Godt nytår til alle

Årets sidste dag er nu, og derfor vil jeg sende ønsket om et godt og lykkebringende 2012 ud i blogland.

Året har været fint. Egentlig uden de store udsving, men det passer mig udemærket. Blogland har åbnet døre for nye bekendtskaber, som jeg sætter stor pris på. Jeg vil fortsætte mine skriverier i 2012 og følge nysgerrigt med rundt omkring.

Dagen i dag har særlig betydning for mig. Det er min 28 års kærestedag. Jeg er stadig glad for Prinsen på den røde Yamaha, og jeg planlægger at dele mange år med ham endnu.

Rigtig god nytårsaften til dig.

Sidste chance

Det der med madplaner og budgetter gælder først fra næste år. Derfor har jeg i et anfald af dagslang dovenskab lige besægt hjemmesiden for den lokale pizzamand. Han kommer i løbet af 40 minutter med en familiepizza med lidt blandet fyld. Sådan cirka, så alle mand kan lide lidt af det.

Årest sidste rolige aften skal nydes. Vi vil sidde i sofaen og lave ingenting præcis så længe vi gider.

God aften hos dig.

Nytårsklar og lidt blandet

Jeg har handlet ind til årets sidste aften i dag. Eller i hvertfald til det, vi skal klare. Vi skal være sammen med 2 hold nære venner, så indkøb og madlavning er fordelt. Vi skal være her, så oprydning og opvask vinder jeg. Jeg er nået der til, hvor jeg snart nægter at handle mere. Mine penge løber fra mig i en hast, der næsten kan gøre mig bange.

Juleferien bliver nydt. Vi er nu 7 under tag, da både Sara og Jonas har fået overnattende gæster. Det fungerer fint. Opgaver deles, og alle tager fat. I går klarede de unge mad og oprydning, mens vi bare sad og varmede sofa.

Jeg kan mærke, at januar kommer snigende nu. Det er okay med mig. Jeg er gået lidt i det traditionelle januar-gear. Der skal laves madplaner og der skal budgetteres. Nu skal bremsen slås i, og jeg skal i hvertfald ikke spise flere småkager.

Drengene er klar til årets sidste aften. Garagen er fyldt med raketter og heksehyl. Vi er ret strikse her i huset. De har kun fået lov at skyde et par enkelte ting af, og ser jeg dem uden briller, så har jeg lovet, at det hele bliver dyppet i en spand med varmt vand.

Sidst men ikke mindst. Tak for alle jeres kommentarer i går. Er der noget at sige til, at man elsker at færdes i blogland?

Nu vil jeg gå i køkkenet, for i dag er der vidst ikke nogen, der ordner maden for mig.

En underlig dag.

I dag har far fødselsdag. Han bliver 70. Det er lidt en underlig dag, for han er jo syg, og kan ikke holde fødselsdag. Han drikker ikke andet end vand og spiser overhovedet ikke noget. Jeg har været forbi med en buket blomster. Det er alt, hvad vi kan gøre. Jeg kan være næsten arrig, når jeg kører derfra. Jeg synes, at det er ondt, at nogen kan få lov at sidde så længe og have det så elendigt. Han venter bare, og har gjort det meget længe. Døden kommer som en ven, når det engang sker.

Til gengæld var døden på ingen måde velkommen, da den tog en lille 5 ugers dreng i går. Jeg er blevet kontaktet, fordi nogle pårørende ønsker at hjælpe de stakkels forældre. De er kommet til hospitalet via skadestuen, og så er der ingen hjælp at hente derfra. Havde de nået at være indlagt, så havde historien været en ganske anden. Det er overhovedet ikke rimeligt. Jeg lærer aldrig at forstå det.

Tak for tippet

Vores lokalavis kom i dag. Den er altid hyggelig at bladre igennem, for jeg kan godt lide at blive opdateret på det helt lokale. Ind imellem er der også plads til annoncer og gode råd. I dag fortæller de, hvordam man bedst smelter overtrækschokoladen til julekonfekten. Jeg overvejer, om jeg skal klippe den lille annonce ud og lægge den i kassen med julepynt.

Nu tænker jeg lidt på, hvad næste uges avis vil bringe. Måske et godt tip til nytårstøjet.

Jeg forstod det ikke helt

Hvis man forestiller sig sin absolutte yndlingsskuespiller tilsat den skønneste musik, der i den grad minder om vendinder og barndom, så må der være grundlag for en god oplevelse.

I går aftes satte jeg mig med kaffekop og var parat til at se Mamma Mia. Jeg elsker Abbas musik, og Meryl Streep er i mine øjne en af de bedste kvindelige skuespillere, der findes. Jeg lod mig underholde, og jeg nød den skønne musik og den søde historie. Men der var altså noget over det hele, som jeg ikke rigtigt forstod. Det skete et par gange, at Sara skældte ud, fordi vi kom til at grine.

James Bond bliver aldrig den samme igen. Ikke efter, at man har set Pierce Brosnan bryde ud i smertens sang på en smuk ferieø. Jeg vil lede i de gamle plader, for jeg er sikker på, at der gemmer sig noget Abba et eller andet sted.

Glædelig jul

Egentlig ville jeg have skrevet og ønsket glædelig jul i går, men dagen blev bare ikke sådan. Den var fyldt med hygge og nærvær fra vi stod op, til vi gik i seng. Vi havde en skøn aften, som forløb stille og roligt, selv om der var 3 små børn blandt gæsterne.

Vores sidste gæster har forladt huset for en times tid siden. Vi har fundet køkkenbordet og fået stuen til at ligne sig selv igen. Nu venter en første juledag, som er helt vores egen. Der er dømt sofa og måske en frisk gåtur. Mad skal vi ikke lave i dag, for selv om vi var mange, blev der ikke spist op.

Kuglen på billedet er kun at finde i dette ene eksemplar. Den fik jeg i værtindegave af min bror og svigerinde for nogle år siden. Svigerindens søster har lavet den. Hun er studerende på Danmarks Designskole i København.

Jeg håber, at I alle må få en første juledag, der er præcis, som I ønsker det.

Juleferie

Nu må ham den tykke her passe arbejdet selv, for jeg er gået på ferie. Jeg har nået en masse de sidste par dage, så jeg gik derfra med en følelse af, at der var gjort rent bord.

Familien er samlet nu. Sara kom med toget i går og bliver hjemme til den 30. Vi får god tid til at hygge og bare være. I dag skal der pakkes en enkelt gave ind, og der skal handles lidt. Jeg har lovet Dodo, at vi skal gå tur, og jeg har lovet mig selv, at der også bliver tid til lidt ingenting.

Status lige nu er, at sidste mand har rejst sig fra sygesengen. I hvertfald her på matriklen. Mor har fået infektion på lungerne, men er kommet i behandling. Vi håber, at hun er frisk til at komme over og hjælpe os med at spise ænderne i morgen.

Selv om vi har julen først, så kan jeg mærke, at jeg er ved at blive lidt "nytårs-agtig". Ikke at jeg skal ud og købe krudt og champagne. Det går mere på de ting, som jeg lovede mig selv sidste år ved samme tid. Hvad har jeg brugt min tid og mine penge på hen over året, og ting i den stil. Sådan lidt stille eftertænksomhed.

Nu vil jeg sætte lidt julemusik på og lade dagens lyde sive op på førstesalen. Til 3 dejlige unger, der har valgt, at den 23. december er som skabt til at nyde og sove længe.

