han tilbringer tiden på job lige nu. Jakob er til julefrokost i kærestens familie og Sara og Jonas slapper af. Det giver den helt perfekte ro på sådan en juledag. Jeg nyder i stor stil, for jeg kan mærke, at ugen op til jul har været hård. Der har været lidt afslutningsstress på jobbet og "har-jeg-nu-husket-det-hele" julestress herhjemme. Oven i har vi jo stadig far sidende i lejligheden. Det hele koster på energikontoen, kan jeg mærke.

Vi laver lidt lækker julefrokost, når Bo engang kommer hjem. Det er bare os, så vi holder os langt væk fra planlægning. Lige nu står der dej i mormors dejfad og hæver, så der er friskbagt brød til laks og en rejemad.

Rigtig god juledag til dig.....

Dagens billede 22 - glæden ved bløde pakker

Er der noget bedre end bløde pakker? Jeg har set, at der godt kunne være flere af dem under træet i år. Den mest lækre af dem alle blev fanget lige efter middagsluren. Kan man mon tænke sig en pakke, der er mere blød og lækker?

Ja - og så er der også lige billede nummer 23. Jeg er jo bagefter.

Er der to, der nyder juleferien, så må det være Sara og Dodo. Det er længe siden, de sidst har været sammen, så nu nydes der i stor stil.

Dagens billede 21 - ja, jeg ved det

Jeg er bagud, nøjagtig lige som med lyset her. Billedet fra i går kom aldrig på. Jeg havde en dreng, der var rigtig ked af det, og som havde brug for sin mor. Han er glad igen. Lidt snak og nærhed fik problemerne til at fortone sig. Han er bare 11 år og meget følsom.

I dag har jeg været ved far og tale med ham om aflastning og hospice. Det trækker hårdt på energien. Han er mærket nu og har fået den der helt specielle lugt, der siger, at der ikke er langt igen. Han er i smerter, som ikke er til at holde ud (og jeg skulle hilse at sige, at så gør det ondt - for han er sej).

Det skal nok blive jul i det lille hjem. Min ferie startede i dag. Jeg trænger og jeg har glædet mig. Sara er kommet hjem på juleferie og nu skal vi bare hygge og være. Jeg tror og håber, at vi får nogle rigtig gode dage, som kan danne grundlag for skriverier her. Måske jeg endda får indhentet det forsømte billede.

Dagens billede 20 - Mies pil

Ja - jeg ved det. Snevejrsbillederne begynder at ligne sig selv og hinanden. Men jeg kan nu stadig blive helt betaget, når jeg går rundt og ser på planterne med vintertøj på. Se for eksempel Mies pil her. Den er helt fantastisk om sommeren, men det må man da også sige, at den er nu. Den blev flyttet i efteråret, så jeg går og krydser fingre for, at den får spredt sit rodnet godt og finder sig selv igen.

Det var et helt tilfælde, at vi fandt den - dengang for snart 13 år siden. Vi havde plantet graven fint til, og havde fundet det lille træ, der skulle skærme lidt for stenen og Peter Plyds. En meget sød pil, som får lyserøde blade og nogle finurlige røde "larver". Sådan lidt glad og fornøjet-agtigt. Nogle uger senere var vi i Bilka. Og i deres havecenter stod en pil af samme slags - bare på højere stamme. Den blev straks placeret herhjemme. Derfor er det Mies pil.

Dagens billede 19 - og julen varer lige til påske

Men her i huset er der står bevågenhed på det vi skal fejre mellem jul og påske. Nytåret har holdt sit indtog for mere end en uge siden. Jakob købte faktisk sit krudt, inden han købte julegaver. Ind imellem bliver det taget ind, pakket ud og filmet - både med og uden speaker. Bagefter brokker de sig gevaldigt, fordi det skal pakkes sammen og ud i drivhuset igen. Rådighedsbeløbet har været diskuteret så gevaldigt, og vi er endt med at slå bremsen i langt før drengenes ønske og et godt stykke efter vores eget. Vi har helt klare regler for, hvor krudtet må være, at man ikke engang tænker på at fyre af uden at have briller på, og at noget at det kræver at en helt voksen er med på sidelinien. (ikke at forveksle med en snart 16 årig næsten voksen).

Egentlig er jeg ikke vild med alt det pjat. Vi bor jo, så vi bare kan gå om til vores udsigt og se alle de raketter, der bliver fyret af over Høng by. Det er ganske underholdende og rigtig flot at se på. Men altså ikke nok for et par raske drenge.

Dagens billede 18 - en lille tur ud i kulden

Dagens billede er rent faktisk fra i dag. Jonas, Dodo og jeg var ude på den lille tur omkring kirkegården, den gamle sportsplads og hjem igen. Det tager under 20 minutter, men det er nok i denne kulde. Ellers er der en lille hund, der fryser.

Vi skulle have været på besøg hos gode venner idag, men vejene her omkring er belagt med et lag, der gør, at vi ikke tager fornøjelsesture. Plan B er sat i værk. Der er kartofler og steg i ovnen, og jeg lover, at vi nok skal få en dejlig aften alligevel.

Dagens billede 17 - er her slet ikke

Jeg har nydt dagen idag. Alt har været så fint at se på. Minus 10 grader og is og fine krystaller over det hele. At solen oveni har givet det mest fantastiske lys og ind imellem nogle tåger, der lå så lavt, at jeg kunne se hen over dem, da jeg kørte hjem fra arbejde. Jeg har taget mange billeder i dag. Der er bare ikke rigtig nogen af dem, der har været gode nok. Ikke et har kunnet beskrive, det jeg oplevede, da billedet blev taget. De smukkeste billeder idag, var dem, mine øjne sugede til sig, da jeg listede hjem på isklædte veje. Og netop de billeder lader sig desværre ikke offentliggøre.

Dagens billede 16 - sjovt ønske.

Dagens billede er ikke mit eget, men et jeg har kikket en del på i den sidste tid. Jeg ved ikke hvorfor, men et eller andet fanger mig ved projektet. Jeg kan godt se mig selv sidde og nørkle lapper - uanset om det er sommer eller vinter. Der er en god del bedstemor og svunden tid i det. Måske det er derfor, jeg bliver fanget. I det hele taget har Tante Grøns hjemmeside fanget mig. Måske man skulle tage til Odense en dag.

Dagens billede 15 - Det lille sted

Så er sneen helt væk, og sten og gran er dukket frem igen. Jeg skal have fundet nogle af de små juletulipaner. De er så fine at stikke i grandynen og sætter lidt farver på det hele.

Jeg har besøgt Mies grav med meget svingende intervaller. I starten kunne jeg gå derover både 3 og 4 gange om dagen. Jeg havde jo barsel og ikke noget barn at pusle om herhjemme. Da jeg startede på arbejde igen, gik jeg gerne den vej ind igennem. Senere er jobbet skiftet ud et par gange, og jeg kommer ikke sådan forbi hver dag. Faktisk kan der gå ret lang tid - især nu hvor det er koldt.

For nogle år siden tog vi konsekvensen og bad graveren om at holde hendes lille sted fint. På den måde forsvandt den dårlige samvittighed, for vi er altid sikre på, at der ikke vokser mælkebøtter eller andet ukrudt derovre. Og sætter vi friske blomster, så bliver de fjernet, når de er trætte at se på.