Lune boller

Nogen har spist bollerne uden at gøre opmærksom på, at der ikke er flere tilbage. Hverken i skab eller fryser. Og da jeg absolut ikke gad at køre i byen igen, var der ikke andet for, end at se i skabene. Der var lige, hvad jeg skulle bruge til en gang singleboller. De smager rigtig godt, så hvis du har lyst, er opskriften her.

1 l. vand

1/4 pakke gær

2 tsk. salt

2 spsk. honning

550 g. havregryn

550 g. hvedemel

Det hele blandes i en skål, som får lov at stå natten over i køleskabet. Et par klatter på en bageplade i kold ovn tændt på 200 grader. Så er bollerne færdige, når man har været i bad og er kommet i kludene. Dejen kan holde en uges tid i køleskabet, så man kan få friske boller hver dag.

Jeg er efterhånden ved at have fundet ud af det der WordFeud. Godt nok har både Rikke og Anne trynet mig i dag, men jeg har lovet mig selv, at jeg nok skal komme efter dem.

Nedtælling.

Jeg har et job, jeg er rigtig glad for. Jeg kan lide mine opgaver, og jeg deler hverdag med et par skønne kvinder. Men lige nu kan jeg mærke, at min hjerne og min energi er på nedtælling. Der venter juleferie forude, og jeg har virkelig svært ved at få fundet kampgejsten på jobbet. Jeg ved, at det vender igen. At jeg vil nyde at gå ind af døren, når vi starter op i det nye år. Også selv om jeg ved, at vi får så travlt, at det næsten er ondt.

Vi har begge ferie mellem jul og nytår i år, og jeg er i den grad klar til at nyde. At spise lidt for meget af det forbudte. At sove lidt for længe og gå lidt for sent i seng. At blive i de bløde bukser en hel dag og glemme alt om make up og glattejern.

Jeg har aftalt fri klokken 13 på torsdag, og fredag er min fridag, så det varer ikke længe. Jeg glæder mig.

Ny tidsrøver

Rikke har lokket. Og nu kan jeg godt forstå, hvorfor hun aldrig blogger mere. Det har hun da ikke tid til. Hun har hevet mig med i Wordfeud-fælden. Sikke en tidsrøver. Desværre har hun øvet sig og er rigtig dygtig, så hun tæver mig i stor stil. Jeg skal nok komme efter det. Mit erklærede mål er at tæve hende inden udgangen af året.

Søndagen har været stille og rolig. Vi har fået juletræet ind. Tidligere end vi plejer, men vi blev enige om, at sådan skulle det være. Nu står det og lyser og sender stemning ud i stuen. Det minder mig om, at der også skal julelys på indkøbssedlen.

Ellers er min to-do liste til at overskue nu. Målet er ved at være nået, og julen kan bare komme an. Jeg glæder mig til juledagene med familien.

Jeg gjorde det

Nemlig. Jeg fik købt julegaverne. Altså lige bortset fra de 2, som jeg ikke skulle købe, og den ene, som jeg havde glemt at skrive på min seddel. Nu er huset gjort rent, og tøjet er vasket. Jeg har endda nået at strikke et par pinde ind i mellem.

I mellemtiden er julen kommet i fare. Herren i huset er ramt af den frygstomme virus, der hedder forkølelse. Og til hans forsvar må jeg sige, at han reagerer lidt voldsomt. Han ligger og koger med feber. Jeg er dog optimist af sind, så jeg er overbevist om, at han klarer den, og at det nok skal blive både 4. søndag i advent og juleaften i Familien Hansen hjem.

Nu vil jeg gå ud og smide flere bolde i luften på en gang - som vi kvinder nu kan. Brunkagerne er klar til ovnen, og der skal skæres grøntsager til en god gang suppe. Sådan en, der kan jage herrens forkølelse langt ud over markerne.

Intet skriveri i dag...

Men i morgen......

I morgen tror jeg, at jeg vil skrive et indlæg, der smukt beskriver, hvordan jeg brugte fredagen på at få de sidste julegaver i hus. At jeg pludselig fik styr på det hele og nu har tid og ro til at bage en portion brune kager (til). At vanillekransedejen er lavet og kun venter på turen i kødhakkeren, så de kan blive rigtig fine.

Hvis jeg i stedet skriver, at ænderne var udsolgt, at der kun var blå servietter tilbage, og at jeg punkterede på vej hjem, så tror jeg bare, at jeg har lyst til at være lidt alene.

Nej pjat. Men der er store planer for dagen i dag, og jeg krydser så inderligt fingre for, at jeg får gjort en hel masse. For hvis jeg snart slapper mere af, så tror jeg, at jeg ender med at bevæge mig baglæns.

Rigtig god fredag til dig.

Altså mænd

I går var det trommedag. Jonas skulle afsted, da der var ca. 5 minutter tilbage af en håndboldkamp, som måtte følges. Jeg vandt. Altså turen til musikskolen. Eneste min adventsnisse skulle klare, var at optage Ludvig og Julemanden, så jeg kunne se den bagefter. Jakob griner af mig, men jeg vil altså se den.

Hvad skete der så. Jo - herren i huset faldt i søvn, da han lige skulle vente på, at reklamenblokken var overstået. Og han vågnede igen, da jeg kom hjem. Ingen Ludvig og Julemanden til mig. Nu overvejer jeg, om jeg skal checke, hvad tid dagens genudsendelse er. Så kan jeg da optage den, og se den, når jeg kommer hjem.

Han er tilgivet - min kære mand. Han er oppe hver dag og ude af døren klokken lidt i fem. Så ind imellem bliver aftnerne lidt korte. Jeg skulle have været til planlægningsmøde på skolen i aften, men har aflyst. Hosten vil ikke slippe, og jeg er træt, som i rigtig træt, når vi er færdige med dagen og lander i sofaen. Så i aften kan jeg selv styre fjernbetjeningen. Hvis jeg da ikke falder i søvn....

Samme motiv fra forskellige vinkler

Den lille var jo til frisør i fredags, så nu kan vi se øjnene igen. Egentlig skal racen jo slet ikke klippes, men eftersom vi hverken skal udstille eller avle, så er det blevet sådan.

Jonas legede med kameraet i går og fangede damen fra en ganske anden vinkel.

I går var temaet i blogland "næsten hvidt". Der kunne den smukke her godt have passet ind.

Held eller uheld?

Vi grillede en cuvette i går. Og som sædvanlig var der kød tilbage. Den blev strimlet idag. Fik lidt olie og hvidløg og kom på en lækker pizzabund med løgringe og champion. Nu vil skæbnen, at vandværket har haft problemet, så vores vand var ulækkert. Derfor måtte jeg overgive mig og indtage et glas rødvin til den lækre mad.

Er det held eller uheld?

3. søndag i advent

Da jeg skulle nisse lidt for herren i huset i går, var der ikke plads i julemandens pose. Den var helt fyldt op af denne fine pakke. Min adventsnisse er virkelig vågnet. Og så har han endda luret, hvad jeg havde ønsket.

Er hun ikke sød. En ny trip trap nisse. Og denne gang en ka' vip nisse. Hun hedder Sara og er som navnet antyder meget, meget sød. Hun har fået plads ved siden af Sofus, som jeg fik sidste år. Han er nemlig af samme slags.

Nu er der ved at være check på julegaverne og en del af indkøbene. Vi bliver mange omkring julebordet i år - 15 i alt - så der skal gode mængder til. Jeg har check på det meste, og skulle jeg glemme noget, så lader jeg bare som ingenting...

Søndagstur og julefrokost dagen derpå

En af de herlige ting ved blogland, er de nye bekendtskaber, der opstår. Nogen føler man virkelig, at man kender, selv om man aldrig har mødt hinanden. Andre følger man lidt med hos, fordi de laver noget spændende eller rammer et eller andet, som man finder interessant.

For et stykke tid siden lå der en invitation i min indbakke. Så i morgen starter jeg en polo - om det bliver blå eller sort vides ikke endnu - og kører afsted mod nr. 16. Min strikkekurv skal med. Hvor meget, der vil blive strikket, ved jeg ikke. Men en ting er sikkert. Vi har sikkert rigtig meget at snakke om.

Og for at tale om noget helt andet - så havde vi en god aften i går. Men som de halvgamle nisser, vi efterhånden er blevet, ringede vi efter afhentning kort før midnat. Måske fordi vi var landet et sted, for der var alt for mange mennesker, og hvor musikken var så høj, at samtale var et umuligt projekt.

Kaffe og nyt tøj

Mens hunden blev klippet, var jeg på café med hende her. Inden da havde jeg nået at bruge lidt for mange penge på et par nye bluser til mig selv. En enkelt julegave er det også blevet til.

Nu skal der sættes ind. Håret skal ordnes (hvorfor tænker jeg lige - det blæser jo næsten af, når jeg kommer ud), og jeg skal vælge mellem de 2 nye bluser. Vi bliver hentet kl. 18.30, så der kan ikke klages over servicen i dag.

God fredag aften derude....

Udsigt til god fredag

Dette er hvad der møder mig, når jeg ankommer til jobbet om morgenen. Lys, nisser og rigtig decemberhygge. Inde på den anden side af væggen venter der en god kop te, og når klokken er ca. midt på formiddagen, er der nybagte boller. Af den gode grove slags, og spises de varme, er smør slet ikke nødvendigt.

I morgen må jeg spise mine egne boller, for jeg har fri. Sara skal skrive opgave, så jeg vil selv køre en tur til Høng for at se, om der er tøj på stativerne, der kan friste mig. Hunden har aftale med frisøren, så jeg kommer også til at tage en tur til Kalundborg. Måske jeg kan få klaret nogle julegaver, mens Dodo bliver smuk.

Sidst men ikke mindst, så skal vi ud at spise med mit arbejde. Det har hængt i en tynd snor på grund af sygdom. Sidste melding er, at alle er klar i morgen. Jeg glæder mig. Vi skal på restaurant og hygge. Hvis jeg ikke tager fejl vil der blive snakket og grinet en del. Alt i alt har jeg vidst udsigt til en god. fredag.

At ligge som man har redt

Eller noget med løn som fortjent. Hæse Hest har lavet en kæmpe portion bolledej til aften. Havreboller af den bedste slags. Herefter fik vi aftensmad og ramte sofaen. Glemt var bolledejen. Jeg kom i tanke om den midt under Nissebanden og måtte i køkkenet og trille 4 plader af de gode boller. Så en gang efterhævning, og en ovn, der blev tømt for rist og bradepande, men ikke tændt. Det er historien om, hvordan jeg kommer alt for sent i seng i dag. Om en halv time er jeg færdig, og kan ordne det værste og gå i seng. Så er der til gengæld havreboller til fryseren til et stykke tid igen. Det kan vi rigtig godt lide.

I morgen får vi dejligt besøg. Sara ringede til aften og spurgte, om hun må komme hjem et par dage. Hun skal skrive en stor opgave de sidste dage inden juleferien og skal derfor ikke møde op på skolen. Hun kommer hjem og skriver i nogle dage, mens hun lader sig forkæle en smule. Hun har lige været til jobsamtale, så noget tyder på, at tingene begynder at gå den rigtige vej for hende nu. Det er i den grad noget, der glæder en mor.

En hæs hest

Der findes ikke rigtig noget billede, der kan illustrere dagens overskrift. Ordene faldt den anden morgen, da jeg stod op for at sende Jakob godt afsted til Gymnasiet.

Mor - du lyder altså som en hæs hest..... Tak min dreng. Meget smukt billede at få for sit indre.

Efter en weekend som selvudnævnt patient i eget hjem har jeg været på arbejde siden i mandags. Jeg har det fint, men ind imellem bliver jeg overmandet af hoste og nys. Og om morgenen er stemmen altså bare ikke, hvad den burde være. Det er irriterende at stå og sige sjove lyde ud af havedøren, når hunden gør i det fjerneste hjørne. Der sker ikke en fis, for hun kan ikke høre mig. Mindre charmerende er det, at jeg altid bliver angrebet af forkølelsessår efter sådan en omgang. Min overlæbe buler i den ene side, og lige under næsen er jeg heller ikke for køn. Så når jeg skal til julefrokost i Slagelse på fredag bliver det i fornuftigt tøj, og med et ansigt, der ligner et slagsmål fra sidste fredag.

Nu vil jeg smutte ud i det virkelige liv. Dagen bliver lang i dag. Der er trommespil og far skal have lidt service.

Jeg håber, at din onsdag bliver god.

Man er vel ikke for gammel.

Sofaen er min helt alene. Bo og hunden tager en lur, så de kan holde hele håndboldkampen. Det efterlader mig alene med fjernbetjeningen. Gæt, hvad jeg ser...

Lunte, Skipper, Hr. Mortensen, Puk og Gemyse. Det er altså hyggeligt. Og når det er slut vil jeg snige mig til at se årets kalender på TV2. Voksen - mig? Måske ikke helt....

Og så gad jeg forresten godt, at de genudsender Jul i "Den Gamle By". Den husker jeg som noget helt specielt.

En herlig bunke

For nogle år siden brugte vi alle sparepengene på en stor lækker hjørnesofa. I dagligdagen har puderne og tæpperne deres pladser, så her kan nogenlunde rydeligt ud. Ind imellem samler tingene sig i bunker. Og så er hun der. Prinsessen på ærten, som ikke altid mener, at sofaer er for mennesker og kurven på gulvet for hunden.

Av min el-måler

Når først lysene tændes i Paradiso, så ved vi, at december er kommet. Huset her ligger et par kilometer fra vores. Alt bliver tændt hvert år 1. december, så vi lige må holde stille, når vi kører forbi. Jeg skal ikke udtale mig om skønheden i projektet, men lidt sjovt er det da.

Herhjemme har vi valgt at holde det lidt mere simpelt. Der hænger lidt istapper fra cykelskuret, og kanten af garagen er prydet med lys. Et lille træ er det også blevet til. Men alt sammen er det hvidt. Ikke noget med blå lanterner og røde julemænd.

Lige overfor vores hus bor Familien Sand. Gertrud og Oluf. Der er pyntet. Vi griner lidt af det, for deres vinduer er fuldstændig oversmurt af snefnug, og jeg tror ikke, at der kan sættes en ting mere i vindueskarmene. Der hænger en stakkels nisse i en julekæde på gavlen, og omme på den anden side er der hængt en gul halvmåne op. Der sidder en anden nisse og holder fast hele december. Det findes der ikke nogen billeder af, for jeg kan simpelt hen ikke få mig selv til at gå over gaden og fotografere.

Nyd din mandag - med eller uden kulørte lys...

Undskyld

Der er ingen vej uden om. Jeg må bringe en undskyldning af de store. Lige ud i det store åbne rum. Jeg er nemlig kommet til at udtale mig knapt så pænt.

I sidste uge kom jeg til at lægge en kommentar hos Gitte. Hun havde været så heldig at få adventsgave. Jeg meldte mig i koret af kvinder, der aldrig selv modtager noget, men som hygger og nisser for resten af familien.