Jeg tror, at jeg skal have fundet en dekoration med noget lys, som kan stå derovre og varme i juledagene.

Dagens billede 14 - jeg er træt

Næsten lige så træt, som Dodo var, da dette billede blev taget. Jeg tror, at jeg vil slukke, så jeg kan angribe onsdagen med fornyet energi.

Dagens billede 13 - jeg har travlt

Jeg har faktisk slet ikke tid til at sidde her og skrive. Nummer 16 mangler nemlig. Jeg skal lige hæfte lidt ender og pakke ind. Jeg håber, at posten har medvind, så den når frem til tiden.

Dagens billede 12 - en lille nisse rejste

Men heldigvis har min nissepige valgt at komme hjem og holde jul. Det skal blive dejligt.

Lige nu har jeg stilletid. Bo er kørt til byen med drengene og Signe. Kun hunden og jeg er hjemme. Det er faktisk ikke ret tit, at det sker. Jeg nyder det, og bruger tiden på at få smuttet mandler til vanillekranse og brunkager. (Den første portion brunkager er væk - nisserne måske?).

Der er ikke mange arbejdsdage tilbage i år. Jeg har valgt at stoppe den 22. december og tage hele juleferien. Bo har vagt hele julen i år, så der er ikke mange planer. Det gør mig ikke noget. Jeg kan godt lide juledage i joggingbukser og ren afslapning med familien.

God 3. søndag i advent til dig...

Dagens billede 11 - En fin lille ting

Denne lille ting fandt jeg, da jeg var ude og købe ind til adventskrans og bestille alle træerne til vores have. Jeg faldt for den med det samme. Gæt selv hvor den er placeret.

Dagens billede 10 - nummer 9 blev væk

Lige pludselige var det gået en dag, uden at jeg havde fået kigget i gamle billeder, som jeg ellers har lovet mig selv. Derfor blev nummer 9 væk. I dag faldt jeg over kontrasterne i dette billede, som måske i virkeligheden ikke er særligt godt.

Hvad pokker laver alt det grønne græs i haven bag min julebuk? Billedet er fra 2007, hvor julen åbenbart hverken var hvid eller grå. Den er hermed dømt grøn.

Lige om lidt gør jeg mig klar til julefrokosten på arbejdet. Vi er kun 3 medarbejdere nu, så det bliver en hyggelig aften sammen med vores mænd. En rigtig god kunde i firmaet laver de skønneste julefrokoster, så han har fået lov at levere maden. Jeg glæder mig allerede. Der er dømt genbrug, så lige om lidt vil jeg gå ind og finde kjolen fra Saras fødselsdag og gøre mig klar. Jeg tror, at det bliver en rigtig god aften.

dagens billede 8 - Min uldtot

Da børnene var små, havde jeg mine stille timer om aftenen, når de var gået i seng. Sådan er verden ikke mere. Store unger giver længere aftener. Det er ikke usædvanligt, at jeg siger godnat inden det sidste barn går i seng.

Til gengæld kunne han ikke drømme om at stå op om morgenen sammen med mig. Min dag starter tit omkring klokken 5. Der er Bo lige kørt på arbejde og så er der god tid til lidt forskellige sysler. Det er mine stille timer, der er blevet flyttet.

Når jeg letter mig i soveværelset letter hunden også. Men kun for at gå ind i stuen og sove videre i den anden kurv. Hun er et skønt lille væsen og en livsnyder. Jeg er jo igang med at ordne gamle billeder, så jeg kom også lige forbi billederne af en meget lille Dodo. Det blev taget en af de første dage, hun var hos os. En lille lækker klump på bare 1.9 kg. Sådan en, der peb lidt om natten og lavede små søer på gulvet, hvis vi ikke lige nåede at fange hende, når hun havde sovet.

Nu er hun en voksen dame på snart 2 år. Hun fylder rigtig meget i familien - på den gode måde. De små søer på gulvet forsvandt allerede efter 3 uger, og hun har stort set aldrig ødelagt noget. Og bedst af alt, så har hun ikke påvirket hverken astma eller allergi.

Dagens billede 7 - Med overalt

Julen og december gør bare et eller andet. Trods 1000 ting, der lige skal gøres, bliver der bare tænkt lidt mere - eller lidt anderledes måske. Dette gav min anledning til at bringe Mie lidt frem i lyset igen. De andre får adventspakker og bliver nisseforkælet lidt i løbet af ugen. Hun skal bare have en gang gran og lidt pynt på graven, så det er ordnet.

Det er ikke bare hende. Det er også mine bedsteforældre. Mine småkager bliver til i mormors dejfad. Det har godt nok et enkelt skår, men det er mormors, og jeg tænker lidt på hende, hver gang jeg tager det frem.

Dagens billede 6 - et fint lille sted

Dette billede tog jeg en gang i november, da jeg var ude at gå tur med hunden. Det er vores lille landsbykirke, som efterhånden har dannet rammen for mange ting.

Mit første møde med den, var da jeg gik i skole. Alle juleafslutningerne i folkeskolen indebar kirkegang netop her. Senere er vi blevet gift her. Mie ligger begravet her, det samme gør hendes farfar. Sara og Jonas er døbt i denne kirke, og konfirmationerne er også sket her.

Turen omkring kirken er blevet en naturlig del af ruten, når hunden og jeg går vores små ture. Så går vi lige ind og kigger, at alt er som det skal være. I går kunne vi hverken finde Mie eller farfar. De er helt dækket af sne. Hverken sten eller noget andet er synligt. Det haster vidst ikke med de små juletulipaner, som jeg havde planer om at stikke ind i grandynen.

Dagens billede 5 - her er han så.

Ja, jeg ved det. Han har været her før, men jeg synes altså stadig, at han er et muntert indslag, og jeg har efterhånden lært at holde af ham.

Ja - det er min gode ven skidenissen. Jeg tror, at det var en af drengene, der døbte ham.

Dette er kun et af dagens billeder. Lige nu er jeg fyldt op med dem. Jeg har lige gået en tur med Dodo og konstateret, at udenfor er det et stort billede lige nu. Istapper og sjove formationer i sneen. Mit indre kamera var på overarbejde

Dagens billede 4.

Min tur gennem de gamle billeder har bragt mig tilbage til 2004, til dagen, hvor vi har prøvet at gøre os klar til juleaften. Jeg kan se, at træet ikke er helt færdigt endnu. Men det, der slår mig, når jeg ser billedet er, at mine nisseunger jo næsten er i sommertøj. Dengang talte vi da ikke så meget global opvarmning, eller hva? Jeg tror, at det var et af de år, hvor julen var rigtig længe om at komme til mig. Jeg gad faktisk ikke, selv om ungerne var helt oppe at ringe, og vi måtte indhente ekstra BR kataloger fra mormor og farmor, så de kunne få et hver.

I år er min juleglæde helt i top. Den kom lidt for tidligt (efter andre familiemedlemmers mening), men den er der fuldt og helt, og det har gjort, at jeg er på forkant med tingene, og at jeg har overskud til at tage ekstra arbejde (min kollega har været syg over en uge) og til at køre rundt til julearrangementer med drengene og til julefrokost, og hvad december ellers byder på.

Jeg ved allerede, hvilket billede, der må vise sig i morgen. Det bliver et gensyn.