I dag, da familien havde fundet deres gaver og alle var glade, opdagede jeg pludselig, at julemandens pose hang lidt skævt, og at solen kun kunne trænge igennem nogen steder. Og tænkt engang. Der lå en pakke. En pakke til mig. Den nye CD med Aura Dione. Tak til min søde (nisse)mand. Undskyld, jeg lover, at jeg aldrig mere skal beklage mig over, at der ikke er pakker til mig.

Vi havde fornøjelsen af at se Aura live for et par år siden. Hun er virkelig en dame, der kan fylde lokalet. Jeg har lyttet lidt til den nye skive, og jeg tror helt klart, at den vil falde i min smag.

At komme hjem

Jeg har let til tårer, og i går aftes fik de (igen) frit løb. Jeg så "Her er dit liv" med Sanne Salomonsen. Jeg har altid været glad for hendes musik, og synes, at hun er en skøn dame. Der er ingen tvivl om, at hendes sygdom har været med til at vende hendes liv på hovedet.

Hvis du ikke selv så udsendelsen, kan jeg fortælle, at Sanne til sidst i programmet sang en sang fra hendes nye CD, som bare hedder "Hjem". Teksten var noget af det fineste, og jeg blev dybt ramt. For jeg føler mig hjemme. Lige nu er jeg landet, der hvor jeg gerne vil være. Jeg ved godt, at jeg sådan rent praktisk har boet her i 20 år, men i mit indre der er opstået en ro. Vi nyder virkelig af være. Vi er hjemme.

Jeg kan ikke finde teksten til sangen, men prøv at søg den, hvis du er blevet nysgerrig.

Bang, sagde det

Og så lå hun der. Og hende er altså mig. Jeg er helt slået ned med forkølelse og ondt i halsen. Det føles som om, der er trukket pigtråd igennem mit halshul, og min næse kan allerede slå Rudolfs i farve. I får ikke noget billede, for det er altså ikke kønt.

Vi høres ved på den anden side.....

For ind i .......

Jeg har besluttet mig for, at vi taler pænt her. Derfor slutter min overskrift også inden jeg får talt over mig. Men altså. Vi er 4 i huset. 3 af os hoster og larmer, så den 4. må sukke efter ro. Men det skal være løgn, skal det. I morgen slutter det, så vi kan holde en dejlig weekend - friske til at tage til fødselsdag og til at besøge den skønne natur, som vi har i nærheden.

Grisenrøden hos Viktor var rigtig god. Og en femårig nevø er skøn at sidde sammen med, når der bliver sendt Nissebanden. Jo, det har været en rigtig fin aften.

Torsdag med aftale.

I dag skal vi i byen og have gratis mad. Det er vores livret. Fætter Viktor ringede i sidste uge og inviterede. Det skal være i dag, fordi det er 1. december.

Menuen er sat. Vi skal have grisenrød. Og det er ikke noget sludder, for det hedder det altså, når vi snakker bagjul.......

Sidste dag i november

Billedet her er ikke fra en skiferie, men fra min baghave. Jeg har fundet det i novembermappen fra sidste år. Jeg husker det godt. Vi plantede de spæde træer og dagen efter var der hvidt. Og det blev der ved med at være.

Jeg kan godt forstå Jonas, når han siger, at han savner sne. Men skal jeg være ærlig, så er jeg glad for, at der ikke ligger sne, når Bo bliver kaldt på vagt - alt for træt og på et helt forkert tidspunkt. Og når jeg selv kører på arbejde, så gør det altså heller ikke noget, at vejen er sort.

Nu skal vi kun sove en gang til, så er vi i årets sidste måned. Jul og nytår er lige om hjørnet. Jeg kan godt se på kalenderen, at sådan er det. Men altså. Jeg har jo lige været i Sønderjylland, og det er ikke ret lang tid siden, vi havde travlt med årsregnskaberne på arbejdet. Det der liv kører hurtigt lige nu.

I dag er det onsdag, og onsdag er lidt kaosdag i familien Hansen. Det er dagen, hvor aftensmaden næsten skal lave sig selv. For lige så snart vi har spist, kører jeg til effekttræning. Når jeg kommer hjem er der stille. Så er Bo og Jonas kørt til musikskolen, så Jonas kan tromme.

God onsdag til dig...

Gode råd modtages med tak...

Her lige inden jul kom vi til at tale om næste sommerferie. Meningen er, at vi skal udforske nyt land, og børnene har samstemmende bedt om at komme til Italien. Vi er på helt bar bund, for vi har aldrig været der.

Derfor modtages gode råd med tak. For selv om der er lang tid til, så skal vi ikke for langt på den anden side af jul, hvis der skal bookes noget.

Hip Hip Hurra

Dette indlæg skal ikke handle om stormen, der lige nu raser over os. Heller ikke de små sjove kogler, der sidder i min adventskrans. Nej - det skal slet ikke handle om noget. Faktisk skal det bare stå helt for sig selv.

Vi taler nemlig om indlæg nummer 500 på min blog. Det er da vildt. Og mere end halvdelen af dem er fra i år. Faktisk var det Sofies juleleg fra sidste år, der fik mig sådan rigtig igang. Nu er det en indgroet del af min hverdag, og jeg kan slet ikke lade være.

Familielørdag

Vi har tilbragt dagen hos mor sammen med søster og fætter Viktor. Mor er en sand mester i små lækre retter, så vi har ikke lidt nød.

Jakob er først kommet hjem i dag, så der er gensynsglæde. Sara hentede ham hos Signe, så de har haft god tid til en bror/søster-snak på vej hjem. De er rigtig glade for hinanden, og jeg er ikke i tvivl om, at de også skal dele gode timer i deres voksenliv. Sammen med Jonas, for han skal jo ikke glemmes, bare fordi han ikke er med på billeder.

Nu står den på suppe og afslapning i aften. Vi skal bare snakke og nyde, at flokken er samlet. I morgen skal der bages æbleskiver og tændes adventskrans. Livet er slet ikke så tosset lige nu.

Langsom fredag med fart på.

Og så tænker du måske. Gad vide, hvem der sidder der bag døren med det lille hjerte. Hvis du er kendt med vores familie, så er du ikke et sekund i tvivl. Han er til årlig tilbagevendende glæde.

Og så er det nu, at jeg undskylder mit ordbrug for forhånd. For han har jo sit eget navn. Han har haft det fra dag 1, og det kan bare ikke være anderledes. Skidenissen er kommet frem. Du må selv gætte, hvor han står henne.

Jeg sidder og nyder en langsom morgen, inden der kommer fart på dagen. Det er min frifredag, og denne gang skal den holdes. Der skal jules, handles ind, pakkes gaver ind, og far skal hjælpes lidt med penge og indkøb. Jeg skal nok nå det meste.

Julen er lige rundt om hjørnet, og jeg har aldrig været så lidt forberedt, som jeg er i år. Til gengæld er jeg fyldt med ro og en tro på, at det hele nok skal flaske sig.

Jeg glæder mig, til Bo kommer hjem i eftermiddag. Det gør jeg nu altid, men i dag glæder jeg mig ekstra. For han kommer ikke alene i dag. Jeg har ikke set Sara siden hendes fødselsdag sidst i oktober, men i dag skal hun have et kæmpekram og en stor hjemmelavet burger. Jeg ved, at hun kan lide begge dele.

Plusser og minusser

På en ferie til Frankrig afsluttede vi dagene med at snakke om, hvad der havde været de 3 bedste ting i dag. Hvis der havde været dumme ting, blev de ikke nævnt her. De var vendt på stedet og skulle ikke bruges mere. Jeg ved egentlig ikke, hvordan det opstod, men det gav anledning til mange gode snakke ved sengetid.

Vi har taget den lidt med os. Ikke sådan, at vi tager den hver dag, men det ligger i baghovedet, at der er fokus på de ting, der var gode i dag.

Min chef har været på et netværksmøde, hvor der blev delt små bøger ud til samme formål. Bortset fra, at negativsiden også skulle med her. Skriv 3 gode ting hver dag, og noter de ting, der har drænet dig. Også på arbejdspladsen giver sådan noget anledning til snak. Både fagligt og personligt. Vi er gode sammen på kontoret. Vi griner - gerne højt og længe, og vi passer på hinanden.

Jeg er godt klar over, at vi ikke selv er herre over mængden af plusser og minusser. Men jeg har lavet en aftale med mig selv. Jeg vil se plusser frem for minusser. Når minusserne dukker op, tager jeg dem op, kigger på dem, og forholder mig til dem. Så forsøger jeg at lægge dem igen, så plusserne kan komme foran. Og jeg prøver ihærdigt at lære mine unger at gøre det samme. Ind imellem dukker der et minus op, der er så sejt, at man må tage det op og forholde sig til det mange gange. Sådan er tilværelsen nu engang skruet sammen.

Om lidt skal jeg afsted og møde pigerne og kontorkattene på min arbejdsplads. Det er et af plusserne i min hverdag. Jeg føler mig heldig.

Har De sovet godt Fru Hansen?

Hvem mig? Jo tak. Jeg har sovet ganske udemærket. Gik i seng klokken 22.00 og vågnede med vækkeuret klokken 04 et eller andet. Har vidst nok lige konstateret, at klokken var omkring 02.00 i nat, men det gør jeg tit.

Faktisk har jeg også sovet lidt for længe (for jeg glemte jo at stå op, da Bo kørte), så jeg må hellere smutte igen, mens jeg glæder mig over, at det allerede er onsdag, og at torsdag er sidste arbejdsdag i denne uge. Fredag kommer Sara hjem, og i weekenden vågner nisserne.

Jeg håber, at du er frisk til at møde din onsdag.

Selvmedlidenhed

Det synes jeg er i orden, når man kravler ud af sengen efter nat nummer 3 med elendig søvn. Hvad pokker sker der? Jeg ved da godt, at jeg ind imellem har haft for meget at tænke på, og så er nætterne gerne tiden, hvor det hele kommer. Sådan er det bare ikke nu. Tingene kører, og når jeg lægger mig er jeg klar. Der findes ganske enkelt ikke en god forklaring på, at denne nat også smuttede i forkert retning. Jonas har ikke hostet, jeg har ikke hørt snorken fra herren ved siden af, og hunden har sovet fint i sin kurv.

Men for at vende tilbage til mine skriverier tidligere på ugen, så er der glæde på Ønskeøen. Samtalen i tirsdags gav udslaget. Et enigt udvalg har peget på ny medarbejder til jobbet, der gør livet lettere i den lille familie. Jeg har været spændt sammen med dem, og nu glæder jeg mig lige så meget.

Ikke mere herfra. Jeg vil sætte Polo Blå på autopilot og se, om den kan finde til Høng for nogle timers beskæftigelse.

Mit billede har ingen kobling til mine ord. Det er fra vores forrige tur ved Bildsø.

Jeg er ikke sur

Hvis du møder mig i dag, og jeg ikke hilser, så må du altså ikke blive sur. Det handler i virkeligheden bare om, at jeg sover indvendig. Klokken var 20.18 i går aftes, da vi slukkede og sagde godnat til drengene. Der var ikke mere at komme efter. Det hele gik også meget godt, indtil klokken et eller andet i nat. Så begyndte Jonas at hoste. Det har han gjort lige siden. En nat uden søvn sætter spor, men kan lige klares. To nætter uden søvn - det er ganske simpelt for meget til en ældre model som mig.

Jeg vil køre på arbejde og finde bunken med lette opgaver. Forhåbentlig finder jeg lidt energi derovre, for fætter Viktor skal hentes i eftermiddag, og vi skal hygge mens han mor bliver klog på lærerseminariet. Nå ja, og så er der også lige en frisørtid, der skal passes.

Godnat - nej, jeg mener God dag til dig....

Langsom søndag

Selv om klokken blev næsten midnat, inden jeg nåede i seng, og jeg måtte op igen klokken 02.00 for at hente husets teenager, ja så var den ikke mere end 7.30, da jeg åbnede øjnene i morges. Der er ikke noget at gøre - når først de er åbne, er det slut med at sove.

Vi har nydt formiddagen. Langsom morgenmad og 3 kvarters rask gang ude ved stranden. Der er ingen billeder, for det foregik i dis. Nu er Bo landet på sofaen med Dodo, og ældste er ikke stået op endnu. Jonas er til skydeturnering, så jeg har det hele for mig selv lige nu. Ikke en lyd forstyrrer mig.

Det skulle måske lige være lyden af spionnisser, der pusler. De 2 små trip trap, som jeg fik i fødselsdagsgave, er på mystisk vis hoppet ud af æskerne, og har placeret sig i det store vindue. Og Bette Inger fra samme familie sidder i vinduet ind mod hækken. Det er vidst noget med, at de skal give grønt lys for adventsnisserne. De kommer kun frem, hvis huset er juleklar. Jeg lover, at det bliver det ikke i dag. Nu vil jeg hoppe i sofaen med strik, og jeg letter mig ikke før, jeg skal ud og lave suppe.

Jeg håber, at din søndag bliver, som du ønsker.

Travlhed lige nu

Jeg fløjter rundt. Ordner badeværelse og lægger tøj sammen. Stuen skal lige støvsuges og fladerne tørres af. Jeg skal nok nå det hele. Og så er der maden. Flødekartofler og broccolisalat, når det er bedst. Det bliver ordnet lige om lidt, så jeg er på forkant med det hele. Køddet ryger på weberen, og er dermed ude af mine hænder. Som i så mange andre hjem, er det herren i huset, der er grillmester.

Dodo får også besøg i dag. Hun ved det bare ikke. Fie er en herlig frøken - en King Charles Cavalier. De har været sammen før, så det skal nok blive hyggeligt. Fie kan egentlig godt være alene hjemme, men begge hunde har godt af at socialisere lidt, som det så fint hedder på hundesprog.

Jeg er løbet igen. Der var jo lige det med badeværelset. Jeg blev vidst ikke helt færdig.

Dækket for vinteren

Jeg var på kirkegården i dag, og kunne konstatere, at Pia - vores søde graver - har lagt gran til vinteren. Så jeg kørte forbi vores gårdbutik på og købte de små juletulipaner, der ligger så fint mellem grankvistene og et hjerte med små æbler. Det lille hjerte med æblerne har Charlotte lavet. Det giver stor mening, for netop Charlotte kunne rumme mig, da det hele var svært.

Vi gik til syning sammen, da jeg ventede Mie og hun ventede sin yngste datter. Da Mie døde, var det Charlotte, der tæt på at skulle føde selv, lavede det flotte hjerte, vi købte til Mies kiste. Charlotte ville.... I nogle år var hun i andet erhverv, men nu har hun åbnet sit eget lille hjørne i gårdbutikken, hvor vi køber frugt og grønt. At det også er hende, der træner os til effekttræning, og sørger for, at det gør ondt i mavemusklerne, når jeg nyser om fredagen - ja, det er en helt anden sag.