Dagens billede

Sofie har lagt ud, og jeg synes, at idéen er sjov. Et billede om dagen i december. Sådan en lidt anderledes julekalender. Det er allerede den 3. nu, så man kan jo vælge at starte med at være bagud.

Mine sidste dage har været fyldt med billeder. Jeg har fået ny pc og har i den forbindelse fået fundet en masse gamle billeder frem, som der ikke var plads til på den gamle.

Mit billede i dag er fra dengang, jeg havde en lukket baghave, som jeg var meget glad for. Det var inden jeg opdagede, at planterne skjulte den herligste udsigt. Vi var lige ved at være færdige med at bygge om, så haven flød med et mix af byggematerialer og legetøj i al verdens farver og former, da vi en dag fik usædvanlige gæster i haven. Denne flotte han gik rundt derude med sin mage og havde både ro og god tid. Vi sad stille som små nisser i stuen - lige på den anden side af ruden og betragtede dem, inden de tog flugten gennem hækken og aldrig vendte tilbage.

Julenissejulemusen

Jeg hørte ham lige inden jeg stod op. Julenissejulemusen. Et kik på kalenderen siger, at det må være nissen, der puslede. Omvendt så siger erfaringen, at her plejer at være flere mus end nisser. Det store spørgsmål lige nu er: Skal jeg stille grød i skabet, eller skal jeg lade fælden og vente.

Rigtig god 1. december til jer derude.

Lækre smykker

Jeg plejer ikke at shoppe ret meget til mig selv. Men den anden dag kom jeg forbi siden www.my-own.dk. Her faldt jeg pladask for et par skønne øreringe. Jeg kan kun anbefale at kigge forbi. Smykkerne er rigtig fine og til absolut rimelige priser. Jeg fik den lækre lille pakke med posten igår. Pænt pakket i en fin smykkeæske. Jeg glæder mig til at tage dem i brug. Man kan åbne ringen og ændre lidt i designet. Jeg synes også at de er rigtig fine, når det kun er blomsten der sidder på.

Gentagelsens glæde

Den har før været tema her på siden, men i morges var den altså bare ualmindelig smuk igen. Og her snakker jeg naturligvis om udsigten fra mit stuevindue. Jeg var tidligt oppe og fulgte solopgangen som den udviklede sig over snedækket. Jeg får aldrig nok af de billeder.

Dagen i dag er brugt til storindkøb. Jeg har holdt fri og dagens tema har været julegaver. Jeg ved, at det er tidligt, men så er der bare et punkt mindre på to-do-listen. Jeg mangler lige en enkelt, men det skal ikke stresse mig.

Jeg har fri igen i morgen. Hvis jeg ikke tager meget fejl skal der bages nogen æbleskiver og småkager til weekendens advent. Sara og Morten kommer hjem. Jeg glæder mig allerede. Jeg har hjulpet nisserne og fundet nogen adventspakker. Noget tyder på, at det bliver en rigtig hyggelig weekend.

En god morfølelse

Sara ringede hjem i går aftes. Hun er glad og trives. Selvfølgelig er der lidt brok om for mange afleveringsopgaver og penge, der ikke rækker, men jeg tænker, at det skal være sådan, når man går i 2G.

Det faktum, at hun har det rigtig godt er medvirkende til, at savnet af hende i hverdagen bliver lidt mindre. For når det er godt for hende, er det også godt for os andre. Det er lidt sværere for Jakob. Han savner sin ven og lidelsesfælle, når vi bliver for forældreagtige. De to har som søskende formået at være hinandens venner og har stort set ikke været uvenner. Dette styrker absolut også den gode morfølelse.

Dette bliver ugens sidste arbejdsdag. Jeg har rokeret lidt rundt på mine frifredage, så der er et par dage nu. De skal bruges til julegaveindkøb og til at få hele hytten juleklar. Det bliver kun indendørs i år. Projektet med lys i gårdhaven er lidt på stand by. Der bygges garage og havemur, og i virkeligheden er det måske ikke så pænt at have en blandemaskine med lyskæde på.

Nu vil jeg hive drengene ud af dynerne og få dagen skudt igang. Rigtig god snevejrsdag derude.

Verden lige nu

På den her tid af året, har jeg tradition for at være lidt flad i humøret. Uden at jeg kan sætte ord på det eller finde en dybere årsag.

Sådan er det ikke i år, og jeg nyder hver dag lige for tiden. Jeg er i tidligt julehumør til undren for nogen og fryd for andre. Der er indkøbt til kager og nogle enkelte nisser har dristet sig frem fra deres skjul, selvom traditionen siger, at det først er næste weekend.

Og så er jeg gået i holde orden og rydde ud gear. Saras flytning har jo givet mig det ekstra værelse, som jeg har manglet i mange år. Jeg har besluttet, at vi IKKE skal have et pulterkammer. Det skal være et gæsteværelse/kontor/hule som skal se indbydende og rart ud. Et sted, hvor jeg kan sætte mig med min symaskine og føle mig godt tilpas. Jeg er gået igang med skuffer og skabe hernede. Jeg smider ud og flytter rundt, så jeg er helt forvirret selv.

Samtidig har jeg overskud til lige at afrime fryseren, få kørt alt vasketøjet igennem, bage lidt, lave madplan og hvad ved jeg. Der er ingen der ved, hvorlænge jeg kan ride på den bølge, men jeg vil nyde det, så længe det varer.

Lige nu koger jeg æbler. Hvis man kunne krydre et blogindlæg med en duft, ville jeg gøre det. Det dufter himmelsk.

Hvad er meningen?

Alle Helgen sidder altid i mig et stykke tid efter. Især efter traditionerne er begyndt at sende mig til domkirken i København. Når jeg har hørt Mies navn i kirken, slår jeg ørene fra. Den endeløse strøm af navne er for meget for mig. Jeg ved godt, at det kan blive til mange, når vi starter først i 90'erne og slutter i år, men alligevel.

Jeg har brugt timer og tanker på at finde meningen i alt det her. Hvad fanden (undskyld mit sprog) er meningen med, at jeg skal føde et barn, der er så sygt, at livet er en umulighed? Og hvad fanden er lige meningen med, at vi som familie skal møde sorgen og smerten i det omfang, som vi gjorde? Jeg besluttede for mange år siden, at det er meningsløst ud over alle grænser, og at jeg lige så godt kunne stoppe min tankerække, inden den satte sig som forbigående sindsyge.

Når det så er sagt, så har jeg fundet ud af, at Mies liv i den grad har givet mening, og det gør mig rigtig glad. Hun kom ikke forbi forgæves. Hun har lært mig en masse, og jeg tænker med glæde på de timer, jeg fik med hende - også selv om mange af dem var sløret af tårer. Jeg blev endnu engang bekræftet, da jeg så Mettes kommentar til mit forrige indlæg. At hun også har åbnet dørene for kontakter til flere vidunderlige kvinder, er helt klart en sidegevinst.

En dejlig tradition

Det er så sjældent, at man rigtig har ro og mulighed for at mærke. At mærke Mie og alt det, der fulgte med, den korte tid vi havde hende for mere end 12 år siden.

Derfor er det også rigtig dejligt, at der er skab tradition den første søndag i november. Brunch med en række skønne kvinder og mindegudstjeneste i Vor Frue Kirke i København. Jeg kan godt lide traditionen i kirken. Det er lidt svært at finde roen, for der er fuldt af skønne unger og rigtig mange mennesker. Alligevel føles det som om, jeg kommer lidt tættere på.