Jeg er weekendklar nu. Der er handlet til gæster. I morgen får vi gæster. Lone og jeg har kendt hinanden siden før børnehaveklassen og har delt hverdag og fest lige siden. Det skal blive dejligt at se hende og familien.

Gaver her og der

Og hvorfor så alle de gaver? Nej - det er ikke fordi Kong Mor har fødselsdag i dag. Det hænger vidst mere sammen med, at mit hoved er fyldt med gaver. Gaver jeg skal købe, og gaver jeg skal ønske. Gaverne på billedet er pakket op for længe siden, og de gjorde lykke hos modtageren. De er fra Saras fødselsdag i oktober.

Jeg har opdaget, at det er første søndag i advent lige om lidt. Og så vågner de jo. Ungernes store nisser. Anton, Julius og Juliane. Og hvis de skal holde tonerne fra tidligere år, så er de klar med gaver. Der er bare det, at de ikke selv har noget dankort, så jeg må hjælpe dem. En anden lille detalje er, at de heller ikke fortæller mig, hvad jeg skal købe.

Og så er der de andre gaver. Dem jeg må ønske mig. Bo spørger mig dagligt, hvad jeg ønsker mig til jul. Vidst mest for at drille. Jeg har bedt ham slappe af, for statistisk set, så skal han ikke ud at handle før den 23. december. Er det ikke det, mænd gør? Men næh, nej. Han vil gerne være i god tid. Og for at være ærligt - så aner jeg ikke, hvad jeg ønsker mig. Det er da skræmmende.

Dagen i dag er gavefri. Det er ganske almindelig fredag med alt hvad det indebærer. Jeg håber, at fredagen må have godt med til dig.

Helt stille

I går, da jeg kom hjem fra effekttræning, var der ingen hjemme. Huset var helt stille. Mere stille end der er i skoven på en fin efterårsdag. Jeg besluttede mig for at være lidt i det, for faktisk er det sjældent, at det sker. Hvis ikke radioen eller TV'et er tændt, så snurrer vaskemaskinen i baggrunden.

Og så er der jo husets beboere på første. Specielt Jakob er forbundet med stor lyd. Han kan ikke gøre noget stille. Når han ikke buldrer eller hører musik ovenpå, så synger han hernede. Verden blev en lyd rigere, da Jakob blev født.

Jeg tror, at jeg vil ønske mig den der stilhed på CD. Når drengene spiller højt på hver deres værelse, vil jeg sætte den på - og så vil jeg skrue så højt op, at min stilhed overdøver deres larm.

Fredagsfri på en onsdag

Jeg har fredagsfri i dag, og det bliver nydt. Jonas skulle til tandlægen sidst på formiddagen, så dagen ville have været skåret over, hvis jeg var taget afsted. Det kan lade sig gøre, fordi jeg har planlagt fri hver anden fredag. Men i perioderne op til momsen og årsregnskaberne arbejder jeg gerne igennem, for jeg ved, at fleksibiliteten går begge veje. Jonas har også nydt, for hans dag var også brudt op, så vi kørte til Slagelse og fik købt bukser til ham. Nogle af dem, der kan nå helt ned til skoene.

Da poloen og jeg fandt hjem i går eftermiddags, var lyset helt specielt ind over vores lille by. Faktisk var det så fint, at jeg måtte stoppe og finde det lille kamera frem fra tasken. Det kom der dette fine billede ud af.

Kan det betale sig?

Jeg kender en kvinde i den sidste del af 40'erne, som har valgt at afslutte det parforhold, som hun gik ind i som 15 årig. Det var en moden og velovervejet beslutning, og man kan nu se 2 mennesker blomstre. En gang imellem er det rigtigt, når folk går hver til sit.

Reaktionerne har været mange i det lille samfund, men specielt en bemærkning har slået sig fast. En mor i skolen kvitterede med bemærkningen: "Kan det betale sig?" Vi har talt meget om det, og også grinet lidt af det. Det handlede nemlig ikke om penge, men om tid. Når man nu har delt mere end 30 år, skal man så ikke bare fortsætte?

Min holdning er klar. Selvfølgelig kan det betale sig. Jeg er selv næsten midt i 40'erne, og jeg regner da med at have mange gode år endnu. Hvis mit ægteskab var dødt, ville jeg da foretrække at finde nyt liv fremfor at blive.

Jeg skal måske lige understrege, at jeg ikke går i skilsmissetanker. Herren i huset og jeg har aftalt, at vi skal blive gamle sammen, og indtil nu går det godt. Og så kan det jo godt betale sig :-)

Guf og figner

Når man ikke spiser slik og kage mere, må der andre ting til, så denne anretning landede på sofabordet den anden dag. Posen med figner er fra Netto. De er små og lækre, og jeg har anskaffet et par poser mere. Hvis du er til figner, så kig forbi netto. Og ikke et ord om jul, men det lugter da lidt af julemusik og granduft.

I dag sender jeg alle mine positive tanker afsted mod ønskeøen, hvor der skal finde en vigtig famtale sted. Noget i nærmeste familie og drømmejobbet, der kan ændre tilværelsen til noget lidt lettere. Jeg håber virkelig....

Indgået aftale

Der er ting i det her hus, der sover. Ting, der ikke flytter sig, og ting, der ikke rigtig bliver til noget. I perioder er det okay, men lige nu bliver jeg sådan lidt øv over det. Derfor har jeg indgået en aftale. Der er ikke nogen, der kender til den, for jeg har aftalt med mig selv.

Nu skal det være slut med bunken på køkkenbordet. Jeg gider ikke at se den mere. Aviserne er båret ud i kassen, hvor de bør være, og papirerne er sat i mappen. Det tog få minutter og var slet ikke anstrengene, så hvorfor lå der lige?

Og så er der den med gæsteværelset. Det skulle være sådan et sted, hvor man har lyst til at være. En lille hule, der skulle rumme mine nørklerier og små depoter, men også et sted, hvor der med tiden skulle blive plads til et lille sybord, så jeg kan bruge nogle af de timer, som jeg ikke har.

Nu skal det altså være. Skeen må over i den anden hånd eller sådan noget. Jeg ved godt, hvor jeg skal tage fat. Jeg vil starte med at lægge min telefon på disken i køkkenet, når jeg kommer hjem. Der kan den passe sig selv, med mindre den ringer, eller der tikker en sms ind. Den er blevet en tidsrøver. Jeg skulle alligevel have holdt på mit, dengang jeg prøvede at fortælle manden i huset, at det var noget pjat at skulle have en dyr Iphone, når min gamle Nokia altid havde dækket mit behov.

Nu har jeg brugt lidt af de tidlige morgentimer på planlægning. Maden til de næste dage er på plads - i hvert fald i tankerne.

Når jeg har fået vendt min tilværelse på hovedet og rydtet op i alle skufferne, skulle gæsteværelset gerne stå lyst og venligt, og der skulle blive mere tid til det her:

Hygge og bevægelse ved skov og strand. Jeg elsker det, men når det alt for lidt. Men nu skal det også være anderledes...

Er det bare mig? Indgår du også aftaler med dig selv, for så at opdage, at alt er nøjagtigt som det plejer at være? Jeg vil forlade tastaturet og vække drengene, så vi kan få en god morgen - en god indgang til en ny uge, hvor jeg skal overholde aftalen med mig......

Lørdag i Hillerød

Café København i Hillerød dannede rammen om nogle hyggelige timer i går. Jeg nåede Hillerød i god tid og fik fundet et p-hus til den sorte polo. Herfra gik turen til cafeen ved den smukke sø.

Efter frokosten var det oplagt at tage en tur rundt om søen. Med det vejr, vi havde i går, var det en helt unik oplevelse. Både at få talt en masse, men også at suge alle billederne til sig. Mit lille kamera har fanget flere smukke billeder.

Mit favoritbillede fra i går, må være dette af slottet. Lyset er rigtig fint, og det står lige præcis, som jeg husker det.

Tak for en dejlig dag til Ditte, Bente, Jens, Donald, Britt, Kisser, Rejen, Anette, Kari, En mand af betydning og ikke mindst Madame, som have taget initiativ til den skønne dag.

En smuttur til Hillerød

Polo sort er klar. Selv har jeg lige et par småting, der skal ordnes først. Klokken 11.00 starter vi, og sætter kursen mod Hillerød. Jeg glæder mig og har lidt sommerfugle i maven. Jeg skal mødes med et par skønne kvinder, som jeg efterhånden synes, at jeg kender, og så skal jeg hilse på folk, som aldrig har krydset min vej før.

Jeg ved, at vi skal være i smukke omgivelser, så mit lille kamera er selvfølgelig med på turen. Måske der bliver lidt at vise frem senere.

Vi ses....

Morgenstille

Vi har fri i dag - Dodo og jeg. Eller også skal jeg bare ikke på arbejde, for jeg har planer om gulvvaske og ting i den genre. Og så må jeg også hellere forbi min gamle far med hans blad og lotto til lørdag. Selv om livet er ved at rinde ud, så skal hentes 2 lotto hver uge. Han har ikke en chance for at bruge nogen af pengene, hvis han vinder, men så mener han, at han kan nå at sprede lidt glæde.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har det altså med at fotografere fra ryggen. Om det er fordi, jeg er den i familien, der er langsom, ved jeg ikke. Billedet er er fra Bildsø sidste lørdag. Vi havde taget vores tur ved stranden og var på vej tilbage gennem skoven. Jakob kigger ned, han er ellers klart højere end de 2 andre. Lidt løs cowboybag og hænderne i lommen - det er lige Jakob.

De er store - mine drenge. Her til morgen har jeg lige læst en boganmeldelse, Jonas har skrevet på engelsk. Jakob laver lektier, som jeg er ude af stand til at hjælpe ham med, samtidig med at han får tid til at passe sit job og at være sammen med Signe.

Jeg føler mig heldig for tiden. Drengene trives og har det godt, og de klarer sig godt. Og selv om vi 2 gamle snart har tilbragt 28 år sammen, så hygger vi os også. Vi har fundet vores nye tilværelse med store børn og mere tid. Det er godt for os.

Nå - men det var den rengøring. Jeg må hellere komme igang, så der også bliver lidt fredag til mig. God dag derude..

Dovne hund og god service

Selv om man har fin stamtavle og egentlig er en dame, kan man da godt gøre ligesom ham den grå kontorkat, og vise hvad man har. Dodo lever en god del af sit liv på ryggen. De første par år af hendes liv lå hun også på ryggen, når hun gnaskede tyggepinde. Hun er en skrap dame, når det gælder om at bruge forpoterne til at holde fast med.

I går var polo sort til service. Den har allerede rundet 30.000 km. og skulle have det obligatoriske for at holde garantien og alt det der. Og man må sige, at der var service for pengene. Vi fik en bil hjem, der ikke bare var blevet efterset og havde fået skiftet olie. Nej - den var også nyvasket og støvsuget inden i. Nu overvejer jeg at sende polo blå til service, for helt ærligt, så kunne den også godt bruge mødet med en støvsuger.

Nu er jeg landet

Sådan mentalt. Landet lige midt i efteråret, fyldt med farver og inde-i-huset tid.

Efteråret ramte mig hårdt i år, men jeg synes, at jeg har fundet formen igen. De gamle støvler i visne blade har gjort sit. At klæde sig varmt på og invitere hunden på en travetur er godt. Og Dodo er altid med på idéen.

Herinde er der rykket lidt rundt i vindueskarmene, så der er blevet plads til lidt lys (faktisk mener Jonas, at jeg allerede har gjort plads til nisserne). Julen sniger sig ind på mig. Den forstyrrer mine tanker, for der er jo den med adventsnisserne. Anton, Julius og Juliane ligger deroppe. De vågner 1. søndag i advent, og der er de jo som regel allerede forberedt. De har det med at komme frem med gaver til husets børn. Sara har valgt, at Juliane stadig bor her. For som hun siger, så er det vidst kun her i huset, hun virker.

I dag skal jeg hverken jule eller tænke. Jeg har trukket stikket i håbet om, at trykket letter inden weekenden. Jeg skal have min brors 2 små piger på overnatning på fredag, og Madames blog-træf trækker på lørdag.

God onsdag hos dig.

Hvem vil ikke gerne være kat.....

I dag gider jeg godt at indtage Hannibals afslappede holdning. Dog ikke på skødet af personalet og med skrivebordet som hovedpude. Det skulle være i en lidt mere værdig udgave. På sofaen og med det hæklede tæppe til at dække dele af min krop.

Dagens gennemgående tema bliver momsafstemninger blandet med kleenex, vicks blue og zovir til det angreb af forkølelsessår, som jeg kan mærke komme snigende i den ene side af min underlæbe. Vores alle sammens SKAT flytter nemlig ikke deadlines, bare fordi der er en regnskabsassistent, der sidder derude og snøfter lidt.

Jeg har aftaler både fredag og lørdag, som jeg glæder mig til, så kryds fingre sammen med mig. Ikke noget med sygemelding lige nu. Vel?

At mødes og at mindes

Jeg har været i rigtig godt selskab i dag. Mette, Heidi, Rikke, Frederikke og Sofie. Første søndag i november, er dagen, hvor vi mødes. Vi plejer at være lidt flere, men ikke alle havde kunnet få kalenderen til at passe i år. Vores fællesnævner er vores døde børn. De små skønne skabninger, som ikke fik lov at blive hos os, men som alligevel kom til at betyde så meget for vores tilværelse.

Vi har indtaget brunch på en café i indre by. Vi har grinet og vi har snakket. Både om de børn, der ikke er der, men også dem, som vi alle har fået efterfølgende. Der er plads til det hele, når vi er i det selskab.

Efter vores brunch byder traditionen på en tur til Søstrene Grene for at købe decemberpakker. Jeg er vild med deres butikker og indtager dem, så snart jeg har chancen.

Klokken 14.00 ringede klokkerne i Vor Frue kirke i København. Det er Landsforeningen, der afholder mindesgudstjeneste. Vi tænder lys for vores børn og har et øjeblik tid til fordybning. Det kan ind imellem mangle lidt i hverdagen.

Hvis du ikke har været i Vor Frue Kirke i København, så kig ind, når du får chancen. Der er et helt fantastisk kirkerum. Omkring alteret, var der lagt sand. Og i sandet brændte lys for alt, alt for mange børn under gudstjenesten. Nogle sidder der få uger efter at have mistet og er fuldstændig i opløsning. Andre er kommet der år efter år.

Vi kom tidligt, så der er ikke mange lys på billedet. Det har været en dejlig dag, men nu er jeg brugt. God søndag aften hos dig.

Opskriften på en god lørdag

I dag er planerne nu lagt for en lørdag af de bedre. Vi har sovet lidt længe (den var næsten 9), for der var 2 unge mennesker, der blev hentet i byen i nat. Morgenmaden har taget lang tid, og der er læst reklamer og hygget.