Det rammer mig hvert år, at der bliver læst så mange navne op. Nogle af dem kender jeg fra min tid som frivillig og som rådgiver, andre er helt nye. Alle fortæller de historien om sorg og savn.

Jeg er fuldstændig fyldt op, når jeg starter poloen og kører hjem igen. Dels fordi, der er blevet snakket igennem om alt mellem himmel og jord, og dels fordi oplevelsen i kirken gør stort indtryk hvert år.

Når den nye kalender bliver taget i brug om kort tid, vil jeg skynde mig og slå op på den første søndag i november og skrive tøsetræf og kirkegang på programmet.

Tillykke Sara

For ikke ret lang tid siden fødte jeg den yndigste lille pige. Sådan føler jeg det i hvert fald. Sandheden er imidlertid, at Sara bliver 18 i dag. Det er lidt underligt, fordi hun jo er hjemme i Bredsten. Vi glæder os rigtig meget til lørdag, for så kommer hun hjem og bliver fejret efter alle kunstens regler. Der er planlagt gave, men det bliver selvfølgelig ikke afsløret her.

Det er en underlig tanke, at man nu er mor til en voksen. Jeg føler mig jo ikke en dag anderledes, end da hun startede i skole, blev konfirmeret og så videre. Nu er verden hendes, og hun skal selv ud og gøre alle sine erfaringer. Hun ved at hun er elsket, og at vi er der for hende, hvis hun har brug for det. Da hun var mindre, kunne jeg slet ikke forholde mig til, at hun en dag skulle blive voksen og flytte hjemmefra. Men heldigvis sker det hele ikke over en nat og tingene kommer lige så langsomt. Det har føltes helt naturligt, at vi skulle sende hende videre, også selv om hun ikke var ret gammel.

Jeg er stolt som mor. Stolt fordi hun er en dygtig og fornuftig pige, og stolt fordi hun ser fantastisk ud. Men jeg er også stolt, fordi det er lykkedes os at forme hende til det, hun er i dag.

Mon ikke jeg skulle køre en tur og sørge for, at der også er en fødselsdagskage herhjemme, også selv om vi ikke har fødelsagsbarnet hos os.

Efterårsferie

Så nåede den endelig hertil. Efterårsferien. Jeg har været på arbejde mandag og tirsdag, så vi alle kunne få nogle dage denne gang.

Denne ferie er der ikke nogen planer. Bo er ved at bygge vores garage, så han er ude alle de gode timer. Jeg trænger til ferie denne gang, synes jeg. Jeg er træt og min ene arm er gået helt i baglås. Jeg har på en eller anden måde fået spændt alle musker op, så de ikke evner at slappe af igen. Jeg prøver at klare det med en gang ugentlig massage og min herlige zumba.

I næste uge er det 18 år siden, jeg blev mor for første gang. Det fylder naturligvis. Måske især fordi barnet er flyttet og ikke er hjemme på dagen. Jeg overvejer at køre en lille tur på et par hundrede kilometer, men ved ikke rigtigt, hvad det ender med. Hun kommer hjem næste weekend og holder fødselsdagen hos os for hele familien. Det bliver rigtig godt.

Om lidt tager Jakob og Signe afsted. Så er vi lige pludselig bare 3 tilbage nogle dage. Ude i køleskabet ligger der kyllingefilet til mad til 6 personer. Det var vi nemlig i morges. Planlægning er en underlig størrelse. Det kan ikke altid betale sig her i huset.

Ude i haven regner det med blade. Det store træ er snart helt tomt. De ligger og dækker græsset. Man burde måske fjerne dem, men jeg kan altså godt lide billedet af efterår, så de får lov at ligge lidt endnu.

Kæresteweekend. Nu brugt.

Vi havde en rigtig god weekend på Hotel Hedegården i Vejle. Der var booket værelse fredag til søndag, og jeg kan forsikre, at det blev nydt.

Vi ankom omkring kl. 19.00 og markerede starten på vores weekend med et glas koldt Asti. Lørdagen blev brugt til lang gåtur, shopperi i stor stil og ellers bare afslapning og lange snakke. Det er så sjældent at vi bare er os to på den måde. Sådan helt uden afbrydelser og uden at skulle tage hensyn til noget andet. Det gør godt, og jeg er sikker på, at det er sundt.

Jeg nyder at være ude, men jeg er heldigvis indrettet sådan, at jeg også nyder at komme hjem igen. Sara og Morten var hjemme og passe Dodo, så det var skønt at komme tidligt hjem søndag, så vi også kunne nå at nyde deres selskab.

Sådan en weekend giver energi til lidt mere hverdag. Det er ikke sidste gang, vi har gjort det. Faktisk snakkede vi om, at den næste skal lægges i London. På anbefaling af Sara og Morten.

Kæresteweekend

Forude lurer oktober og dermed vores weekendophold. I år skal vi indlogere os på et hotel ovre ved Vejle Fjord. Der er bestilt 2 overnatninger med morgenbuffet og hotellets 3 retters menu lørdag aften. Vi skal bare være 2 ved bordet. Mig og så min mand. Hvad vi skal foretage os lørdag ved vi ikke, før vi når dertil. Det bliver nok en blanding af noget natur og noget shopping. Måske en cafe latte på gågaden. Jeg kan mærke at det bliver rigtig godt.

Sådan en kæresteweekend er altså ikke det værste. Heller ikke selv om det snart er 27 år siden, at det hele startede.

Søndagsmotion

Helt ærligt. Jeg havde aldrig - som i ALDRIG med rigtig store bogstaver troet, at jeg skulle drive til motion søndag formiddag, fordi det er fedt, og fordi lysten er der. Men sådan er det altså blevet. Jeg dyrkede zumba mellem 10 0g 11 i går, og jeg nød det. Det er så lækkert, at jeg har fundet en måde at bevæge mig på, som giver glæde og smil, og hvor jeg ikke liiiige skal mærke efter inden jeg kører. For jeg har bare lyst. Det er nyt for mig, og jeg nyder det. Gæt hvad jeg skal i aften :-)

Sensommerglæde

I dag blev eftermiddagskaffen indtaget på terrassen. Jeg nyder i den grad de sidste sommerstråler. Det giver lidt ekstra liv og lidt ekstra glæde. Det gav også ekstra glæde, at Sara kom på spontant besøg i weekenden. Bare på en enkelt overnatning. Jo, jeg er en heldig mor.

Jeg har været til zumba i dag. Det er noget af det herligste, jeg længe har deltaget i. Jeg har svedt som en hest og været helt rundtosset over de trin, som jeg ikke kunne finde ud af. Men jeg lærer det, for jeg vil nemlig være at finde på gulvet på mandag igen. Jeg skal have flettet noget mere bevægelse ind i min hverdag. Nu skal det altså være.

Ramt

Lørdag eftermiddag blev jeg ramt. Lige i bollerne. Ja - okay, jeg var ved at bage kanelboller til min familie, da det kom som en komet - det store savn. Lige pludselig måtte jeg stå og tude lidt over kanelbollerne, fordi jeg savnede min store dejlige pige. Heldigvis er hun kun lige ovre i Jylland, så vi har haft kontakt i weekenden.