Om lidt kører vi en tur til Bildsø. Der parkerer vi den blå polo i skovkanten og tager turen hele vejen ind gennem skoven og ned til stranden. Det er en tur, vi har brugt rigtig mange gange, men som vi aldrig bliver trætte af. Skoven ændrer sig måned for måned, og det er altid godt at være ved vandet. Og så får jeg en smule af den der motion i dag.

Og så til det, der næsten er det bedste. Jakob og Signe har lige annonceret, at de nok skal tage sig af aftensmaden i dag. Pandekager med kødfyld og en god salat. Jeg behøver vidst ikke at sige højt, at jeg er godt tilfreds med den lørdag, jeg har i vente.

Billedet er taget torsdag aften, hvor Jonas og Dodo delte dagens oplevelser. Lige midt på stuegulvet.

Jeg har vundet

Jeg havde ikke været hjemme mange 10 minutter den anden aften, før telefonen ringede. Det var fra Den Gamle Kirke. Af alle kunderne tirsdag aften havde de trukket mig ud som vinder af en julekurv.

Jeg har lige hentet den på vej hjem. Jeg skal nok finde anvendelse for zinkbakke og de små skåle. De er faktisk rigtig fine.

Nu har jeg lige deltaget i en konkurrence om en spritny Polo. Der er jo noget med, at man skal holde sig til, mens smeden er varm....

Jeg håber, at fredag aften har noget godt med til dig.

Kirkebesøg

Min nabo og jeg var en tur i kirke i går aftes. Gørlevs gamle valgmenighedskirke blev nedlagt som kirke sidst i 90'erne og har siden fungeret som udstilling og butik. Jeg husker kirken fra min barndom, for mine bedsteforældre boede lige omme på den anden side. Det var lidt specielt, når klokkerne ringede, for det var jo kun dem, som hørte til, der kom deromme.

Nu er kirken fyldt med brugskunst og delikatesser. Lækker chokolade og de flotte dåser med Kusmi te. Der er smykker og usædvanlig lækre lædervarer. Både tasker, jakker og bukser. Lavet af så blødt skind, at man lige må have det op mod kinden for at mærke.

Denne smukke ring er i virkeligheden en servietring, men min nabo mener selv, at hun er lidt royal, så en ring som denne ville passe fint på hendes hånd.

Når man går ovenpå, får man en helt fantastisk fornemmelse af det gamle kirkerum, som er fint bevaret. Der mangler bare bænkene.

Kirken har normalt kun åbent fredag, lørdag og søndag, men en gang imellem kommer der en mail om ekstraordinær åbning. Denne gang selvfølgelig fordi kirken nu er juleklar. Jeg synes, at det er rigtig fint, at man har fundet anvendelse til den gamle skønne bygning, når nu den ikke fungerer som kirke mere. Og selv om der er ting alle vegne, så synes jeg alligevel, at man fornemmer en ro, når man træder ind. Hvis du har lyst til at se mere om kirken, så se her.

Mit lille kamera var med i lommen. Jeg er vildt imponeret af, hvad det kan fange. Billederne er taget på aftenprogrammet, så der ikke er brug for blitz.

Da jeg kom hjem fra kirken, fik jeg en særlig opringning. Mere om den engang i morgen......

Det smager lidt af barndom

Jeg fik årets julemærker med posten i går, og jeg blev faktisk rigtig glad, da jeg så dem. De smager lidt af barndom. De ligner jo de kravlenisser, jeg husker hjemmefra og fra mine bedsteforældre.

I følgebrevet står der, at årets nisser er tagnet af Frederik Bramming, som døde i 1991. Han er ifølge brevet kendt og elsket for sine kravlenisser. De små på julemærkerne er nisser, der ikke tidligere har været udgiver som kravlenisser.

Da Sara blev født tænkte jeg over, om der var noget, jeg kunne samle til hende. Årets frimærker, nye mønter eller lignende. Jeg endte med at vælge julemærket. Derfor ligger der nu julemærker for de sidste 19 år inde i en skuffe. Da drengene kom til udvidede jeg vores abonnement, så jeg nu får et ark til dem alle. Samtidig kommer der et lille hæfte, så jeg også selv har lidt at bruge af. De sidste par år har jeg foruden købt mærket til min e-mail.

Hvordan er det lige med de julekort? Jeg får ikke gjort ret meget mere. Da børnene var små, sendte vi med billeder til både nær og fjern, men det er gået lidt i sig selv. Måske man skulle tage det lidt op igen.....

Novembertanker

Jeg synes, at efteråret rammer hårdt nu. Min energi er nedadgående, og jeg skal passe på mig selv. Det er der egentlig ikke noget nyt i. Jeg bliver stort set ramt hvert år. Med tiden er jeg blevet god til at mærke efter og gøre, hvad der er godt for mig.

November er kommet og byder på flere gode aftaler, som jeg glæder mig til. Jeg har også aftalt med mig selv, at jeg er nisseklar 1. søndag i advent. Så håber jeg bare, at nisserne også er klar til mig.

Jeg plejer at købe adventsgaver til ungerne, men det er altså blevet rigtig svært. Drengene bruger ikke ret meget, og de ønsker de har, er ikke noget, der matcher en nisses budget. Jeg må i tænketank.

Der er indgået små aftaler. Sådan nogle helt interne nogen mellem mig og Fru Hansen her i huset. Det drejer sig mest om små ting, som jeg skal have ordnet i stedet for at skubbe det videre foran mig.

Og så lige et billede mere af de kager, som jeg ikke spiser. Sara bagte cupcakes til sin fødselsdag, med icing på. Hvad er der lige blevet af muffins med glassur? Ja, jeg spørger bare.

Tirsdagens program kalder. Der er et job, der skal passes og en polo, der skal have skiftet frontrude. God dag til dig.

En god lang tur og ingen kage

I dag har jeg gået 3 kvarter i rask gang sammen med Dodo, og jeg har sagt ned til kage ikke mindre end 2 gange. Det flytter ingen bjerge, men tanken er rar. Weekenden har budt på alt for meget at spise og drikke, så det gør godt at trække stikket og være nogenlunde kalorielet. Desuden taler jeg alt for meget med mig selv om den motion. Uden at gjort noget ved det.

Jeg er i gang med kalender. Bo har fået lagt nogle vagter om efter fyringsrunden på hans arbejde, og Jakob har lige fået november måneds vagtplan med hjem fra Brugsen. Der er enkelte aftaler, der må rykkes på den konto. At vi går ind i november i morgen, forekommer mig noget mystisk. Jeg har lige set i nyhederne, at der er julemarked på Gavnø Slot i weekenden. Måske jeg skulle tage en tur derned og lade mig overvælde.

Vejle tur - retur.

Lørdagen bød på fødselsdagsgæster, god mad (læs, jeg spiste for meget mad), og et godt glas rødvin. Det var en af de aftener, hvor det hele kørte, og det bare var rigtig hyggeligt.

Sara fik gode gaver, og aftelen var, at vi kørte hende tilbage til Vejle i dag. Der var noget internet, der skulle etableres og et par lamper, der skulle sættes op. Lige en opgave for en far. Og når man så samtidig kan slippe for at køre i tog med de der Ikea-stole.

Vi var hjemme igen klokken 17.00. Nu er jeg træt, sådan træt i kroppen uden at gide gå i seng. Jeg vil sætte mig over i sofaen og læse lidt mere om Chris MacDonald og hans oplevelser med sin far.

Kagerne her er fra i fredags, da Sara kom hjem. Hentet hos den lokale bager. Hele butikken var pyntet fint op og de søde damer bag disken havde høje hatte og kapper på. Gennemført til sidste detalje. Jeg håber, at du har nydt din weekend.