Når bare grundfølelsen er i orden.

Der tumles med tunge ting for tiden. Min far er taget til Riget for at blive behandlet for en cancer i halsen. På arbejdet har min kollegas sygdom vendt op og ned på rutiner og nogle kunder er røget i svinget på grund af krisen, der stadig kradser i flere brancher. Hverdagen er sat ind med travlhed og alt hvad det indebærer. Og så er det lige, at nogen har taget min sommer og byttet den ud med tropisk regn.

Fars sygdom har påvirket mig meget, og bruger stadig mange af mine tanker. Det samme med min kollega. Jeg ved at hun har gennemgået en kæmpe operation, men vi bliver ikke informeret ret meget, så jeg ved faktisk ikke om hun bevæger sig mod helbredelse eller død.

Det har slået mig på det sidste, at selv om jeg bliver rigtig ked af det og tænker meget over tingene, så slår det mig ikke ud. Grundfølelsen er sgu i orden. Jeg er omgivet af Bo og mine dejlige drenge. Sara er nu i Jylland, men er rigtig glad for sin tilværelse det, så det gør mig også glad. Så måske jeg bare har den luksus, at kunne kalde mig selv for et lykkeligt menneske. Det tror jeg faktisk.

Jeg skal forresten også lige huske at nævne, at der var helt vildt meget lys i Mies stjerne den anden aften. Det er den der står lavt og kan ses fra stuevinduet. Det pustede lidt til min lykkefølelse. Jeg er på ingen måde lykkelig over at være mor til et dødt barn, men jeg mærker lykke, når jeg bliver mindet om hende på den rare måde.

Flyvefærdig

Det er en af de dage, hvor jeg er rigtig tidligt oppe. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg bare har lyst. Måske fordi solen står lavt og skaber det flotteste billede ud over markerne - en rigtig dejlig morgen at starte sin fødselsdag med.. Jo - det er i dag. Jeg bliver kun 43.

Det var nu ikke det jeg havde i tankerne, da jeg satte mig her. Nej indlægget skal handle om hende her:

Sara - min store dejlige datter. Billedet her er fra hendes ferie i Berlin for en lille måneds tid siden. Hun bliver 18 lige om lidt og har nu erklæret sig flyvefærdig. Barndommen er pakket i kasser. Nogle skal med, andre er sat på loftet. Og så er der de ting, der bare er kørt væk.

På lørdag pakker vi bilen og sætter kurs mod Bredsten ved Vejle. Helt ovre på den anden side, helt ovre i Jylland. Det er der, hun nu skal have sin hverdag sammen med Morten. Hun glæder sig, og jeg kan mærke, at det føles rigtigt. Vi kommer til at savne hende i vores hverdag, men så kan vi jo til gengæld glæde os, når hun kommer hjem og holder weekend en gang imellem. Jeg tænker, at det bliver lidt ligesom da hun var på efterskole.

Vi har gjort det godt, synes jeg. Det er lykkedes os at opdrage hende til at være selvstændig og fornuftig, så jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at gå hende godt - min store smukke pige.

Kan DU hjælpe?

Det virker ikke rigtigt i blogland lige nu. Jeg har flere steder oplevet bare at finde et lille irriterende kryds, der hvor der skulle stå nogle bogstaver til visuel bekræftelse. Det er sket hos Heidi og Stine. Jeg kan ikke komme til at skrive, for jeg aner simpelt hen ikke hvad der gemmer sig bag det lille røde kryds. Er det mon mig, der er sat forkert op, eller er der bare noget galt i blogland? Ved du det?

En dejlig ferie

Nu er den ved at være brugt. Altså ferien. Vi holder en skøn en af slagsen. I sidste uge var vi på Mors. Vi havde lejet et sommerhus, der lå helt ude i intetheden. Der var en ro som sjældent oplevet, men rigelig plads til fodbold og stangtennis i en labyrintlignende have. Et kvarters gang derfra kunne der fiskes krabber fra badebroen. Vi har været en tur i Århus i den gamle by, og vi har trasket rundt i Nykøbing Mors. Det har været sådan en uge, hvor vi både har hygget og slappet af og har fundet roen.

Tilbage på matriklen nyder vi den sidste uge og den varme, den byder (nå ja - vi klager lidt over for meget varme ind imellem - også selv om man ikke må). Min forhave er forvandlet til kaos. Minigraver, nedrevet plankeværk og alt hvad det medfører af rod. Bo er ved at renovere og udbygge garagen lidt, så vi kan få orden på tingene derude.

Herinde er orden blevet min følgesvend. Jeg er blevet grebet af en trang til at få rydtet op og rydtet ud. Det går rigtigt langsomt. Dels på grund af varmen og dels fordi jeg får fat i mange sjove ting. Sara er jo ved at gøre klar til at flytte. I den forbindelse skal drengene begge flytte værelser, og jeg skal have indrettet kontor/gæsteværelse i det sidste værelse deroppe.

Ikke mere skriveri nu. Støvsugeren kalder. Det skal være inden termometeret viser tropevarme, for så bliver det heller ikke til noget i dag.

God dag derude......

Hjæææææææææælp

En trediedel af min ferie er allerede forsvundet....

Sommerferienyt

Så er sommerferien skudt igang. Med jorbær, asti og de fede solbriller. Solbrillerne og den friske frugt må godt blive temaet for de næste uger.

Her er lidt stille i skriverierne for tiden. Jeg var sløj ugen op til ferien og havde ekstra arbejde. Ikke nogen god cocktail. Men ferie blev det, og det bliver nydt til fulde her. Huset er fuldt af teenagere. Både vores egne og kæresterne. Det er rigtig hyggeligt. Jonas er på fodboldskole og de 2 store passer deres job et par gange i løbet af ugen.

Alt i alt kan jeg mærke, at det er godt lige nu. At ferien bliver god, og at jeg er heldig at have familien omkring mig. Efter sommerferien bliver der et navn mindre på postkassen. Sara har fået plads på sit ønskede gymnasium, så hun flytter over til sin kæreste til august. Det bliver godt for dem - og her må altså blive lidt tomt....

Ikke mere herfra nu. En hårdt arbejdende mand trænger til lidt kaffe og lidt kærlig pleje.
Rigtig god sommer.

Sorg, afmagt og vrede

Det er nok en god beskrivelse af de følelser, der ræser rundt i mig med jævne mellemrum for tiden. Min nærmeste kollega er en dejlig pige på 45. Gift med manden, som hun elsker og mor til 2 børn. Hun har længe gået og været utilpas og fik for nogen tid siden diagnosen mavesår. Ikke fedt, men det skulle kunne klares med flydende skånekost og måske - hvis det ikke nyttede - en operation. Herefter skulle status være Rask.

Virkeligheden har vist sig at være en ganske anden. Mavesåret er en tumor og biopsigen siger cancer. Lige nu ser det ikke ud som om, at det har bredt sig, men tiden hun går i møde er alligevel hård og uden nogen garantier. Den første melding om mavesår og dermed flydende kost i tiden efter kostede en del kilo, så hun nu skal starte sine kemokure med en vægt lige over 50. Jeg ønsker hende alt det bedste, for jeg holder rigtig meget af hende. Men for fanden, hvor er jeg ked af det - og meget bange.

Fotosession

I dag er sidste chance hos Små Øjeblikke. Jeg har lige lagt en bemærkning - med krydsede fingre selvfølgelig.

Lidt nostalgi

Da jeg var 8 - 10 år, vandt min far en god portion penge på en 12'er i tips. Pengene blev blandt andet omsat i fornuftige ting. Nyt komfur, køleskab og så denne her:

Jeg husker, hvordan den har æltet dej til et utal af franskbrød, da jeg boede hjemme. Hvis de blev bagt i forme, kunne der være 4 i ovnen på en gang, og så var der jo brød til fryseren. Jeg har også set den sprøjte fars i endeløse tarme, når der blev lavet medister.

Billedet her er helt nyt. I dag står maskinen hos mig. Hver uge klarer den at røre dej til 4 plader havreboller. Så der er noget til fryseren. Præcis som vi gjorde hjemme hos mor. Den laver hverken medister eller hakker fars mere. Vi henter godt nok en kvart ko et par gange om året, men nu får man jo farsen hakket hos slagteren.

Foreløbig har min gode gamle maskine klaret ælteriet i stor stil i næsten 35 år. Jeg håber at kunne beholde den mange år endnu.

Tillykke

I dag er det 11 år siden, at Jonas så dagens lys. Han er født før de digitale billeder blev hver mands eje (mand - det lyder som om, man er rigtig gammel). Derfor er der ikke rigtig nogen tilgængelige babybilleder fra den dag. Han er gået i skole i dag med en stor pose med hjemmebagte muffins, så der er lidt til klassen. Når han kommer hjem i dag, er dagen hans. Han har sat menuen. Det betyder, at jeg ikke skal lave mad i dag. Vi er ikke helt enige om, hvad der er det bedste i verden. Turen går forbi "Den gyldne måge". Det lover jeg, at vi ikke skal have til min fødselsdag.

Tillykke Jonas.

Kun til lån

Det vrimler med børn i blog-land. Både levende og døde, og så dem, der ikke er født endnu. Jeg er spændt på, om Irma og My bliver storesøstre på årets sidste forårsdag, og jeg er mindst lige så spændt på at følge med i historien og Laurits som storebror. Og nu har Stine meddelt, at der er tvillinger på vej. Så er der alle de lækre unger, jeg elsker at læse om og se billeder af - ingen nævnt, ingen glemt.

Herhjemme er vi et andet sted i livet. De små børn, der omgiver os nu, er dem som mine søskende har sat i verden de sidste 4 år. En fætter og to kusiner - alle nogle skønne unger. Mine er store, så store at vi nu er nået dertil, hvor den første har meldt sin flytning. Sara planlægger at flytte til Jylland efter sommerferien og gå på gymnasium i Vejle. Vi har talt meget om det, og er kommet frem til, hvordan det kan lade sig gøre. Hun er jo ikke 18, når hun rykker afsted, og dermed stadig afhængig af os og vores konti.

Selvfølgelig er det en underlig tanke, at vi nu er nået dertil. Men ikke mere underlig, end at det også føles naturligt. Sara var jo på efterskole for nogle år siden, og har aldrig lagt skjul på, at det har givet hende udlængsel. Så selv om hun ikke er så gammel, er det okay. Hun har været en dejlig pige at have her, og jeg er sikker på, at hun også vil være en dejlig pige at få på weekend.

Da jeg for lidt over 12 år siden sad i Holbæk på Neo og passede Mie, fandt jeg et citat i et blad, som straks blev klippet ud. Det lyder som følger:

Et menneske har man aldrig. Det er betroet gods, man låner en lille tid.....
Tak til Tove Ditlevsen

Ingen tilbage til mig....

Mine unger er efterhånden blevet store. 17, 15 og snart 11 år. Det er skønt. Ikke mindst fordi de er nogle dejlige børn, der ikke volder de store problemer. De klarer sig godt i skolen og de 2 store passer deres job i lokale butikker.

Sara har haft kæreste i et år, og Jakob har lige fejret 3 måneders dag. Det sidste nye er nu, at Jonas har erklæret sig "i et forhold" på sin facebook-profil. Nu er der ikke nogen tilbage til mig. Godt at jeg også har deres far......

Status

Det er intet mindre end fantastisk. Jakob er frisk igen. Han var rigtig syg i 5-6 dage. Det er vidst meget heldigt sluppet. Nu skal min store dreng tage lidt på igen. Han nåede at smide 7 kilo på en uge. Det er ikke godt. Tøjet hænger på ham, og hans arme og ben er utrolig tynde. Han skal nok komme efter det.

I morgen går turen til København fra morgenstunden. Frederikke og Augusta skal have deres navne sagt højt i kirken. Jeg skal bære Augusta og glæder mig rigtig meget. Lidt sjovt, at jeg skal bære hende på mors dag. For 4 år siden bar jeg fætter Viktor til dåben på fars dag. Jeg skal lige have sat bånd i dåbskjolen. Hun skal døbes i kjolen, som også er båret at alle mine 4 skønne unger og fætter Viktor.

NEEEEEEEEEEEEEEJ - ikke igen........

Juli 2008 var præget af sygdom. Sara var lagt ned af kyssesyge og havde det rigtig elendigt. Jeg kan tydeligt huske lugten, og hvordan jeg selv kunne få kvalme, når jeg kom ind i stuen.

Nu er lugten tilbage og med den diagnosen kyssesyge. Hvor uheldig må man være. Jakob er mega-meget syg. Han ligger på sofaen og sover det meste af dagen og jeg løber rundt og åbner vinduer og døre og skifter spand og glas. Ind imellem bliver der gjort rent hist og pist, for det er jo en virus, vi kæmper med her.

Han har smidt 4-5 kg siden sidste uge, og da mine børn er tæt beslægtet med giraffer, er det slet ikke så godt. Nu venter vi på, at der kommer bare et lille bitte hul til fødeindtag - så skal han få kalorier.

Kryds fingre for, at det ikke kommer til at vare alt for længe.

En helt almindelig tirsdag?

Når man kommer hjem fra arbejde på sådan en ganske almindelig tirsdag, kommer der nogle tanker frem. De kunne beskrives nogenlunde sådan her

Kommer man måske en gang til at savne følgende:

• skoletaskerne i gangen, der spærrer for min skohylde
• at køkkenbordet ligner løgn, selv om det var rent, da jeg gik i morges
• at der er kommet ca. 3 maskinfulde vasketøj ned, selv om aftalen er, at det skal komme dagligt
• at der vidst er et par madkasser, der ikke er afleveret og som derfor mangler i morgen tidlig, når vi skal i gang igen.

En gang imellem kan man godt blive træt af at høre sin egen stemme sige det samme igen og igen og igen. Ind imellem kan man endda tage sig selv i at lyde lige som mor gjorde, da man boede hjemme. Det skal ikke være brok det hele, jeg synes faktisk, at vi har nogle dejlige unger, der ikke giver anledning til voldsom brok og bekymring. Og måske jeg en dag lige får lært dem at huske de små ting.

Ikke tid til mere skriveri nu. Jeg skal have ordnet køkkenbordet og sat gang i vaskemaskinen...

Another day at the office

I går var det 12 år siden, at Mie døde. Jeg tænkte da lidt ekstra på hende i løbet af dagen, men skal jeg være helt ærlig, så var det bare en ganske almindelig onsdag med skole, job og guitarspil. Der er nok flere ting i det. Dels er 12 år bare lang tid, og dels er dødsdagen bare en dato. Det skete tirsdag før påske - sådan er det bare............

Dette er også medvirkende til, at jeg i tidernes morgen måtte vende ryggen til Mindet.dk. Jeg fik på et tidspunkt en hilsen i vores gæstebog, hvor en jeg slet ikke kendte gav udtryk for, at hun følte med mig på denne svære dag. Jeg forstod faktisk ikke budskabet, før det gik op for mig, at hun henviste til, at det var den 5. Ikke 5. marts, som er Mies fødselsdag, men en anden 5. i en tilfældig måned.

På det tidspunkt tro jeg faktisk, at der var gået 6 - 7 år. Tænk hvis jeg så lang tid efter skulle være ked af det hver d. 5 og hver d. 7. Samtidig var man begyndt at skrive ting som "Vi minde i dag X's 28 måneders bisættelsesdag".

Min lille datter har en helt speciel plads hos mig. Og jeg mindes hende tit. For det meste med glæde over, at jeg fik lov at have hende i 5 uger. Tiden er bare gået sin gang, så nu er det ikke nødvendigvis mærkedage, der sætter tankerne igang.

Store begivenheder

I dag er Sara til diamantbryllup med sin kæreste Morten. Det er hans bedsteforældre, der er festens centrum.

Til mit diamantbryllup vil tingene se ud som følger:

Bo og jeg er begge 85
Sara er 60
Jakob er 58
Jonas er 54

Mie vil stadig være fraværende og hunden vil være sådan ca. 44.

Det er for voldsomme tanker for mig. Jeg tror, at jeg bliver i nuet og nyder der.

Tid til fordybelse

Tirsdag inden påske er en særlig dag. Og i går var ingen undtagelse. For 12 år siden sad vi på stue 7 på GN og tog så livet tage afsked med vores yngste datter. Det skete tirsdag før påske. Datoen er ikke relevant i den forbindelse. Det er påsken, som oplevelsen knytter sig til.

I går var hele familien i København. Eller rettere, det meste af familien. Vi havde en dejlig dag med strøgtur, lidt god mad på en café, shopping og dejligt vejr. Vi ville gerne have været på Amalienborg og set kronprinseparrets bolig. Men vildt mange mennesker havde fået samme idé. Køen var kilometerlang, så det projekt blev opgivet. I stedet gik vi en tur i Marmorkirken og nød stilheden og alt det skønne der. Og så var det, at jeg lige var sammen med Mie et øjeblik.

Påskeferie

Dejligt med lidt forår og varme (når den altså har været her). Dodo og jeg har nydt det og gået lange ture, så godt som hver dag. Måske det er starten på mit liv som motionist. Evig dårlig samvittighed.
Der er dømt ferie hos Familien Hansen. Påskeharen har været forbi. Den kom lidt tidligt, fordi det kun var i weekenden, vi var samlet. Nu har vi fået besøg af en kæreste. Den anden kæreste kommer i morgen, og onsdag og torsdag tager de afsted igen - med vores børn. Sådan er livet her. Der skal indhentes oplysninger i løbet af ugen, så vi ved, hvem der er hvor, for det er altså ikke ligegyldigt om vi er 3 eller 7 til aftensmad. Jeg nyder, at børnene er blevet så store. Det er nogle søde kærester, der kommer i vores hus, og jeg er rigtig glad for, at de har lyst til at være hos os. De store taler flytterplaner. Måske allerede til næste sommer, så hvem ved, hvor længe vi har huset fuldt.
Jeg kan mærke, at jeg har trængt til ferien. Jeg er ikke altid lige god til at passe på mig selv, så der er nok kørt lidt hårdt på siden nytår. Regningen kommer altid. Lidt på humøret, dårlig søvn og ingen energi. Nu vil jeg bruge ferien på at være god ved mig selv. Jeg skal ud og nyde foråret, jeg skal læse og jeg skal strikke. Der er en hyggesok på pindene, og jeg har vidst også gang i et ærme.
I dag har vi haft vores første møde med havearkitekten. Det var en rigtig positiv oplevelse. Nu venter vi spændt på at se, hvad han har af gode idéer.

God påske......

Skøn fredag

En weekend uden planer. En weekend hvor der er tid til en lang tur med hunden. Måske der skal ordnes lidt herinde. En ting er sikkert. Hvis vejret er til det, skal der pusles lidt i haven. Der skal strikkes lidt, og der skal hygges max.

Det er beskrivelsen af min weekend. Jeg er klar. Jeg elsker, når der ikke lige er lavet aftaler eller lagt for meget i rammer. Når to-do listen kommer lidt af sig selv, og jeg når det jeg når.

Weekenden starter med hjemmelavet pizza og X faktor. Jeg tror, at det bliver til at holde ud.

Nu er det altså forår

Jeg har nemlig købt sandaler. Så nu vil jeg gerne have varme, så støvlerne kan blive smidt på loftet. Jeg længes sådan efter at komme ud. At gå og rode og at side i haven. Vi har nogle idéer med vores have. Blandt andet noget med et nyt drivhus og nogle bede. Måske også nogle æbletræer. Det er ikke drømme, der mangler. For at få sat alt dette bare lidt i system, har vi gjort noget helt vildt. Vi har sendt bud efter en havearkitekt, som skal hjælpe os med en plan, så vi har noget at arbejde efter. Det bliver vildt spændende.

Jeg har ikke fulgt så meget med i Mies historie historie i år. Behovet har ikke rigtig været der. Jeg ved, at jeg på denne tid havde min daglige gang på GN på Rigshospitalet. Kæmpe langt hjemmefra. Lige nu giver det ikke anledning til de store tanker. Det kommer først, når påskedagene er her.

Utrolig smuk morgen

Udsigten fra mit stuevindue har flere gange været fremme her på siden. Men nu må jeg altså bare dele igen. Billedet er fra i mandags - taget tidligt om morgenen. Det var så fint at se på. Billedet siger lidt, men jo slet ikke hele sandheden.

Jeg tror aldrig, at jeg bliver færdig med den udsigt. Da vi flyttede ind for mange år siden, var baghaven omkranset af meterhøje træer. senere fik vi klippet dem lidt ned. Først for 4 år siden fik vi fældet og fræset rødder og sat en fin hæk i stedet. Pludselig kunne jeg se Løve mølle fra mit vindue. Der er vel omkring 10 km. derud, så det er lidt vildt.

Mies fødselsdag blev en stille dag. Sara og jeg var i byen og købe fine blomster til hende, og herefter var der bare dømt fredag med alt hvad det indebærer. Jeg kan mærke, at tankerne flyver lidt ekstra i de her dage. Det er filmen, der kører igen. I går var det dåbsdag. En lidt speciel en af slagsen, da den jo blev holdt på sygehuset. Det er absolut ikke noget, der vælter mig eller får gråden frem. Det er mere minder og tankespind af den rolige slags. Der var dog en enkelt bemærkning, der nev lidt. Mies lillebror havde en bemærkning på Facebook, hvor han skrev, at han ville ønske at han havde set hende.....

12 år

I dag er det 12 år siden, jeg fødte mit 3. barn. En fantastisk lille skabning, helt sin egen. Smuk og alligevel så utrolig skrøbelig. Det blev aldrig rigtig en lykkelig dag. Der var den ene melding efter den anden. Først skulle vi forholde os til læbe-gane spalten. Så var der den sure læge fra børneafdelingen i Holbæk, der i den grad talte ned til mig og blev ved med at sige "Forstår du?". Ja - jeg forstod, men for pokker, hvor var jeg træt og overvældet af følelser der spændte ben for hinanden i et stort virvar.

Hele beretningen fra den dag er her.

De første fødselsdage efter var ikke sjove. Men efterhånden som tiden er gået, er Mies fødselsdag blevet noget særligt for mig. Jeg holder fri, hvis det overhovedet er muligt, for mit hoved fungerer ikke i regnskabsbaner. 2 og 5 bliver lige. Men hvis jeg har roen og kan lade dagen gå stille og roligt, så fungerer det fint. Så er der ro til at lade tankerne flyve og at mærke nærværet og det stille savn. Jeg tror, at der skal bages boller i dag. Det gør man jo, når der er fødselsdag. Mon ikke at de skal være de gode kanelboller.....

Tillykke med fødselsdagen, hvor du end er....

Nu er det altså tid

Jeg VIL have forår. Sådan rigtig "Susanne 5 år vil". Det skal være nu. Det har jeg markeret ved at købe vildt ind på nettet. Der er bestilt tomatfrø for lidt over 80 kroner. De skal sættes i vinduerne inden længe, så vi kan få nogle fine planter, når det bliver varmt nok. Jeg har drivhuslængsel, og jeg vil ud på terassen med mit strikketøj og en god kop kaffe......

27. februar - for 17 år siden.

I dag er det 17 år siden, vi sagde ja til hinanden i vores lille hyggelige kirke. Det var også dagen, hvor Sara blev døbt. Da vi kom ud af kirken, skinnede solen næsten symbolsk på os. Vi havde en rigtig dejlig dag med glade gæster omkring os.

Når jeg ser på billederne, er der gæster til vores bryllup, som vi ikke har set i mange år nu, og som jeg ikke regner med, at vi får at se igen. Der er også nogle, der ikke er der. Folk som betyder noget i vores liv nu.

Selv om der er gået mange år, synes jeg stadig, at det er fedt at være gift. Fedt at det var mig, der fik Bo og dermed livet med ham. Vi nyder hverdagen og har det godt. Faktisk er det kun blevet bedre som årene er gået. Vi har fået mere tid til os selv og hinanden efterhånden som ungerne er blevet store.

Jeg har markeret dagen i dag med at give ham et gavekort til Parterapi. Ikke sådan psykolog-agtigt. Bare en tur i biografen og se Sisse Babett og Nicolai Lie Kaas. Det glæder jeg mig til.

Mie har fødselsdag lige om lidt. Jeg kan mærke, at det fylder i mig, og at hun er nærværende igen. Mere om det senere.

God weekend derude.....

Hvad skal barnet hedde?

Vores kusiner skal døbes. Frederikke på snart 4 blev navngivet som lille, og min bror og hans kæreste har nu besluttet, at hun skal døbes sammen med sin lillesøster. Der har været flere navne i spil, men nu er det vedtaget. Lillesøster hedder Augusta. Et fint navn til en fin lille pige.

Jeg er glad og stolt. For jeg er blevet spurgt, om jeg vil bære Augusta og svare, når præsten spørger: Hvad er barnets navn?

Tillykke med fødselsdagen...

Jakob kom til verden en torsdag formiddag efter et relativt kort fødselsforløb. Han kom mere end en uge før forventet iflg. journalerne, men af en eller anden grund havde vi gjort det sidste klar til ham dagen før. Han var en stor fin dreng. 3.800 g. og 52 cm.

I dag er det 15 år siden. Fixoni er udskiftet med Humör og Panuu og andre seje ting, som jeg ikke helt forstår. Sutten er røget (for længe siden) og guitaren har fået sin faste plads i hans liv. Hvad de 3.800 g. har udviklet sig til, ved jeg faktisk ikke, men jeg ved, at 52 cm. har strakt sig noget, så der nu er 178 cm. mellem hoved og gulv.

Han har ønsket mad udefra i dag, men med de varsler der er for dagen, er der også handlet ind til en plan b.

Tillykke til Jakob. Fedt at du blev vores søn...

Lidt tanker

I går var det farfars fødselsdag. 75 år - hvis han da ellers havde fået lov. I år er det 19 år siden vi mistede ham. Han var frisk søndag - vi vare endda sammen, og vi fik fortalt, at vi ventede vores første barn. Næste morgen ringede Bos søster og fortalte, at han havde fået en blodprop om natten, som han ikke havde overlevet. Det var lige som at få revet sin ene arm af. Chokket gjorde da også, at min første graviditet endte i en spontan abbort.

Hvor kunne jeg have ønsket, at børnene havde fået lov at lære deres farfar at kende. Han var sådan en mand, der vidste lidt om alt. Sådan en man ville ringe til, hvis man sad hos Hans Pilgaard i "Hvem vil være millionær". Jeg kan se ham og Jakob spille skak i timevis uden at sige ret meget.

Jeg nåede ikke kirkegården i går. Nu tror jeg at jeg vil give hunden sele og snor på, og gå over og sige hej....

Mere Arla

Endnu en mail - endnu en madplan. Denne gang med noget, som jeg tror, at vi skal smage. Se her, måske det også er noget for dig..

Dagens ret

Jeg har lige fået ugens mail fra Arla med forslag til madplan. Det hele ser så fantastisk ud på billederne, men jeg bliver altså træt inden jeg nogensinde kommer igang. Der skal bare så mange ting i alle retterne.

Dagens ret hos familien Hansen bliver lidt mere primitiv end Arlas forslag:

Kyllingestykker skåret i strimler og stegt på panden i lidt krydderier. Hertil rodfrugter af forskellig art og et godt flüte..

Velkommen til et nyt år.

Det er sådan jeg har det lige nu. 2010 kan bare komme an.....

2009 blev et godt år for os. Endnu et i rækken. Et år har været godt, når det bare er gået stille og roligt - sådan uden de store overraskelser og udsving. Det er nok det, der kendetegner mig. Jeg elsker det forudsigelige og er i virkeligheden nok lidt af en hulebygger. Jeg vil huske 2009 for Jakobs konfirmation, som blev en fantastisk dag. Og så vil jeg huske det som året, hvor Dodo krævede sin plads hos Familien Hansen - og fik den.

Lige nu nyder jeg faktisk, at hverdagen tager fat igen. Jeg elsker ferie og ekstra tid med min familie, men jeg kan også mærke, at det er godt for os, når der er faste holdepunkter og noget at passe.

Jeg er ikke den, der stiller op med de store nytårsløfter. Jeg har dog lavet en enkelt aftale med mig selv for 2010. Jeg skal ganske enkelt i bedre form. Det handler hverken om vægt eller mindre bukser. Men det at kunne tage trapperne til 4. sal hos min bror og hans piger - uden at skulle puste, at kunne cykle ud på gården efter kartofler - vel at mærke uden at svede som en hest bagefter - også selv om der kun er 2 - 3 kilometer derud.

Jeg ser 2010 i øjnene med optimisme. Forhåbentlig må mine skriverier her i løbet af året afspejle dette. Rigtig godt nytår (lidt forsinket måske) til alle derude......